NOGET OM AT FÅ NOK…

…af amning. Jeg har fået nok. Jeg orker det faktisk ikke længere – ikke i den grad som Karla ønsker i hvert fald. Hun elsker min mælk og hvis hun kunne, så tror jeg fandme hun lå ved mine bryster dagen lang. Det her amning er et meget ømt emne for mange. I det hele taget er det vidst et ret ømt emne, det der med hvordan man fodrer sin baby. Det er noget alle har en mening om og man kan hurtigt blive antastet af mor-politiet, hvis ikke “man gør det rigtige”. Det der såkaldte mor-politi skal i øvrigt bare passe sig selv og blande sig helt udenom andres måde at håndtere sine børn på. Mor og far ved altid hvad der er bedst for deres egne børn, og sådan er det bare, punktum.

Læs også: 5 ting du ikke gider høre som nybagt mor

Jeg har altid vidst at når jeg en dag fik børn, så ville jeg amme dem. Min mor har ammet og min søster har ammet, så det har ligesom altid lagt i kortene at det skulle jeg selvfølgelig også. Da jeg så endelig blev gravid efter en masse mislykkede ICSI forsøg i en fertilitetsverden, så begyndte jeg at tænke ufattelig meget over det der med amning. Jeg havde en forestilling om at jeg ikke ville kunne amme den baby der lå i min mave og voksede sig stor og stærk. Det var faktisk noget jeg spekulerede ret meget på, og jo helt uden grund. For amningen kørte bare med det samme – og jeg føler mig utrolig heldig over at det var så nemt for os, for det er bestemt ikke en selvfølge.
Jeg aner ikke hvorfor jeg tvivlede sådan på mine egne ammeevner, måske fordi jeg ikke er indehaver af det største sæt bryster, selvom det jo er latterligt at tænke sådan. Store bryster er ikke bedre ammebryster end små bryster.

Læs også: Min fødselsberetning
Læs også: Solstrålehistorie – endelig gravid

Jeg har nu fuld- og friammet i over 6 måneder – jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer det er blevet til i alt og jeg er nu nået til et punkt hvor nok er nok. Jeg har været glad for at kunne amme og det har størstedelen af tiden været nemt, hyggeligt og rart. Der er nemlig en masse gode ting ved at amme, blandt andet;

– Det er pisse sundt og godt for babyen.
– Det er nemt! Man skal ikke bruge tid på at rengøre og koge flasker.
– Man har altid maden lige ved hånden, hvilket er super rart når man er ude og baby bliver sulten.
– Man sparer en hulens masse penge – modermælkserstatning er faktisk ret dyrt.
– Man får større bryster (haha, ok, måske en åndssvag grund, men jeg kan nu meget godt lide mine mælkefyldte bryster). Det er vidst også med at nyde det inden de bliver tarvelige igen.
– Man forbrænder en masse kalorier ved at amme, mega fedt jo.
– Man får en hel særlig forbindelse til sin baby <3

Men, selvom der er alle de her fordele ved at amme, så er jeg som skrevet, ved at få nok af det. Det er hårdt arbejde at amme og særligt her på det sidste har det været pisse hamrende hårdt. Jeg synes efterhånden at det er blevet en byrde, fremfor en hyggelig stund og sådan skal det jo ikke være.
Karla er ekstremt nysgerrig og det betyder at hun er yderst ukoncentreret når jeg ammer. Ved den mindste lyd, bevægelse, lys osv., så slipper hun brystet for at se hvad fanden der foregår omkring hende. Man skulle jo nødig gå glip af noget, ikke sandt? Det gør det til lidt af en kamp at amme. Hun vil rigtig gerne ammes rigtig meget lige for tiden og jeg synes ærligt, at det er træls for at sige det på godt jysk. Jeg er træt af, at jeg kan sidde med et barn hængende i patterne dagen lang, træt af at hun ikke kan koncentrere sig om at spise, træt af at hun bider (man kan altså bide ret hårdt selvom man ingen tænder har, skulle jeg hilse og sige), træt af at hun vender hovedet (mens hun har patten i munden) til alle sider for at se hvad der sker omkring – det gør pisse ondt. Jeg er træt af at det kun er mig der kan give hende mad og træt af at hun er afhængig af mig. Jeg kan ikke lige tage i biografen eller tage ud og spise med en veninde eller lignende uden hun skal med – og forstå mig ret, det er ikke fordi jeg har et kæmpe behov for at fare rundt til at muligt uden Karla, men med en hverdag på barsel, babygylp, leg, amning osv., så kunne det være rart lige at få et afbræk fra hverdagen – bare en gang i mellem.

Efter at have tænkt meget – og talt meget omkring at trappe ned på amningen, er vi nu kommet frem til at forsøge at supplere med modermælkserstatning, for mine bryster og min krop trænger i den grad til aflastning. Vi har desværre bare en lille stædig pige der nægter at spise det. Vi har godt nok også kun forsøgt én gang, her den anden aften, og hun nægtede fuldstændig. Vi prøver igen idag og ser om det glider ned. Jeg håber!
Hun er nu også i en alder hvor hun skal have rigtig mad og det har jeg set frem til, så jeg kan blive aflastet. Desværre kæmper vi også her lidt af en kamp for at få hende til at spise andet end min mælk. Hun nægter grød i alle afskygninger; øllebrød, majsgrød, hirsegrød, vælling, frugtmos, grøntsagmos, ja, vi har prøvet mange forskellige ting som I måske kan fornemme. Hun laver grimme grimasser og spytter det ud. Igår forsøgte vi så med noget lasagne og det er sjovt nok det vi har haft størst succes med. Hun lavede kun lidt grimasser, men spiste det og spyttede ikke ud, så der er da lidt fremgang 😉 Gode råd til at lokke mad og modermælkserstatning i en stædig dame modtages med kyshånd.

LIDT OM SUNDHED OG ET PAR KG FOR MEGET

I løbet af vores fertilitetsbehandling med hormoner en masse, tog jeg hurtigt 7 kg på. Så blev jeg endelig gravid og tog så yderligere 15 kg på i løbet af de 9 måneder. De 15 kg røg af forholdsvis hurtigt efter fødslen og jeg kom ned på min “start-graviditet-vægt” igen. Så blev det sommerferie og lidt for mange is, snolder, god mad, vin osv. røg indenbords – kombineret med meget lidt motion hvilket resulterede i 3-4 kg mere på kroppen.

Jeg vil gerne af med de kilo igen – og gerne lidt ekstra så jeg kommer ned på 58 kg. Det synes jeg er en fin vægt til en på min størrelse (jeg er 163 cm. høj). Egentlig er selve vægten jo slet ikke så vigtig og det kan hurtigt blive farligt at gå for meget op i den forbandende vægt. Vi ejer ikke selv en i huset, for så ved jeg at den ville blive skambrugt og det er jeg ikke interesseret i. Jeg låner vægten en gang i mellem, når jeg er på besøg hos min mor og papfar.

Læs også: Min “mor krop”

Jeg startede det her lille “smid-et-par-kg” projekt mandag d. 6 august hvor jeg målte og vejede mig, så jeg kan se hvad mit startpunkt er. Vi har droppet de usunde sager herhjemme (faren kunne også godt trænge til at smide et par kg. Håber ikke han læser med i dag, høhø). Vi laver madplaner med sunde retter og så går vi en masse ture. Jeg har altid været glad for at gå lange ture. Min personlige rekord på én måned er 301,24 km. De mange km gik jeg i november måned 2017 – da jeg var 6 måneder henne med Karla, pyyyyjh 😉 Her i august har jeg et personligt mål om at gå 200 km, og det går (som man siger) meget godt indtil videre. Jeg er nu oppe på 109,41 km. Derudover starter jeg på et “træningshold” i morgen sammen med nogle fra mødregruppen. Det er først babysvømning og så efterfølgende noget “mor-træning”, mens babyerne sover lur. Det bliver godt, og sikkert mega hårdt! Vi skal fremover afsted til det hver mandag de næste 8 uger.

Nå, men efter en uge med sund mad og masser af gåture ser det således ud;

Vægt: -2 kg
Talje: -3 cm
Mave: -4 cm
Numse: -1 cm
Lår: -6 cm
Overarme: -2 cm

Og så må jeg hellere slutte af med at sige at jeg ikke er på en slankekur og jeg sulter ikke mig selv. Jeg har bare et mål om at komme af med de sidste ekstra kg og få en sund krop. Jeg ammer stadig Karla, så det siger sig selv at jeg skal spise en masse for at kunne holde mælkeproduktionen i gang. Det “masse” jeg så spiser er bare nogle sundere valg end det tidligere har været. Jeg er, – og vil ikke være fanatisk, som jeg var for et par år siden. Jeg kan sagtens spise et stykke kage eller sovs og kartofler – og det skal der også bare være plads til. Livet er dælme for kort til at leve af grønsager hvis du spørger mig 😉

TING DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE OM MIG #29

Jeg har før lokket Birk til at skrive nogle facts om mig her på bloggen (læs dem HER) og nu har jeg dælme gjort det igen. Jeg elsker selv at læse “ting du ikke vidste om mig” indlæg på andre blogs og jeg synes faktisk det er meget sjovt når factsene kommer fra andre end én selv. Derfor har jeg fået Birk til at skrive lidt igen;

1. Hvis jeg ligger hendes tøj sammen efter vask er det med næsten 100% sikkerhed at hun gør det om, selvom min måde får tøjet til at ligge meget pænere. Hvis hun ligger mit tøj sammen er det også 100% sikkert at jeg ligger det om.

2. Hvis jeg har noget tøj, computer eller lignende liggende uden at gøre brug af det, ligger Stine det på plads fordi hun synes det roder. Hvis det er omvendt… er begyndt at lade være… Den diskussion er ikke værd at rode sig ud i.

3. Stine beklager sig til tider over hendes udseende og krop. Kan ikke se hvad hun mener. Synes hun er den smukkeste, perfekte kone en mand kan ønske sig ❤

4. Stine sætter en ære i at få en indkøbstur tilrettelagt med større nøjagtighed og præcision, end det danske militær får planlagt deres missioner i Afghanistan.

5. Stine er den bedste mor for vores datter Karla ❤

6. Stine hader overraskelser og jeg elsker at overraske hende.

7. Lige meget hvor meget salt jeg kommer i maden under madlavningen, vil Stine uden tvivl komme det på når vi skal spise – og så spørge om jeg overhovedet har brugt salt.

8. Stine elsker gyserfilm og popcorn og sådan er det! (Størstedelen af de gyserfilm jeg prøver at præsentere for hende, er ikke i hendes opfattelse af hvad en uhyggelig gyser er).

9. Der kan gå dage før hun gider kysse mig, hvis jeg har drukket whisky og røget pibe (forstår det simpelthen ikke).

10. Stine vil meget gerne have indført mindst en vegetardag om ugen (grunden til at det ofte glipper er måske pga. undertegnede, men hvem ved?).

Læs også: Ting du (måske) ikke vidste om mig #27
Læs også:
Ting du (måske) ikke vidste om mig #28

“DU ER GRAVID, TILLYKKE”

Endnu en årsdag har ramt – nemlig årsdagen for den dag vi fik det bedste opkald nogensinde. Opkaldet var fra fertilitetsklinikken med et svar på blodprøven som var blevet taget tidligere på dagen. 11 dage inden havde jeg fået lagt æg op for 5. gang og nu var sandhedens time kommet – var jeg mon blevet gravid denne gang eller ej? Troen var ikke eksisterende, (det kan I læse meget mere om HER) men heldigvis blev vi positivt overraskede da sygeplejersken i røret sagde “testen er positiv. Du ER gravid, tillykke!”

Læs også: 1 år siden jeg blev gravid

Jeg husker tydeligt dagen. Vejret var ikke specielt godt, blodprøven var taget tidligt om morgenen og ventetiden brugte vi på sofaen hvor vi så “Kender du typen”. Jeg blev så ringet op mens jeg sad og tissede, haha. Mine ben og hele min krop rystede fuldstændig sindsygt da jeg fik den gode besked – og glædestårene kunne slet ikke holdes tilbage: Jeg havde aldrig været lykkeligere. Efter at have sundet os lidt (vi var begge helt rundt på gulvet), gik vi på apoteket for at købe graviditetstests – bare lige for at være helt sikre 😛 og derefter på tanken efter is – det skulle fandme da fejres!

Læs også: Min fødselsberetning

Det er simpelthen så surrealistisk at vi nu, 1 år efter, har en baby på snart 3,5 måned – jeg har altså stadig svært ved at forstå det. Vores lille mirakel #SuperKarla <3

1 ÅR SIDEN JEG BLEV GRAVID

Det er nu lige præcis 1 år siden jeg (for 5. gang) lå med benene oppe på fertilitetsklinikken og skulle sige mit CPR nr. Imens sad Birk ved siden af og holdt mig i hånden og lægen sad klar med kikkert i panden, klar til at kigge op i det allerhelligste. Bioanlytikeren sad bag en luge og kiggede med fra sidelinjen og var klar til at komme ind med de to befrugtede æg. I radioen spillede Michael Lears To Rock med sangen “Sleeping Child” hvilket jeg i øvrigt slet ikke lagde mærke til – Birk fortalte det til mig bagefter og jeg tuder nu hver gang jeg hører den, haha.

The Milky Way upon the heavens
is twinkling just for you
And Mr. Moon he came by
to say goodnight to you
I’ll sing for you I’ll sing for mother
we’re praying for the world
and for the people everywhere
gonna show them all we care

Oh my sleeping child the world’s so wild
but you’ve build your own paradise
That’s one reason why I’ll cover you sleeping child

Jeg lå klar på briksen og fokuserede 100% på skærmen hvor vi kunne se med på. Lægen gjorde klar og bioanalytikernen kom ind med en lang pipette hvor de to æg lå i. Tænk sig at Karla har lagt der sammen med en søster eller bror og har været mikroskopisk lille – ufatteligt og fantastisk at det kan lade sig gøre! Begge æg blev lagt op og efterfølgende fik jeg akupunktur af en sygeplejerske – stadig med Michael Learns To Rock musik kørende i baggrunden. Jeg lå og slappede fuldstændig af i en halv time, inden vi kørte hjem og så var det jo ellers bare at vente i 14 dage på resultatet – suk.

Læs også: Solstrålehistorie – endelig gravid
Læs også: En stor, men lille hemmelighed

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 1 år siden jeg blev gravid – det er så vildt og jeg er evig taknemmelig over at det endelig ville lykkes for os. Jeg synes også det er ret underligt at tænke på, at vi faktisk kunne have haft tvillinger hvis det andet æg også havde sat sig fast. Det blev dog “kun” til en Super Karla og hvor er vi heldige at have fået os verdens bedste lille pige som bliver 3 måneder gammel i morgen <3