PODCASTS DU SKAL HØRE #14

1. GÅSEHUD
En podcast af de to bloggere Danica og Michelle. Podcasten handler om det overnaturlige og i hvert afsnit tales der om forskellige emner – blandt andet hjemsøgte film, urban legends, ånden i glasset og andre uhyggelige ting. En super god, og lidt (u)hyggelig podcast.

2. DET PERFEKTE OFFER 2
Jeg lyttede til “Det perfekte offer” for 1,5 års tid siden og blev derfor nødt til at lytte til sæson 2 af serien. Podcasten omhandler en sag fra 2014, hvor en kvinde opsøger en psykolog der skal hjælpe hende med traumer fra fortiden. Psykologen misbruger sin stilling og det udvikler sig til et seksuelt forhold… Den er helt sikkert et lyt værd!

3. TRUE CRIME PODCAST
Denne podcast handler om virkelighedens krimihistorier – og så er de fortalt af dem som er helt tæt på. Det er blandt andet folk der arbejder indenfor politiet, retsmedicinere, advokater og lignende. En virkelig spændende podcast, desværre er afsnittene bare meget korte.

Læs også: Podcasts du skal høre #12
Læs også: Podcasts du skal høre #13

PODCASTS DU SKAL HØRE #13

1. MODEREN DER TAPPEDE SIN SØN FOR BLOD
En podcast på 1 afsnit omkring den frygtelige (og desværre ægte) sag fra Skjern, om en mor der pga. sygdommen Münchausen by Proxy, tappede sin søn for blod gennem en årrække. Hun blev heldigvis afsløret til sidst. Podcasten følger retssagen. En virkelig barsk historie.

2.  MIN ENERGI ER ET ANDET STED
En kort podcast på 2 afsnit, som handler om Anne hvis mand, Nicolas, forlader hende, 5 måneder efter at de er blevet forældre – Nicolas er blevet forelsket i en anden kvinde. Anne fortæller sin historie om at blive forladt, og man hører også Nicolas’ historie om at forlade sin kone og sit “nyfødte” barn. Endnu en barsk (og sand) fortælling.

3. ALT ER NU
En podcast på 6 afsnit, som handler om det unge kærestepar Stine og Titan. De er helt vildt forelskede og har mange drømme og mål i livet. Desværre sætter sygdom en stopklods for dem. En smuk og rørende (og sand) fortælling om kærlighed i medgang og modgang. Ps. husk kleenex når du lytter til denne podcast!

Læs også: Podcasts du skal høre #11
Læs også: Podcasts du skal høre #12

PODCASTS DU SKAL HØRE #12

1. BAG OM KØBENHAVN
Det var faktisk Birk der anbefalede mig denne podcast – og som den store podcast fan jeg er, blev den selvfølgelig hentet ned med det samme – og jeg har allerede hørt alle afsnittene. Det er en podcast serie fra Københavns Bibliotek. Podcasten handler om Københavns historie – personer og begivenheder der har været med til at forme byen – og det er ofte de lidt mørkere sider der tages op. En super spændende og oplysende podcast.

2. THE FAR SIDE
Min veninde anbefalede mig denne podcast og jeg har nu fået lyttet til 3-4 afsnit. Jeg har hentet alle afsnit ned, så de ligger klar og venter på at blive hørt. Podcasten har lidt samme princip som “Farmænd” – som jeg elsker. The Far Side er lavet af fædre, der i hver afsnit taler om livet som far. Der er ofte gæster med i programmet; blandt andet Pelle Hvenegaard og Christian Fuhlendorff. En rigtig fin podcast, som er sjov at lytte med på – også selvom man ikke er far ;—)

3. BROKEN HARTS
Jeg hørte anbefalingen af denne podcast, i min favorit podcast “Mørkeland” – og blev selvfølgelig nød til at lytte med. Podcasten (som er på engelsk), handler om den udadtil perfekte familie Hart. Et lesbisk par med mange adopterede børn. D. 26. marts 2018 kørte Jen Hart ud over en klippe, med sin kone og flere af deres adopterede børn i bilen. Podcasten forsøger at undersøge hvem familien egentlig var og hvad der skete. En virkelig skræmmende (og sand) historie.

Læs også: Podcasts du skal høre #10
Læs også:
Podcasts du skal høre #11

5 GODE NETFLIX SERIER DU SKAL SE

Det er ved at være lang tid siden, at jeg sidst anbefalede Netflix serier. Jeg har fået set lidt flere serier siden sidst, og jeg vil denne gang anbefale 5 gode serier. Smid meget gerne en kommentar med dine Netflix favoritter!

Læs også: 8 Netflix serier du skal se

1. YOU
Denne serie er ret vild. Jeg havde hørt godt om den fra flere, og satte den derfor på. Den startede ganske udmærket ud, og blev så bare bedre og bedre jo længere ind i serien man kom. Det er en psykologisk thriller på 10 afsnit, som kort fortalt handler om stalking og sygelig forelskelse. Det er en virkelig spændende serie, med en vild slutning. Se den med det samme, hvis du ikke allerede har set den.

2. THE END OF THE F***ING WORLD
Jeg har et lidt nært forhold til denne serie – fordi det er en serie, som Birk og jeg så aftenen inden Karla kom til verden. Vi lå i sengen, spiste pizza og så serien. En serie som er meget anderledes, end alt andet jeg har set. Det er en mørk komedieserie på 8 afsnit, med en varighed på omkring 20 minutter pr. afsnit – så den er hurtig set. Serien handler om den 17 årige James, som selv mener han er pyskopat. Han møder pigen Alyssa, som også er 17 år. De opretter en form for forbindelse og flygter fra deres liv – og der sker mange vilde ting på deres roadtrip.

3. RIVERDALE
En serie som jeg har hørt virkelig godt om, men jeg tænkte det mere var en ungdomsserie, men da en veninde talte godt om den, så jeg gav den en chance – og har ikke fortrudt. Serien handler om den unge Archie og hans venner – og deres liv i Riverdale. En by med flere hemmeligheder og mørke sider. Der er tre sæsoner indtil videre og jeg synes den er vildt spændende. Bonusinfo: Luke Perry spiller faren til Archie. Og ja, han er stadig pæn, selvom han er blevet noget ældre, siden han spillede Dylan i Beverly Hills.

4. THE BODYGUARD
En virkelig spændende serie med kun 6 afsnit. Serien handler om krigsveteanen David, som får job som beskyttelsesspecialist og skal være “bodyguard” for indenrigsministeren Julia, hvis holdninger er stik modsat hand egne. Der er fart over feltet lige fra start! Bonusinfo: David spilles af Richard Madden, som er ham der spiller Robb Stark i Game of Thrones.

5. SINDSSYGELÆGEN
Serien på 10 afsnit, foregår i New York i 1896, hvor der sker en masse mord på hjemløse drenge. “Sindsygelægen”, Dr. Laszlo bliver hyret til at fange morderen. En mega spændende serie, hvis du er til de lidt mere makabre serier.

Læs også: Serieanbefaling / Døde piger lyver ikke
Læs også: Serieanbefaling / Stranger Things

PODCASTS DU SKAL HØRE #11

1. KAROLINE, JOURNAL 5305
En podcast i tre dele om livet på Sprogø, som kvinde, i 20’erne til slut 50’erne. Et liv med isolation, tvangsindgreb, sterilisation, overgreb mm. En frygtelig fortælling om en grusom tid. Det er så forfærdelig at tænke på at det virkelig er sket.

2. KLOVN PODCAST
En mere munter podcast af slagsen. Hvis du er stor KLOVN fan, er det her lige en podcast for dig. I hvert afsnit gennemgås et afsnit af KLOVN. Det er ret så skægt.

3. SKUD I SNEEN
En podcast om decembernatten i 2001, hvor to betjente skød og dræbte to biltyve. Betjentene handlede i nødværge – ifølge alle retsinstanser, men de pårørende mener stadig at der er huller i hændelsesforløbet. Der bliver i denne podcast dykket dybt ned i efterforskningen og der tales med de pårørende. En meget spændende podcast.

Læs også: Podcasts du skal høre #9
Læs også: Podcasts du skal høre #10