“DU ER GRAVID, TILLYKKE”

Endnu en årsdag har ramt – nemlig årsdagen for den dag vi fik det bedste opkald nogensinde. Opkaldet var fra fertilitetsklinikken med et svar på blodprøven som var blevet taget tidligere på dagen. 11 dage inden havde jeg fået lagt æg op for 5. gang og nu var sandhedens time kommet – var jeg mon blevet gravid denne gang eller ej? Troen var ikke eksisterende, (det kan I læse meget mere om HER) men heldigvis blev vi positivt overraskede da sygeplejersken i røret sagde “testen er positiv. Du ER gravid, tillykke!”

Læs også: 1 år siden jeg blev gravid

Jeg husker tydeligt dagen. Vejret var ikke specielt godt, blodprøven var taget tidligt om morgenen og ventetiden brugte vi på sofaen hvor vi så “Kender du typen”. Jeg blev så ringet op mens jeg sad og tissede, haha. Mine ben og hele min krop rystede fuldstændig sindsygt da jeg fik den gode besked – og glædestårene kunne slet ikke holdes tilbage: Jeg havde aldrig været lykkeligere. Efter at have sundet os lidt (vi var begge helt rundt på gulvet), gik vi på apoteket for at købe graviditetstests – bare lige for at være helt sikre 😛 og derefter på tanken efter is – det skulle fandme da fejres!

Læs også: Min fødselsberetning

Det er simpelthen så surrealistisk at vi nu, 1 år efter, har en baby på snart 3,5 måned – jeg har altså stadig svært ved at forstå det. Vores lille mirakel #SuperKarla <3

1 ÅR SIDEN JEG BLEV GRAVID

Det er nu lige præcis 1 år siden jeg (for 5. gang) lå med benene oppe på fertilitetsklinikken og skulle sige mit CPR nr. Imens sad Birk ved siden af og holdt mig i hånden og lægen sad klar med kikkert i panden, klar til at kigge op i det allerhelligste. Bioanlytikeren sad bag en luge og kiggede med fra sidelinjen og var klar til at komme ind med de to befrugtede æg. I radioen spillede Michael Lears To Rock med sangen “Sleeping Child” hvilket jeg i øvrigt slet ikke lagde mærke til – Birk fortalte det til mig bagefter og jeg tuder nu hver gang jeg hører den, haha.

The Milky Way upon the heavens
is twinkling just for you
And Mr. Moon he came by
to say goodnight to you
I’ll sing for you I’ll sing for mother
we’re praying for the world
and for the people everywhere
gonna show them all we care

Oh my sleeping child the world’s so wild
but you’ve build your own paradise
That’s one reason why I’ll cover you sleeping child

Jeg lå klar på briksen og fokuserede 100% på skærmen hvor vi kunne se med på. Lægen gjorde klar og bioanalytikernen kom ind med en lang pipette hvor de to æg lå i. Tænk sig at Karla har lagt der sammen med en søster eller bror og har været mikroskopisk lille – ufatteligt og fantastisk at det kan lade sig gøre! Begge æg blev lagt op og efterfølgende fik jeg akupunktur af en sygeplejerske – stadig med Michael Learns To Rock musik kørende i baggrunden. Jeg lå og slappede fuldstændig af i en halv time, inden vi kørte hjem og så var det jo ellers bare at vente i 14 dage på resultatet – suk.

Læs også: Solstrålehistorie – endelig gravid
Læs også: En stor, men lille hemmelighed

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 1 år siden jeg blev gravid – det er så vildt og jeg er evig taknemmelig over at det endelig ville lykkes for os. Jeg synes også det er ret underligt at tænke på, at vi faktisk kunne have haft tvillinger hvis det andet æg også havde sat sig fast. Det blev dog “kun” til en Super Karla og hvor er vi heldige at have fået os verdens bedste lille pige som bliver 3 måneder gammel i morgen <3

MIN “MOR KROP”

01Der er nu gået 9 uger (snart 10) siden fødslen og der er sket lidt med kroppen. Da vi startede i fertilitetsbehandling i sommeren 2016 var jeg i mit livs bedste form. Jeg trænede, spiste sundt, løb en masse og vejede kun 54 kg – hvilket jeg nu kan se var alt for lidt, men nok om det. I løbet af fertilitetshelvedet tog jeg hurtigt på pga. alle de hormoner jeg skulle sprøjte mig selv med. Jeg tog 7 kg på i løbet af det år vi brugte på at blive gravide – hvilket betød at jeg vejede 61 kg da jeg blev gravid. I løbet af graviditet tog jeg yderligere 15 kg på og endte med at veje 76 kg da Karla kom til verden.

Læs også: Min fødselsberetning

Nu idag, 9 uger efter fødslen, vejer jeg igen 61 kg og på billederne kan I se hvordan min nye “mor krop” ser ud. Jeg vil dog gerne tabe mig et par kilo mere så jeg kommer ned på 58 kg og så drømmer jeg lidt om at få en lidt mere trænet krop igen. Min krop ser nemlig noget anderledes ud nu, selvom jeg vejer det samme som inden jeg blev gravid. Min mave er enormt blød og jeg kan godt mærke (og se) at fedtet er blevet omrokeret lidt og sidder mest på maven. Karla elsker også at ligge og sove på min mave – jeg forestiller mig lidt at det føles som at ligge i en blød vandseng hæhæMine mavemuskler trænger i den grad til lidt opmærksomhed og min numse ville sikkert heller ikke tage skade af lidt squats – den er nemlig skrumpet en del og jeg giver altså amningen skylden.

03

04Indtil videre bliver det kun til gåture hvad angår træning – og det er også helt fint. På den måde kan jeg nemlig både motionere og være sammen med min datter på en og samme tid. Jeg vil dog også meget gerne i gang med løb igen – kan bare ikke rigtig overskue det i den her hede. Til august er det 2 år (!!!) siden jeg løb min sidste tur, så jeg frygter den første tur ret meget haha. Jeg løb slet ikke da vi var i fertilitetsbehandling og heller ej da jeg var gravid, var så bange for at der skulle ske noget ved det. Nu er der ingen undskyldninger længere (udover varmen), så raske gåture er hvad det bliver til ligenu – men det giver til gengæld også godt. I april fik jeg gået 140 km og her i maj er målet sat op til 180 km. Indtil videre er jeg oppe på 174 km, så mon ikke jeg nok skal komme i mål?

02Læs også: Jeg har termin idag

MIN FØDSELSBERETNING

dsc_0010Det er efterhånden ved at være tre uger siden at lille Karla kom til verden, det er slet ikke til at forstå. Vi nyder dagene med vores elskede lillefis – og nyder at far stadig har barsel indtil d. 16. april. Jeg frygter lidt (læs: meget) når jeg skal til at være alene med hende i dagstimerne, men mon ikke jeg (forhåbentlig) hurtigt kommer ind i min egen rytme? Nå, men det her indlæg skulle egentlig handle om min fødsel, så læs bare videre hvis du er interesseret i at høre hvordan det hele foregik!

Jeg havde hele tiden haft en forestilling om at jeg ville føde før tid fordi jeg døjede med ekstremt mange plukveer – jeg blev dog klogere og endte med at gå 12 dage over tid – de længste 12 dage i mit liv. Vi var hos vores egen jordemoder d. 15. marts for at tale om igangsættelse og fik besked på at ringe til fødeafsnittet og få en tid d. 21. marts hvis ikke der var sket noget inden. Der skete ikke noget i mellemtiden, så vi fik en tid til undersøgelse på fødeafsnittet. D. 21. marts mødte vi op og jeg fik kørt en CTG og alt så fint ud med hjertelyden. Jeg blev også scannet for at tjekke hvor meget fostervand der var – også alt ok her. Vi kunne nu få en tid til igangsættelse som ville blive to dage senere, suk!

Fredag d. 23. marts 2018
Jeg var nu gravid i uge 41+5 og vi mødte op på fødeafsnittet kl. 08.00 med henblik på at blive sat i gang. Jeg fik kørt CTG, målt blodtryk og skulle aflevere en urinprøve. Mit blodtryk var for højt og blev derfor målt rigtig mange gange – det var for højt alle gange. Der blev fundet protein i urinen og kombinationen af det og det høje blodtryk gjorde at jeg skulle indlægges pga. risiko for svangerskabsforgiftning. Ikke lige det vi havde regnet med, øv! Jeg skulle nu også sættes igang med piller. Jeg fik den første pille kl. 10.30 og skulle tage pillerne hver anden time. Vi havde fået fortalt af jordemødrene at det normalt godt kunne tage op til 2-3 dage før pillerne virkede, og fik besked på at vi skulle være indlagt indtil jeg havde født. Flere dage på sygehuset hvor vi bare skulle vente på veer var ikke ligefrem drømmescenariet, men vi kunne jo ikke gøre så meget ved det.
Kl. 14 fik vi endelig vores egen stue – og jeg fik besked på at jeg skulle ligge og slappe af, og så ville de løbende komme og måle blodtryk samt tage blodprøver. Birk og jeg havde dagen inden aftalt at vi skulle i Elgiganten og købe en tablet når vi havde været forbi sygehuset, men planerne blev efter omstændighederne ændret og da jeg bare skulle ligge og slappe af og ikke havde forventet at få veer før om et par dage, kørte Birk i Elgiganten mens jeg blev på sygehuset. En komisk situation, for da han kom tilbage igen var jeg begyndt at få ret ondt i maven – sådan menstruationssmerter-ondt-i-maven. Jeg tænkte faktisk ikke over at det kunne være begyndende veer – jeg havde jo kun fået 3 igangsættende piller – og der var kun gået 6 timer fra den første pille til de her smerter begyndte. Birk spurgte om det var veer hvortil jeg svarede at det vidste jeg da ikke for jeg havde jo aldrig prøvet at ha’ veer før. Kl. var omkring 17.00 og smerterne blev mere tiltagende, så Birk fik fat i en jordemoder og så blev der kørt CTG igen – og ganske rigtigt, jeg havde rigtige og hyppige veer (5-6 på 10 minutter). Jeg fik på toilettet og så begyndte jeg at tegnbløde ret meget – og jeg var nu allerede 4 cm åben. Jeg fik lige pludselig sindssyg meget kvalme og kastede op og så blev veerne ellers værre og værre, så vi blev flyttet ind på fødestuen. 

foedsel-1Kl. 18.30 havde jeg fortsat hyppige veer (5 stk af 45 sekunders varighed på 10 minutter) og blev forsøgt smertelindret med varmepude og massage på lænden af en jordemoderstuderende. Det hjalp dog ikke rigtigt, så jeg kom ud under bruseren og det hjalp – ikke meget, men lidt. Jeg kunne slet ikke være i min egen krop og ville bare gerne have min egen jordemoder – endelig kom hun ind på stuen og overtog derfra.
Veerne forsatte med ca. 2 minutters mellerum og mit blodtryk var normalt igen, så jeg kunne nu få lov til at komme i badekarret hvilket var højt på min ønskeliste – jeg ville nemlig rigtig gerne føde i vandet. Det var SÅ rart at komme i vandet og det var god smertelindring. Jeg lå længe i vandet og havde fortsat rigtig lede veer – og var nu 9 cm åben! Mit vand gik ikke af sig selv, så min jordemoder prikkede hul på det mens jeg lå i karret. Fostervandet var grønt og jeg måtte derfor ikke føde i vandet – ØV! Jeg kom op af karret og tilbage på briksen. Veerne gjorde hammerondt – særligt fordi jeg nu var helt uden smertelindring. Jordemoderen forsøgte med akupunktur og jeg fik nåle i lænden, jeg kunne dog ikke mærke om de gav nogen effekt eller ej.

Læs også: En stor, men lille hemmelighed

Der var babyboom på sygehuset den aften og lattergassen blev derfor brugt på de andre fødestuer, så det kunne jeg heller ikke få – mega fedt jo….. Jeg fik iltmaske på i stedet, fordi jeg slet ikke kunne styre min vejrtrækning – jeg havde nærmest ingen pauser overhovedet imellem veerne, så jeg var rimelig presset. Jordemoderen ville gerne have mig ud og tisse og jeg forsøgte også, men kunne ikke få klemt noget ud. Hun tømte så min blære med katetor – og så skulle jeg ellers op og stå bagefter, for at få Karla til at ligge sig helt rigtigt. Jeg tror jeg stod op i en lille time – foroverbøjet over briksen. Jeg var helt udkørt og mine ben rystede fuldstændig – jeg var nu ved at være riiiiigtig træt og brugt.
Jeg kom endelig op og ligge på briksen igen og havde nu presseveer en kæmpe lettelse endelig at kunne få lov til at presse. Jeg havde presseveer og kunne presse i 20 minutter før jordemoderen fortalte at hun begyndte at kunne skimte hovedetnok det bedste at få at vide – nu kunne jeg se en udvej på det hele.
Karlas hjertelyd blev målt og den var faldende – ikke godt! Der blev tilkaldt en læge til stuen som tog en blodprøve fra Karlas hoved – og den viste at hun var stresset i maven og skulle derfor ud hurtigst muligt. Det betød sugekop! Noget jeg inden fødslen havde frygtet meget pga. den store risiko for at briste. Fødselslægen fortalte mig da også at jeg skulle forvente at briste meget pga. sugekoppen, fml…. Lige pludselig var stuen fuld af mennesker. Fødselslæge, et par børnelæger og jordemødre – ret skræmmende at ligge der og vide at vores lille baby ikke havde det godt i maven og skulle ud hurtigst muligt. 
Fødselslægen lagde sugekoppen – og jeg lyver ikke når jeg siger at det er det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet, AV! Fødselslægen fortalte at nu skulle jeg gøre lige som hun sagde hvilket gjorde mig mindre panisk – tænk nu hvis jeg ikke kunne følge hendes ordrer. Jeg skulle presse og gispe når hun sagde til, heldigvis gik det godt med at gøre som hun sagde. Jeg pressede og pressede og endelig kom Karla ud, mens der var masser af tilskuere til i form af læger osv. Det var så underlig en fornemmelse at få hende ud.

3Fredag d. 23. marts 2018 klokken 23.20 kom verdens skønneste, dejligste, sødeste, smukkeste og allerbedste Super Karla til verden med en vægt på 3750 gram og 52 cm lang <3

Hun kom op på min mave – men kun ganske kort, Birk klippede navlestrengen og så blev hun taget fra mig, av mit hjerte. Mens jeg lå der helt magtesløs tog børnelægerne hende med fordi hun skulle suges i næse og svælg, fordi hun havde slugt en masse fostervand. Birk gik med dem og jeg kunne ligge og se på fra afstand. Ikke en rar oplevelse!
Imens de fik styr på Karla skulle jeg nu føde moderkagen hvilket heldigvis gik hurtigt. Endelig var Karla frisk nok til at komme tilbage på min mave og mens hun lå der og puttede blev jeg syet med et par sting. Jeg slap billigt på trods af sugekoppen og bristede ikke særlig meget. Jeg har slet ikke mærket noget til det siden og har ikke haft ondt down there efter hun blev født, så jeg tænker jeg var ret heldig hvilket fødselslægen også fortalte mig. 
 

4Det var min fødselsberetning, jeg håber I synes det var interessant at læse med selvom det måske blev lidt rodet – svært at få alle detaljer med. Min fødsel gik hurtig – måske lidt for hurtig – der skete rigtig mange ting på kort tid. Den var intens, vild, og endte en smule dramatisk – heldigvis kom der det mest perfekte lille menneske ud af det og hun er helt bestemt alle smerter, tårer og ventetiden værd!

10 TING JEG GLÆDER MIG TIL AT KUNNE NÅR JEG IKKE LÆNGERE ER GRAVID

liste

1. Farve hår! Mit hår er blevet så tarveligt at se på. Jeg blev sidst klippet i oktober mener jeg – og siden da er det vokset helt vildt og blevet ret slidt at se på. Jeg skal til frisøren og ha’ klippet et ordentlig stykke af og så skal det farves lysere igen. Lidt ligesom jeg fik det lavet for et år siden – se HER.

2. Komme til optiker og få nye briller og linser. Mit syn var blevet ret dårligt inden jeg blev gravid, så mere styrke i linser + glas var nødvendig. Jeg kom bare ikke afsted og nu er mit syn så blevet endnu dårligere. Hormonerne i kroppen pga. graviditet (og kommende amning) kan gøre synet dårligere, så jeg må hellere vente med et optikerbesøg til jeg ikke ammer længere.

3. Spise en kæmpe stor og RØD steak. Hold nu op hvor har jeg savnet rødt kød under min graviditet. På det punkt har jeg været ekstrem sippet og undgået rødt kød fuldstændig, så jeg glæder mig til at sætte tænderne i sådan en igen. Jeg er typen der bedst kan lide min bøf næsten rå, så det har virkelig været savnet. 

4. Tun steaks. Ligesom det ikke er en god idé at spise rødt kød under graviditet, så er det heller ikke smart at spise rå tun når man er gravid, så det har jeg også undgået fuldstændigt. Jeg glæder mig til at spise lynstegte tunsteaks igen – og sushi med tun! 

5. Ligge på maven – og generelt bare at blive mere smidig igen. Jeg sov altid på maven inden jeg blev gravid, nu er jeg tvunget til at ligge på siden og det er bare ikke særlig behageligt – særligt ikke når det gør hammer ondt når man skal vende sig om natten.  

6. Begynde at dyrke motion igen. Jeg har gået rigtig mange ture i midten af min graviditet, men i første og sidste trimester har det været minimalt. Plukveer og ligamentsmerter har gjort det nærmest umuligt. Jeg glæder mig til at kunne gå lange ture igen, begynde at løbe nogle små ture og evt. få gang i håndvægtene igen 😉 

7. Passe mine sko igen. Jeg har haft væske i fødderne de sidste par måneder, hvilket har gjort jeg kun har ét par sko jeg kan være i – ret irriterende.  

8. Drikke et glas rødvin. Jeg glæder mig til at kunne drikke et glas rødvin igen. Jeg ved godt man ikke skal drikke når man ammer da det går i mælken, men et enkelt glas skal jeg altså snart have – så må jeg malke ud inden 😉 Jeg glæder mig også til at kunne drikke koldt rosé til sommer. Jeg er dog blevet ret glad for en alkoholfri en af slagsen som jeg har drukket ved festlige lejligheder under graviditeten. 

9. Ikke at skulle tisse hvert 5. minut. Jeg laver seriøst nærmest ikke andet end at tisse lige pt. – særligt om natten er det slemt, hvilket er så belastende. Bruger sådan ca. en rulle toiletpapir om dagen haha. 

10. Shoppe nyt tøj! Jeg kan slet ikke vente med at shoppe nyt tøj – og bare det at kunne bruge min normale garderobe igen. Det sidste stykke tid har jeg ikke kunne passe særlig meget. Mine bluser stumper og bukser + strømpebukser strammer. Jeg er også bange for at meget af mit tøj har lidt skade af at blive udstrakt af den tykke mave, så lidt nyt er vidst tiltrængt. 

Læs også: 10 ting jeg elsker ved at være gravid