
Jeg lavede disse muffins til min klasse, som tak for hjælpen i forbindelse med nedtagning af værker på Textilforum – og vil lige dele opskriften med jer, den er SÅ nem og ret lækker ;–) Jeg fandt denne opskrift i min søgning på veganske opskrifter og så har jeg lavet lidt om i den. Her er min version af veganske chokolademuffins:
Du skal bruge:
– 3,5 dl. hvedemel
– 2,5 dl. sukker
– 1,5 dl. kakaopulver
– 2,5 tsk. bagepulver
– 2 spsk. kokosolie
– 3,5 dl Alpro kokosmælk
Sådan gør du:
– Alle de “tørre” ingredienser blandes sammen i en skål
– Olien smeltes og blandes sammen med kokosmælken
– “De tørre og de våde” ingredienser blandes sammen og der røres godt rundt.
– Massen fordeles i forme – der bliver til 12 muffins.
– Bages i 15-20 minutter ved 200 grader.