½ ÅRS BRYLLUPSDAG

Idag er det 6 måneder siden Birk og jeg sagde pænt “ja tak” til hinanden med den nærmeste familie omkring os som vidner og med en lille voksende Karla i min mave. Tiden er fløjet afsted – jeg synes ikke det er længe siden Birk faldt på knæ midt på en gåtur i Silkeborg, og spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Det skete efter en veloverstået nakkefoldscanning, et helt perfekt tidspunkt.

Læs også: Jeg sagde ja! 

Nu har vi været mand og kone (synes stadig det lyder så forkert at kalde hinanden det, haha) i et halvt år og er nu også forældre til det skønneste lille menneske. Jeg bliver så glad når jeg kigger tilbage og ser billeder fra verdens bedste mandag – og synes det er noget helt særligt at Karla også var med <3

Læs også: Vores bryllup

MIN “MOR KROP”

01Der er nu gået 9 uger (snart 10) siden fødslen og der er sket lidt med kroppen. Da vi startede i fertilitetsbehandling i sommeren 2016 var jeg i mit livs bedste form. Jeg trænede, spiste sundt, løb en masse og vejede kun 54 kg – hvilket jeg nu kan se var alt for lidt, men nok om det. I løbet af fertilitetshelvedet tog jeg hurtigt på pga. alle de hormoner jeg skulle sprøjte mig selv med. Jeg tog 7 kg på i løbet af det år vi brugte på at blive gravide – hvilket betød at jeg vejede 61 kg da jeg blev gravid. I løbet af graviditet tog jeg yderligere 15 kg på og endte med at veje 76 kg da Karla kom til verden.

Læs også: Min fødselsberetning

Nu idag, 9 uger efter fødslen, vejer jeg igen 61 kg og på billederne kan I se hvordan min nye “mor krop” ser ud. Jeg vil dog gerne tabe mig et par kilo mere så jeg kommer ned på 58 kg og så drømmer jeg lidt om at få en lidt mere trænet krop igen. Min krop ser nemlig noget anderledes ud nu, selvom jeg vejer det samme som inden jeg blev gravid. Min mave er enormt blød og jeg kan godt mærke (og se) at fedtet er blevet omrokeret lidt og sidder mest på maven. Karla elsker også at ligge og sove på min mave – jeg forestiller mig lidt at det føles som at ligge i en blød vandseng hæhæMine mavemuskler trænger i den grad til lidt opmærksomhed og min numse ville sikkert heller ikke tage skade af lidt squats – den er nemlig skrumpet en del og jeg giver altså amningen skylden.

03

04Indtil videre bliver det kun til gåture hvad angår træning – og det er også helt fint. På den måde kan jeg nemlig både motionere og være sammen med min datter på en og samme tid. Jeg vil dog også meget gerne i gang med løb igen – kan bare ikke rigtig overskue det i den her hede. Til august er det 2 år (!!!) siden jeg løb min sidste tur, så jeg frygter den første tur ret meget haha. Jeg løb slet ikke da vi var i fertilitetsbehandling og heller ej da jeg var gravid, var så bange for at der skulle ske noget ved det. Nu er der ingen undskyldninger længere (udover varmen), så raske gåture er hvad det bliver til ligenu – men det giver til gengæld også godt. I april fik jeg gået 140 km og her i maj er målet sat op til 180 km. Indtil videre er jeg oppe på 174 km, så mon ikke jeg nok skal komme i mål?

02Læs også: Jeg har termin idag

MIN FØDSELSBERETNING

dsc_0010Det er efterhånden ved at være tre uger siden at lille Karla kom til verden, det er slet ikke til at forstå. Vi nyder dagene med vores elskede lillefis – og nyder at far stadig har barsel indtil d. 16. april. Jeg frygter lidt (læs: meget) når jeg skal til at være alene med hende i dagstimerne, men mon ikke jeg (forhåbentlig) hurtigt kommer ind i min egen rytme? Nå, men det her indlæg skulle egentlig handle om min fødsel, så læs bare videre hvis du er interesseret i at høre hvordan det hele foregik!

Jeg havde hele tiden haft en forestilling om at jeg ville føde før tid fordi jeg døjede med ekstremt mange plukveer – jeg blev dog klogere og endte med at gå 12 dage over tid – de længste 12 dage i mit liv. Vi var hos vores egen jordemoder d. 15. marts for at tale om igangsættelse og fik besked på at ringe til fødeafsnittet og få en tid d. 21. marts hvis ikke der var sket noget inden. Der skete ikke noget i mellemtiden, så vi fik en tid til undersøgelse på fødeafsnittet. D. 21. marts mødte vi op og jeg fik kørt en CTG og alt så fint ud med hjertelyden. Jeg blev også scannet for at tjekke hvor meget fostervand der var – også alt ok her. Vi kunne nu få en tid til igangsættelse som ville blive to dage senere, suk!

Fredag d. 23. marts 2018
Jeg var nu gravid i uge 41+5 og vi mødte op på fødeafsnittet kl. 08.00 med henblik på at blive sat i gang. Jeg fik kørt CTG, målt blodtryk og skulle aflevere en urinprøve. Mit blodtryk var for højt og blev derfor målt rigtig mange gange – det var for højt alle gange. Der blev fundet protein i urinen og kombinationen af det og det høje blodtryk gjorde at jeg skulle indlægges pga. risiko for svangerskabsforgiftning. Ikke lige det vi havde regnet med, øv! Jeg skulle nu også sættes igang med piller. Jeg fik den første pille kl. 10.30 og skulle tage pillerne hver anden time. Vi havde fået fortalt af jordemødrene at det normalt godt kunne tage op til 2-3 dage før pillerne virkede, og fik besked på at vi skulle være indlagt indtil jeg havde født. Flere dage på sygehuset hvor vi bare skulle vente på veer var ikke ligefrem drømmescenariet, men vi kunne jo ikke gøre så meget ved det.
Kl. 14 fik vi endelig vores egen stue – og jeg fik besked på at jeg skulle ligge og slappe af, og så ville de løbende komme og måle blodtryk samt tage blodprøver. Birk og jeg havde dagen inden aftalt at vi skulle i Elgiganten og købe en tablet når vi havde været forbi sygehuset, men planerne blev efter omstændighederne ændret og da jeg bare skulle ligge og slappe af og ikke havde forventet at få veer før om et par dage, kørte Birk i Elgiganten mens jeg blev på sygehuset. En komisk situation, for da han kom tilbage igen var jeg begyndt at få ret ondt i maven – sådan menstruationssmerter-ondt-i-maven. Jeg tænkte faktisk ikke over at det kunne være begyndende veer – jeg havde jo kun fået 3 igangsættende piller – og der var kun gået 6 timer fra den første pille til de her smerter begyndte. Birk spurgte om det var veer hvortil jeg svarede at det vidste jeg da ikke for jeg havde jo aldrig prøvet at ha’ veer før. Kl. var omkring 17.00 og smerterne blev mere tiltagende, så Birk fik fat i en jordemoder og så blev der kørt CTG igen – og ganske rigtigt, jeg havde rigtige og hyppige veer (5-6 på 10 minutter). Jeg fik på toilettet og så begyndte jeg at tegnbløde ret meget – og jeg var nu allerede 4 cm åben. Jeg fik lige pludselig sindssyg meget kvalme og kastede op og så blev veerne ellers værre og værre, så vi blev flyttet ind på fødestuen. 

foedsel-1Kl. 18.30 havde jeg fortsat hyppige veer (5 stk af 45 sekunders varighed på 10 minutter) og blev forsøgt smertelindret med varmepude og massage på lænden af en jordemoderstuderende. Det hjalp dog ikke rigtigt, så jeg kom ud under bruseren og det hjalp – ikke meget, men lidt. Jeg kunne slet ikke være i min egen krop og ville bare gerne have min egen jordemoder – endelig kom hun ind på stuen og overtog derfra.
Veerne forsatte med ca. 2 minutters mellerum og mit blodtryk var normalt igen, så jeg kunne nu få lov til at komme i badekarret hvilket var højt på min ønskeliste – jeg ville nemlig rigtig gerne føde i vandet. Det var SÅ rart at komme i vandet og det var god smertelindring. Jeg lå længe i vandet og havde fortsat rigtig lede veer – og var nu 9 cm åben! Mit vand gik ikke af sig selv, så min jordemoder prikkede hul på det mens jeg lå i karret. Fostervandet var grønt og jeg måtte derfor ikke føde i vandet – ØV! Jeg kom op af karret og tilbage på briksen. Veerne gjorde hammerondt – særligt fordi jeg nu var helt uden smertelindring. Jordemoderen forsøgte med akupunktur og jeg fik nåle i lænden, jeg kunne dog ikke mærke om de gav nogen effekt eller ej.

Læs også: En stor, men lille hemmelighed

Der var babyboom på sygehuset den aften og lattergassen blev derfor brugt på de andre fødestuer, så det kunne jeg heller ikke få – mega fedt jo….. Jeg fik iltmaske på i stedet, fordi jeg slet ikke kunne styre min vejrtrækning – jeg havde nærmest ingen pauser overhovedet imellem veerne, så jeg var rimelig presset. Jordemoderen ville gerne have mig ud og tisse og jeg forsøgte også, men kunne ikke få klemt noget ud. Hun tømte så min blære med katetor – og så skulle jeg ellers op og stå bagefter, for at få Karla til at ligge sig helt rigtigt. Jeg tror jeg stod op i en lille time – foroverbøjet over briksen. Jeg var helt udkørt og mine ben rystede fuldstændig – jeg var nu ved at være riiiiigtig træt og brugt.
Jeg kom endelig op og ligge på briksen igen og havde nu presseveer en kæmpe lettelse endelig at kunne få lov til at presse. Jeg havde presseveer og kunne presse i 20 minutter før jordemoderen fortalte at hun begyndte at kunne skimte hovedetnok det bedste at få at vide – nu kunne jeg se en udvej på det hele.
Karlas hjertelyd blev målt og den var faldende – ikke godt! Der blev tilkaldt en læge til stuen som tog en blodprøve fra Karlas hoved – og den viste at hun var stresset i maven og skulle derfor ud hurtigst muligt. Det betød sugekop! Noget jeg inden fødslen havde frygtet meget pga. den store risiko for at briste. Fødselslægen fortalte mig da også at jeg skulle forvente at briste meget pga. sugekoppen, fml…. Lige pludselig var stuen fuld af mennesker. Fødselslæge, et par børnelæger og jordemødre – ret skræmmende at ligge der og vide at vores lille baby ikke havde det godt i maven og skulle ud hurtigst muligt. 
Fødselslægen lagde sugekoppen – og jeg lyver ikke når jeg siger at det er det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet, AV! Fødselslægen fortalte at nu skulle jeg gøre lige som hun sagde hvilket gjorde mig mindre panisk – tænk nu hvis jeg ikke kunne følge hendes ordrer. Jeg skulle presse og gispe når hun sagde til, heldigvis gik det godt med at gøre som hun sagde. Jeg pressede og pressede og endelig kom Karla ud, mens der var masser af tilskuere til i form af læger osv. Det var så underlig en fornemmelse at få hende ud.

3Fredag d. 23. marts 2018 klokken 23.20 kom verdens skønneste, dejligste, sødeste, smukkeste og allerbedste Super Karla til verden med en vægt på 3750 gram og 52 cm lang <3

Hun kom op på min mave – men kun ganske kort, Birk klippede navlestrengen og så blev hun taget fra mig, av mit hjerte. Mens jeg lå der helt magtesløs tog børnelægerne hende med fordi hun skulle suges i næse og svælg, fordi hun havde slugt en masse fostervand. Birk gik med dem og jeg kunne ligge og se på fra afstand. Ikke en rar oplevelse!
Imens de fik styr på Karla skulle jeg nu føde moderkagen hvilket heldigvis gik hurtigt. Endelig var Karla frisk nok til at komme tilbage på min mave og mens hun lå der og puttede blev jeg syet med et par sting. Jeg slap billigt på trods af sugekoppen og bristede ikke særlig meget. Jeg har slet ikke mærket noget til det siden og har ikke haft ondt down there efter hun blev født, så jeg tænker jeg var ret heldig hvilket fødselslægen også fortalte mig. 
 

4Det var min fødselsberetning, jeg håber I synes det var interessant at læse med selvom det måske blev lidt rodet – svært at få alle detaljer med. Min fødsel gik hurtig – måske lidt for hurtig – der skete rigtig mange ting på kort tid. Den var intens, vild, og endte en smule dramatisk – heldigvis kom der det mest perfekte lille menneske ud af det og hun er helt bestemt alle smerter, tårer og ventetiden værd!

BARNLØS OG ULYKKELIG VS. GRAVID OG LYKKELIG

1

3For præcis et år siden var jeg helt nede mentalt. Februar 2017 var en hård måned som virkelig står i kontrast til februar i år. Det hele er nu vendt 180 grader – og heldigvis for det. I februar 2017 havde vi været i fertilitetsbehandling i  et halvt år og hørte dermed under lortekategorien ufrivillig barnløs. Vi havde været igennem to forsøg som ikke endte ud som forventet – altså ingen graviditet. Jeg ved ikke hvorfor det slog mig så hårdt lige dér, men efter andet mislykkede forsøg havde jeg opgivet og havde det rigtig skidt. 

Læs også: Et knust hjerte…

Vi var i sommerhus i vinterferien sidste år med min familie – mor, papfar, søskende + mænd og børn. Jeg får det faktisk helt dårligt når jeg tænker tilbage fordi jeg var så ked af det og havde slet ikke lyst til at være der, men  jeg forsøgte at sætte en facade op og nyde at være sammen med familien. Det gjorde bestemt ikke situationen nemmere at min papsøster og hendes mand havde deres lille og søde nyfødte datter med, av av.. (må være den samme følelse som et barn har hvis nogen går forbi og spiser en kæmpe is og siger, haha, du har ikke nogen is og du må ikke smage min). Det var svært for mig at håndtere og måtte bide misundelsen og sorgen i mig. Den lille nyfødte pige er iøvrigt nu en dejlig 1-årig baryle som er min niece. 

Jeg fik gået ture med min søster som virkelig forstod at støtte mig og være der for mig, der kunne jeg få grædt ud og komme ud med alle følelserne. (Jeg var – og er stadig ekstrem dårlig til at fortælle andre hvordan jeg har det – ikke engang Birk bliver inkluderet når der er noget der går mig på) – så det var virkelig rart at kunne “læsse af” på min søster. Det var en hård periode og mens jeg havde det allerværst blev vi ringet op af Birks lillebror med beskeden om at de nu var gravide og skulle have en baby. Av, den besked gjorde virkelig ondt – helt ind i hjertekulen. Vi var selvfølgelig glade på deres vegne, men helt ødelagte over at “blive overhalet indenom” nu når det var “vores” mission at blive gravide. Det var den underligste følelse at være glad på andres vegne samtidig med at man var pishamrende misundelig, gal og ked af det. Det tror jeg ikke man kan sætte sig ind i hvis man ikke selv har oplevet det. Det var hårdt og jeg var nødt til at have dem lidt på afstand et kort stykke tid, men der gik heldigvis ikke længe før vi sås igen. Nu har vi så fået os den sødeste lille nevø og er indehavere af de stolte titler onkel Birk og tante Stine – og snart har han sig en lille kusine med en aldersforskel på kun ca. 5 måneder, så det er jo helt perfekt. De kommer (forhåbentlig) til at få rigtig meget ud af hinanden nu hvor de næsten er lige gamle. Jeg har i hvert fald selv haft rigtig meget ud af mine jævnaldrende fætre og kusiner da vi var børn. 

Læs også: Når tredje gang (heller) ikke er lykkens gang
Læs også: Tid til en pause

Det er så surrealistisk at tænke tilbage på februar 2017 og så se hvor vi står idag. Nu har jeg den her fantastiske bule på maven med en lille pige i og med kun 25 dage til termin. Hun er aktiv stort set hele tiden og vi kan se og mærke hende indeni og udenpå maven – det er helt vildt og vi er så forelskede i vores lille pige.
Jeg føler mig simpelthen så heldig og vi er ualmindeligt taknemlige over at fertilitetsbehandlingen lykkes for os – det er ikke alle der er så heldige og jeg føler virkelig med dem. Det er så umenneskelig at det der burde være det mest naturlige i verden skal være så svært at opnå for nogen. Jeg sender al min kærlighed, tro, styrke, babystøv og håb til par der lige nu kæmper for at blive nogens forældre.  

BABYBULEN … 32 DAGE TIL TERMIN

0

1

2

3

4En lille update i forhold til babybulen – jeg er i dag i uge 35+3 hvilket betyder at der nu kun er 32 dage til termin, hvor vildt er det ikke lige?! Billederne her er fra i søndags hvor jeg gik ind i 36. graviditetsuge (35+0). Jeg synes maven er begyndt at vokse helt vildt og jeg er nu kommet til det punkt hvor jeg ikke længere kan lyne min vinterjakke haha. “Heldigvis” er kroppen heller ikke i stand til at bevæge sig udenfor i kulden på gåture som det ser ud nu, så jeg nyder at slappe af indendøre så meget som muligt. Jeg har også stadig mange plukveer og de begynder at tage godt til nu – og især hvis jeg bevæger mig meget. Derudover er jeg begyndt at få ret ondt i lysken og bækkenet, så gåturene og sport må vente til jeg har født – og det glæder jeg mig til! 

Læs også: Status på babybulen uge 7 til 31

Vi startede til fødselsforberedelse i torsdags hvor vi var til første “kursus-dag” sammen med 8 andre gravide par. Det handlede om fødslen og vi fik blandt andet nogle gode redskaber til hvordan vi skal håndtere veer. Vi talte også om de forskellige faser i fødslen og lavede et par øvelser der kan være ret gode til når det går løs! Vi skal afsted igen i morgen, hvor det vidst nok kommer til at handle om hvad der sker lige efter man har født – herunder tænker jeg at amning bliver et punkt på dagsordenen. Efter fødselsforberedelse skal vi videre til jordemoderen – jeg er så spændt på at høre hvad hun skønner lillefisens vægt til nu og og hvordan hun nu vender inde i maven. Sidste gang lå hun med hovedet ned, men hun spræller helt vildt og jeg føler hun er overalt, så jeg er ikke sikker på hun har lagt sig fast endnu. 

Læs også: Gravid A-Z

Det var lige en kort status for denne omgang – nu skal den sidste måneds tid bare gå hurtigt for vi kan slet ikke vente længere! Vi har også fået styr på det meste og kan sætte flueben ved stort set alt på vores to-do liste;

1. Puslebordet er hængt op og puslepladsen er gjort klar
2. Soveværelset er blevet malet – før havde vi en blå væg, nu er den sort ✓
3. De gratis babypakker er hentet 
4. Vuggen og liften er gjort rent og hendes seng er nu klar ✓
5. Barnevognene er kommet i hus 
6. Autostolen er kommet på plads i bilen ✓
7. Hospitalskufferten er pakket og klar ✓
8. Babytøj, sengetøj, dyner og stofbleer er vasket og ligger klar i skabet 
9.
Vi er enige om 2 navne – så nu skal vi bare se hvad hun ligner 
10.
Triptrap stolen med dertilhørende babyindsats er kommet på plads 
11.
Babyalarmerne er fundet frem ✓

Læs også: 10 ting jeg elsker ved at være gravid

Older posts