NOGET OM AT HAVE FÅ VENNER

dsc_0002

Jeg har få venner, så er det ligesom sagt. Jeg har aldrig haft mange venner, altid få, men rigtig gode venner. Da jeg var yngre havde jeg et par bedste veninder, som jeg altid var sammen med. Så blev mine forældre skilt og jeg skulle flytte og dermed i en ny skole. Jeg mistede hurtigt kontakten med mine “gamle” veninder og fik hurtigt nogle “nye” rigtig gode veninder, på min nye skole. Vi var altid sammen.
Så blev det tid til at komme på gymnasium og her valgte jeg at søge ind på et helt andet gymnasium, end mine veninder. Jeg kendte faktisk ingen og startede mutters alene. Jeg er glad for den beslutning og tror at det var rigtig sundt for mig. Jeg tror, at det er godt, at komme ud af sin comfort zone og søge nye veje en gang i mellem – og dermed også få nye venskaber.
Igen mistede jeg kontakten til mine “gamle” veninder og jeg fik et par nye på gymnasiet. Efter gymnasiet blev vi alle spredt rundt omkring i Danmark og jeg har meget lidt kontakt med mine veninder derfra, desværre. Det er er godt, at snapchat er opfundet, så kan man da følge lidt med i hinandens liv derfra ;–)
Da jeg startede på TEKO for cirka 4 år siden, havde jeg svært ved at få nye venner, men efterhånden, fik jeg mig dog et par søde veninder, som jeg desværre heller ikke rigtig snakker med mere, efter vi blev færdiguddannede.

Jeg gik bagefter i gang med en ny uddannelse på TEKO (bliver færdig december 2016) og jeg er så heldig, at have fundet mig en bedste veninde (det lyder så folkeskole agtigt, ha ha) i min klasse. Hun er én af de få veninder, som jeg stoler 100% på. Vi ved alt om hinanden, griner så meget når vi er sammen og kan snakke om alt. Det er sådan et rigtigt venskab skal være. Derudover har jeg min søster og B’s lillebrors kæreste, som er to andre, som jeg ser som mine helt tætte og gode veninder. Mere har jeg egentlig ikke brug for.

Jeg har før i tiden, ofte misundt de piger som har et hav af veninder. Jeg tror bare ikke, at venskaber er det samme, når man er så mange og jeg tror nemt, at det kan blive mere overfladisk og med meget fnidder, end hvis man har få. Jeg er godt tilfreds med de få, tætte veninder jeg har mig. Jeg kan betro dem alt og jeg elsker dem overalt på jorden. Hvad med jer, har I mange venner/veninder?

OUTFIT #154

Skjorte Benneton // Jeans Only // Støvler H&M// Ur Casio // Ringe Ebay // Taske Jill Sander

Sådan så jeg ud i fredags, hvor jeg først var i Aarhus i praktik og om aftenen var jeg i biografen med B, hvor vi så Klovn Forever – anmeldelse kommer senere! :–) Skjorten er “ny”, eller det vil sige, at det er en jeg har fået af B’s papfar for lang tid siden, efter en kæmpe oprydning i hans klædeskab. Aner faktisk ikke hvor han har den fra, da den er ret lille i det, måske det har været en af hans drenges. Jeg er i hvert fald glad for den :–)

BOGANMELDELSE / MIT LIV SOM GEISHA

ikke-navngivet-1

Jeg ved ikke om dette indlæg er noget I gider og læse? Men jeg tænker at begynde at komme med nogle bog anmeldelser af de bøger jeg læser – hvad siger I til det? Jeg har lige færdiggjort “Mit liv som Geisha” – en super god bog.

Bogen er skrevet af Arthur Golden og er på 526 sider. Den handler om Chiyo, der som niårig bliver taget fra sine forældre og solgt til et berømt Geishahus. Man følger hendes hverdag og den hårde oplæring som Geisha, venskaber og uvenskaber opstår. Lederen af huset; Hatsumomo er dybt misundelig på Chiyo’s smukke ydre, hun har nemlig nogle helt specielle øjne. Hatsumomo er ond imod Chiyo og gør en masse ting for at gøre livet surt for hende. Hatsumomos rival; Mameha, tager senere Chiyo til sig og her begynder hendes udvikling til at blive den berømte geisha: Sayuri. Sayuri har forhold til nogle forskellige mænd, og er inderst inde hemmeligt forelsket i en mand hun ikke kan få.

Den er skrevet på en helt særlig måde, som både er humorisk og indlevende. Jeg synes, at det er en meget spændende og interessant bog – der 100% er værd at læse! Bogen er også filmatiseret og jeg skal helt klart have den set, selvom jeg sikkert bliver skuffet ;–) Har I læst bogen eller set filmen?

EBAY TIP #22 / HOOP ØRERINGE

Jeg har lige fået disse fine øreringe hjem fra ebay. Der er 8 styk og jeg kom af med omkring 50 kroner inklusiv fragt, så det er altså ret billigt. Jeg har på det sidste fået en del flere huller i ørerne og har 9 huller i alt  – og flere i vente ;–) Synes det ser så fint ud når man bare har nogle helt enkle ringe i ørerne. Hvad synes I om dem? De findes i øvrigt lige HER!

OUTFIT #153

Jakke Eget design // Bluse Vero Mode // Bukser H&M // Støvler B&Co // Ringe Ebay // Solbriller Ebay

Outfit fra igår, havde selskab af min svigerfars hund; Vaks ;–) Idag skal jeg ned i byen og hente min cykel, på bibliotektet, hente et par pakker og købe fødselsdagsgave og lidt andre småting. Jeg har “fri” fra praktik idag og skal derfor også arbejde hjemmefra, blandt andet tegne og skitsere lidt – mere om det en anden dag!