Sådan så jeg ud i lørdags – et afslappet og rart outfit at have på. Birk, Karla og jeg var ude hos min mor og papfar til Sankt Hans sammen med min søster, svoger og niecer. Det var en rigtig hyggelig aften hvor vi spiste god mad, havde mini bål (med en mini heks), hørte Midsommersangen og lavede skumfiduser på grillen.
Godmorgen og velkommen til en dejlig dag (som Birk plejer at sige til Karla). Solen skinner og vejrudsigten ser ret så lovende ud de næste mange dag – det er lækkert med solskin, men de der 27 grader er lige for meget af det gode når man har en baby. Karla blev vaccineret igår og det gik heldigvis godt. Hun skreg lige kort da hun blev stukket i begge lår og bagefter var hun helt cool. Smilte og gabte til sygeplejersken og lagde sig så til at sove med det samme jeg lagde hende tilbage i barnevognen.
Vi undgik heldigvis feber, og havde kun en lidt pylret og morglad pige i de få timer hun ellers var vågen igår. Vaccinen slog hende helt ud og hun sov faktisk stort set hele dagen og aftenen. Her kl. 08.00 sidder jeg og drikker min morgenkaffe og venter på Karla vågner, så hun kan få tømt madpakkerne der lige nu er ved at springe. Vejret indbyder også til en gåtur inden det bliver alt for varmt – og til en varm solrig dag høre der solbriller til.
Jeg har lige fået disse cool solbriller hjem fra ebay. Jeg gav kun omkring 18 kroner for dem (I kan finde dem HER). Det er ikke nemt at se det på billederne, men glassene er ligesom spejle hvilket jeg synes ser ret sejt ud. Kan I lide dem?
Mit outfit fra fredag hvor jeg var til dimission på Birks skole. Efter 2 år er han nu færdig som produktionsteknolog. Han afsluttede med et 12 tal og ikke nok med det, så var den heldige modtager af et legat fra træfonden for hans gode ideer og hans indsats – spørg lige om jeg er stolt?! Om aftenen var vi ude og fejre ham på Hereford sammen med hans mor og papfar. En rigtig dejlig dag som blev afsluttet på bedste vis.
Idag er knap så spændende en dag. Her klokken 08.00 skal jeg nemlig ned til lægen med Karla, hvor hun skal have hendes første vaccine. Det kommer helt sikkert til at gøre mere ondt på mig end på hende. Resten af ugen har vi ingen planer udover jeg skal i gang med navngivningsforberedelser. God uge til jer.
Det er nu lige præcis 1 år siden jeg (for 5. gang) lå med benene oppe på fertilitetsklinikken og skulle sige mit CPR nr. Imens sad Birk ved siden af og holdt mig i hånden og lægen sad klar med kikkert i panden, klar til at kigge op i det allerhelligste. Bioanlytikeren sad bag en luge og kiggede med fra sidelinjen og var klar til at komme ind med de to befrugtede æg. I radioen spillede Michael Lears To Rock med sangen “Sleeping Child” hvilket jeg i øvrigt slet ikke lagde mærke til – Birk fortalte det til mig bagefter og jeg tuder nu hver gang jeg hører den, haha.
The Milky Way upon the heavens is twinkling just for you And Mr. Moon he came by to say goodnight to you I’ll sing for you I’ll sing for mother we’re praying for the world and for the people everywhere gonna show them all we care
Oh my sleeping child the world’s so wild but you’ve build your own paradise That’s one reason why I’ll cover you sleeping child
Jeg lå klar på briksen og fokuserede 100% på skærmen hvor vi kunne se med på. Lægen gjorde klar og bioanalytikernen kom ind med en lang pipette hvor de to æg lå i. Tænk sig at Karla har lagt der sammen med en søster eller bror og har været mikroskopisk lille – ufatteligt og fantastisk at det kan lade sig gøre! Begge æg blev lagt op og efterfølgende fik jeg akupunktur af en sygeplejerske – stadig med Michael Learns To Rock musik kørende i baggrunden. Jeg lå og slappede fuldstændig af i en halv time, inden vi kørte hjem og så var det jo ellers bare at vente i 14 dage på resultatet – suk.
Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 1 år siden jeg blev gravid – det er så vildt og jeg er evig taknemmelig over at det endelig ville lykkes for os. Jeg synes også det er ret underligt at tænke på, at vi faktisk kunne have haft tvillinger hvis det andet æg også havde sat sig fast. Det blev dog “kun” til en Super Karla og hvor er vi heldige at have fået os verdens bedste lille pige som bliver 3 måneder gammel i morgen <3
Jeg så det her indlæg hos Amalieog fik lyst til at lave min egen version af “elsker, elsker ikke”. Jeg elsker at læse den slags “liste” indlæg på andre blogs – og elsker også selv at lave sådan nogle indlæg, mere jeg elsker – og ikke elsker kan du læse nedenunder.
Elsker… …karla – jeg føler mig så heldig over at jeg fik lov til at blive hendes mor …når man er heldig og får fingrene i en nærmest udsolgt kjole …nye sandaler
…bland-selv slik …en tom vasketøjskurv og et rengjort hjem
…podcasts (læs mine anbefalinger HER)
…kold rosé i solen
…alt der smager og dufter af kokos
…rød slushice med softice
…tordenvejr
…kaffe
…duften af nyslået græs
…friske blomster
…mumitroldene
…at fotografere
…nyklippet hår
…salt
…efterår
…netflix
…varme karbade
…sushi
…gode bøger
…dyner der har hængt og luftet ude hele dagen
Elsker ikke… …stenhårde og mælkefyldte bryster. AV! …edderkopper …at tømme opvaskemaskinen
…banankage
…folk der smasker
…at der ikke kommer flere afsnit af Voksenvenner (podcast med Jonatan Spang og Ane Høghsberg)
…lamaze legetøj (Karla elsker det)
…”gode råd” i forhold til hvordan man skal håndtere sit barn
…menstruationssmerter
…lange negle
…fedtkanten på kød
…tarteletter
…tømmermænd
…fertilitetsbehandling
…dåsemajs
…karlsson på taget
…gule vingummier
…at putte neglelak på
…at tale i telefon
…rosiner
…lyden af folk der hoster eller nyser
Velkommen til min blog, Lille My. Jeg hedder Stine og jeg er en 29-årig, kreativ vestjyde. Jeg er gift med Birk og er mor til verdens bedste Super Karla. Vejen til graviditet var ikke helt nem, men det kan I jo læse meget mere om under kategorien "fertilitetsbehandling" her på bloggen. Lille My er en personlig livsstils blog, som indeholder en god blanding af morlivet, mode, bolig, kreativitet, mad, personlige indlæg og meget andet. Jeg håber I har lyst til at læse med!