PODCASTS DU SKAL HØRE #12

1. BAG OM KØBENHAVN
Det var faktisk Birk der anbefalede mig denne podcast – og som den store podcast fan jeg er, blev den selvfølgelig hentet ned med det samme – og jeg har allerede hørt alle afsnittene. Det er en podcast serie fra Københavns Bibliotek. Podcasten handler om Københavns historie – personer og begivenheder der har været med til at forme byen – og det er ofte de lidt mørkere sider der tages op. En super spændende og oplysende podcast.

2. THE FAR SIDE
Min veninde anbefalede mig denne podcast og jeg har nu fået lyttet til 3-4 afsnit. Jeg har hentet alle afsnit ned, så de ligger klar og venter på at blive hørt. Podcasten har lidt samme princip som “Farmænd” – som jeg elsker. The Far Side er lavet af fædre, der i hver afsnit taler om livet som far. Der er ofte gæster med i programmet; blandt andet Pelle Hvenegaard og Christian Fuhlendorff. En rigtig fin podcast, som er sjov at lytte med på – også selvom man ikke er far ;—)

3. BROKEN HARTS
Jeg hørte anbefalingen af denne podcast, i min favorit podcast “Mørkeland” – og blev selvfølgelig nød til at lytte med. Podcasten (som er på engelsk), handler om den udadtil perfekte familie Hart. Et lesbisk par med mange adopterede børn. D. 26. marts 2018 kørte Jen Hart ud over en klippe, med sin kone og flere af deres adopterede børn i bilen. Podcasten forsøger at undersøge hvem familien egentlig var og hvad der skete. En virkelig skræmmende (og sand) historie.

Læs også: Podcasts du skal høre #10
Læs også:
Podcasts du skal høre #11

5 GODE NETFLIX SERIER DU SKAL SE

Det er ved at være lang tid siden, at jeg sidst anbefalede Netflix serier. Jeg har fået set lidt flere serier siden sidst, og jeg vil denne gang anbefale 5 gode serier. Smid meget gerne en kommentar med dine Netflix favoritter!

Læs også: 8 Netflix serier du skal se

1. YOU
Denne serie er ret vild. Jeg havde hørt godt om den fra flere, og satte den derfor på. Den startede ganske udmærket ud, og blev så bare bedre og bedre jo længere ind i serien man kom. Det er en psykologisk thriller på 10 afsnit, som kort fortalt handler om stalking og sygelig forelskelse. Det er en virkelig spændende serie, med en vild slutning. Se den med det samme, hvis du ikke allerede har set den.

2. THE END OF THE F***ING WORLD
Jeg har et lidt nært forhold til denne serie – fordi det er en serie, som Birk og jeg så aftenen inden Karla kom til verden. Vi lå i sengen, spiste pizza og så serien. En serie som er meget anderledes, end alt andet jeg har set. Det er en mørk komedieserie på 8 afsnit, med en varighed på omkring 20 minutter pr. afsnit – så den er hurtig set. Serien handler om den 17 årige James, som selv mener han er pyskopat. Han møder pigen Alyssa, som også er 17 år. De opretter en form for forbindelse og flygter fra deres liv – og der sker mange vilde ting på deres roadtrip.

3. RIVERDALE
En serie som jeg har hørt virkelig godt om, men jeg tænkte det mere var en ungdomsserie, men da en veninde talte godt om den, så jeg gav den en chance – og har ikke fortrudt. Serien handler om den unge Archie og hans venner – og deres liv i Riverdale. En by med flere hemmeligheder og mørke sider. Der er tre sæsoner indtil videre og jeg synes den er vildt spændende. Bonusinfo: Luke Perry spiller faren til Archie. Og ja, han er stadig pæn, selvom han er blevet noget ældre, siden han spillede Dylan i Beverly Hills.

4. THE BODYGUARD
En virkelig spændende serie med kun 6 afsnit. Serien handler om krigsveteanen David, som får job som beskyttelsesspecialist og skal være “bodyguard” for indenrigsministeren Julia, hvis holdninger er stik modsat hand egne. Der er fart over feltet lige fra start! Bonusinfo: David spilles af Richard Madden, som er ham der spiller Robb Stark i Game of Thrones.

5. SINDSSYGELÆGEN
Serien på 10 afsnit, foregår i New York i 1896, hvor der sker en masse mord på hjemløse drenge. “Sindsygelægen”, Dr. Laszlo bliver hyret til at fange morderen. En mega spændende serie, hvis du er til de lidt mere makabre serier.

Læs også: Serieanbefaling / Døde piger lyver ikke
Læs også: Serieanbefaling / Stranger Things

PODCASTS DU SKAL HØRE #11

1. KAROLINE, JOURNAL 5305
En podcast i tre dele om livet på Sprogø, som kvinde, i 20’erne til slut 50’erne. Et liv med isolation, tvangsindgreb, sterilisation, overgreb mm. En frygtelig fortælling om en grusom tid. Det er så forfærdelig at tænke på at det virkelig er sket.

2. KLOVN PODCAST
En mere munter podcast af slagsen. Hvis du er stor KLOVN fan, er det her lige en podcast for dig. I hvert afsnit gennemgås et afsnit af KLOVN. Det er ret så skægt.

3. SKUD I SNEEN
En podcast om decembernatten i 2001, hvor to betjente skød og dræbte to biltyve. Betjentene handlede i nødværge – ifølge alle retsinstanser, men de pårørende mener stadig at der er huller i hændelsesforløbet. Der bliver i denne podcast dykket dybt ned i efterforskningen og der tales med de pårørende. En meget spændende podcast.

Læs også: Podcasts du skal høre #9
Læs også: Podcasts du skal høre #10

PODCASTS DU SKAL HØRE #10

Det er endnu engang blevet tid til podcast anbefalinger her på bloggen. Jeg er vel lidt småafhængig og lytter til podcast hver dag – måske I kan fornemme det, eftersom dette er 10. indlæg i “serien” med 3 anbefalinger hver gang, høhø. Jeg hører faktisk aldrig musik længere, jeg synes det er meget federe at lytte til podcasts. Denne gang vil jeg anbefale “Sitter”, “Helt ærligt mor” og “Tue og Tonys tv-klub – gift ved første blik”.

Læs også: Podcasts du skal høre #4

1. SITTER
Sitter er en forholdsvis ny podcast som er lavet af Signe Lindkvist og Iben Hjejle. I hvert afsnit har de forskellige emner på deres “dosmerseddel” som de så taler om. De er to ret sjove damer og jeg elsker at lytte med. En rigtig hyggelig og sjov podcast.

2. HELT ÆRLIGT MOR
En skøn podcast af Sisse Sejr, som er helt ideel hvis man er mor. Der er gæster med i hvert afsnit og der diskuteres og tales om mor livet. Emner som morkroppen, graviditet og fødsel er nogle af de ting der er oppe og vende. Jeg synes virkelig det er interessant at lytte til denne podcast nu når man selv er forholdsvis nybagt mor. Særligt afsnittet med Cathrine Widunok Wichmand ramte plet. Her blev der talt om det at kæmpe for at blive gravid – og så endelig blive det. Jeg havde en klump i halsen og måtte også lige knibe en tåre undervejs.

3. TUE OG TONYS TV-KLUB – GIFT VED FØRSTE BLIK
Jeg elsker tv serien “Gift ved første blik” og i denne podcast gennemgår de to radioværter hvert afsnit efter de er blevet sendt i tv. De har også gæster med hver gang – blandt andet tidligere deltagere fra programmet. Det er virkelig en sjov og god podcast.

Læs også: Podcasts du skal høre #7
Læs også: Podcasts du skal høre #9

PODCASTS DU SKAL HØRE #9

1. MYRDET AF RICHELSEN & GRAU
En podcast der minder rimelig meget om Mørkeland, men det gør ikke mig noget, det betyder bare flere afsnit i den stil. I hvert afsnit taler den tidligere politimand Sebastian Richelsen og komikeren Anders Grau om to seriemordere – deres forbrydelser osv. Hvis du er til uhygge og krimi er denne podcast lige noget for dig.

2. REJSEHOLDET – RESTEN
Som stor Rejseholdet fan er denne podcast ret god – og sjov. I hvert afsnit gennemgår de to “værter” + deres gæster et afsnit af Rejseholdet – og alle detaljer bliver gået igennem.

3. FARMÆND
En podcast af Jasper Ritz og Martin Høgsted. Her taler de i hvert afsnit om livet som farmænd og der er masser af skønne og sjove anekdoter fra deres familieliv. Jasper er fraskilt og har datteren Elly og Martin bor med sin kæreste og deres to børn Sixten og Sally. En virkelig hyggelig podcasts som kan lyttes af alle – og ikke kun af farmænd.

Læs også: Podcasts du skal høre #8