TING DU IKKE SKAL SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

Birk og jeg har efterhånden været i fertilitetsbehandling i 8 måneder – vildt som tiden er fløjet afsted. Det har været de 8 hårdeste måneder i mit liv – havde ikke regnet med at ville have den “effekt” på mig som det har/har haft. Igennem disse måneder er der kommet mange kommentarer fra andre. Kommentarer som ikke altid er de fedeste i verden, men som helt sikkert kun kommer af kærlighed – i hvert fald de fleste af dem. Her en min lille lister over ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling – ifølge mig;

1. “I kan altid bare adoptere hvis ikke det lykkes”
Nej det kan vi ikke bare. For det første så er det ikke adoption vi har lyst til og for det andet så er adoption ikke noget man bare lige gør. Det kan tage flere år og jeg tror helt bestemt også det er en benhård proces.

2. “Bare slap af og lad være med at tænk på det, så skal du nok blive gravid”
Ej, er det rigtigt? Tak for det mega pisse gode råd. Hvis det bare var så nemt, så gjorde jeg det gerne – altså tænkte på noget andet. Men det er i hovedet stort set 24/7 – og nej jeg bliver ikke bare gravid ved at tænke på noget andet. Der er jo en grund til at vi er i behandling….

3. “I er jo så unge…”
Ja, og? Jeg synes altså ikke vi er særligt unge i forhold til det med at få børn, men den kommentar har jeg hørt flere gange. Det er NU vi vil have børn og ikke om fem år og så skal du egentlig ikke blande dig i hvornår du synes VI skal have børn.

4. “Jeg blev gravid ved et engangsknald og skal nu have en abort”
“#¤%&=/&%¤#” Vil du virkelig bringe mit pis så meget i kog?! 

5. “Det skal nok lykkes”
Jeg ved at folk kun siger det for at være søde og det kun er i bedste mening, men jeg HADER den sætning. Folk ved jo ikke om det nogensinde vil lykkes, så lad være med at stå fast på det.

6. “Vi prøvede altså også rigtig længe, ja i ca. 3 måneder, så jeg ved hvad du går igennem”
Ej okay, det ved du så bare overhovedet ikke. Der er stor forskel på at prøve selv og så være i behandling. Min hverdag er fuld af medicin, piller, indsprøjtninger, gynækologiske undersøgelse, stress, hormoner og jeg skal komme efter dig. Man har ikke et ubegrænset antal forsøg og kan ikke bare blive ved og ved og ved. Det er psykisk og fysisk hårdt. & hey, 3 måneder, du har vidst intet at brokke dig over.

Jeg kan forestille mig at det må være svært og vide hvad man skal sige til folk der er i samme situation som Birk og jeg, og jeg ved at folk kun siger de her ting for at være søde, men derfor gør de altså stadig ondt. Er der andre der har oplevet disse kommentarer??

Og noget helt andet, er det ikke bare nogle vildt smukke blomster? Dem fik jeg af Birk i sidste måned efter den 3. negative blodprøve. Han er simpelthen den bedste!