OPSKRIFT / EFTERÅRSSUPPE

dsc_0040

dsc_0001

dsc_0008

Jeg lavede en gang suppe den anden dag – elsker suppe og nu er det virkelig blevet “suppe-sæson”. Jeg brugte ingen opskrift, men anvendte bare nogle ting jeg rigtig godt kan lide. Ikke sidste gang jeg laver den! Her er min opskrift:

Du skal bruge:

– 1 knoldselleri
– 6 kartofler
– 1 stort løg
– 3 store gulerødder
– 3 fed hvidløg
– 3 grønsagsbouillon (fond du chef)
– 1 pakke bacon i tern
– Brød som tilbehør

Sådan gør du:

1. Løg og hvidløg hakkes fint og svitses på en pande.
2. Knoldselleri, kartofler og gulerødder skrælles og skæres i tern.
3. Det hele koges sammen med en grønsagsbouillon i 20 minutter.
4. Grønsagsternene sies op fra vandet (vandet gemmes) og hældes over i gryden med de svitsede løg og hvidløg.
5. Det hele blendes sammen med en stavblender og gryden sættes på kogepladen.
6. Suppen varmes op og der tilføres vand (det kogte) 2 grønsagsbouilloner og der smages til med salt og peber.
7. Imens suppen får den rigtige smag, steges bacontern på panden og brødet varmes i ovnen.
8. Suppen er klar til servering, drys bacon på toppen og server med brød til.

Læs også: Opskrift / Karrysuppe

OPSKRIFT / SUND BANAN IS

2

3

Opskrift er måske for meget sagt, for det her er altså ret nemt og ligetil og så kræver opskriften kun 1 ingrediens, nemlig bananer ;–) Det her er en sund og lækker dessert, som kan erstatte den fede flødeis. Det er helt perfekt til disse varme sommerdage vi har lige for tiden!

Du skal bruge:
– Bananer (så mange som du ønsker)
– Evt. lidt mørk chokolade

Sådan gør du:
1. Skræl bananerne og skær dem i små stykker. De ligges i en pose og skal derefter i fryseren indtil de er hårde (3-4 timer).
2. Bananstykkerne blendes til de får en lækker og cremet konsistens.
3. Så er isen klar til servering og kan eventuelt toppes med lidt mørkt chokolade.

OPSKRIFT / BAGTE KIKÆRTER

2

3

Det her må være verdens nemmeste opskrift på en lækker snack – og som bonus er den både sund og billig, what’s not to like ;–) Jeg er normalt ikke så vild med kikærter, da jeg synes de ofte bliver meget melede. Min veninde sendte så på et tidspunkt en snap af bagte kikærter med beskeden at de ikke var melede – derfor måtte jeg selv give det et forsøg! De er ikke melede, men super sprøde og lækre. Kan fungere som en sund snack eller som tilbehør i en salat.

Du skal bruge:
– 1 dåse kikærter
– 1 teske kokosolie (smagsneutral)
– De krydderier du kan lide. Jeg har brugt salt, peber, paprika og auromat.

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
2. Bland olie og krydderier godt sammen.
3. Hæld kikærterne i en si og skyl dem grundigt.
4. Tør kikærterne i et rent viskestykke.
5. Bland kikærterne i olie/krydderiblandingen og fordel bagefter på en bageplade.
6. Bages i ca. 35 minutter (indtil de er sprøde).

OPSKRIFT / EN SUND SNACK

2

3

Jeg elsker saltbagte mandler og tænkte at jeg lige ville dele min opskrift med jer. De er gode som snacks og i salater.

Du skal bruge:
– 500 gram mandler
– 250 gram salt
– 14 dl vand

Sådan gør du:
– Vandet hældes i en en gryde og koges op.
– Saltet hældes i det kogende vand og der røres indtil saltet er opløst.
– Gryden fjernes fra blusset og mandlerne hældes i vandet og skal ligge i 30 minutter.
– Mandlerne ligges derefter på en bageplade og bages i 20 min. ved 150 grader.
– Mandlerne køles af og hældes i en lufttæt beholder.

OPSKRIFT / SUNDE BROCCOLIBOLLER

DSC_0403

Jeg lavede en gang broccoliboller igår og vil lige dele opskriften med jer, for de blev altså ret gode og så er de sunde! ;–) Der bliver til ca. 8 små boller.

Du skal bruge:
– 1 broccoli (inklusiv stokken)
– 1 æg
– 2 æggehvider
– 1 tsk. salt
– 1 tsk. bagepulver
– Lidt sesamfrø til drys
– 2 dl. havregryn
– 4 spsk. solsikkekerner

Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200 grader (varmluft)
2. Hak broccolien fint (jeg brugte en minihakker)
3. Broccolien blandes godt sammen med æggene
4. Salt, bagepulver, solsikkekerner og havregryn blandes i og det hele røres godt sammen
5. Lad dejen stå og hvile i ca. 20 minutter
6. Bollerne formes og pensles med æg (æggeblommerne der tidligere blev sorteret fra) og drysses med sesamfrø
7. Bag bollerne i 25-30 minutter

Og så er der serveret!