DIY // HALLOWEEN LIGHTS

Okay, dette er min sidste Halloween DIY! Jeg har lavet lidt lys til bordende. Det er bare gamle champignonglas, som er vasket rene og mærkaterne er fjernet og så har jeg limet små stykker rødt og hvidt silkepapir på med dekoupagelim. Derefter har jeg malet ansigter på med en sprittusch og så puttet fyrfadslys i bunden. Hvad synes I om dem? I kan se mine andre DIY’s HER!

DIY // HALLOWEEN HEKSEFINGRE

Jeg har lavet disse ækle “hekefingre” til min Halloween fødselsdag som jeg holder på lørdag. De skal bruges som “bordpynt”. Jeg har lavet dem af trylledej og malet med rød maling og brugt smuttede mandler som negle. I kan se flere af mine Halloween DIY’s her, her, her & her.

Du skal bruge:
– 250 gram hvedemel
– 250 gram fint salt
– 1 spsk olie
– 3 dl varmt vand
– Smuttede mandler
– Rød maling
– Pensel
– Lim

Fremgangsmåde:
Rør mel og salt sammen. Rør olien i og hæld derefter vand i lidt efter lidt. Ælt dejen til den er glat og lig den i en pose, som derefter stilles et køligt sted i en times tid. Form dejen til “fingre” og hak riller i, så det ser livagtigt ud. Pres en mandel på enden, så den er udformet (mandlen fjernes igen). Skær riller i enden af fingrene. Bages i ovnen på 150 grader i 2-3 timer. Lad fingrene køle af. Mal rød i enderne og der hvor neglene skal sidde. Lad det tørre og lim derefter de smuttede mandler på som negle.

SKØN WEEKEND

Bare lige et par billeder fra weekenden, hvor jeg var hjemme hos min mor og papfar. Den har stået på god mad, hygge, knæk cancer, gåtur og kvalitetstid med mine 3 niecer <3 Har I haft en god weekend?

DIY // HALLOWEEN SPØGELSER

Så er det tid til endnu en DIY i forbindelse med min Halloween fødselsdagsfest den 31. oktober! Jeg har lavet nogle små “uhyggelige” spøgelser til bordpynt! Det eneste man skal bruge er selvhærdende ler, hvid maling, pensel og en sort sprittusch! Form leret i de former du vil, lade dem tørre natten over og mal dem derefter hvide. Tegn ansigter med sprittuschen. Hvad synes I om dem? I kan se mine andre Halloween DIY’s her, her og her. Jeg har en sidste DIY klar til jer i næste uge!

FRAKLIP #8

Så er der flere fraklip ;–) De outfit billeder bliver ikke altid lige gode – se bare her, ha ha. God weekend til jer!