AT FØLE SIG SOM EN JUNKIE (OG EN HØNE)

111…jep, det er lige hvad jeg føler mig som i disse dage. Vi er for nyligt opstartet på vores 3. ICSI behandling hvilket betyder der skal produceres en pokkers masse æg som så bagefter skal befrugtes. Jeg startede på hormoner (denne gang en ny slags) i fredags – altså en uge siden. Hver aften kl. 20.00 ringer alarmen på min telefon, hvilket indikere at det så er tid til at finde kanyler og hormonvæske frem. Lidt senere sidder nålen i mit maveflæsk og hormonerne sprøjtes ind.
Jeg er blevet vant til de åndssvage nåle og det er efterhånden bare blevet rutine at der lige skal en kanyle i maven. Jeg tæller lige en-to-tre og tænker hvorfor det er jeg skal gøre det her, og så kan jeg stikke.  Jeg har de sidste fire dage også stukket mig selv i maven med sprøjter der bremser min egen ægløsning. Disse sprøjter hader jeg virkelig. De føles sløve, så de skal stikkes ekstra hårdt i – og så svier de som en i helvede.   

fertilitetJeg er blevet vildt oppustet fordi æggene vokser på livet løs inde i mine æggestokke. Til scanning i tirsdags kunne lægen se en masse folliker med æg i – allerede efter kun fire dage på hormoner. Jeg er blevet scannet igen idag og der er kommet endnu flere æg. Min mave er spilet helt ud og det stikker og gør ondt i æggestokkene. Jeg glæder mig virkelig til at få taget æggene ud – så længe det bliver mindre smertefuldt denne gang end sidst. Vi fik dato for ægudtagning og det bliver allerede på mandag! Så det bliver ret spændende!

I de sidste 2 ICSI behandlinger har jeg også produceret vanvittig mange æg (min evne som høne skal jeg bestemt ikke klage over – tænk bare på de kvinder der slet ikke har nogle æg selv). Jeg er så glad for at jeg har mange æg, selvom de giver en masse smerter og ubehag. Mange æg giver os bare større chancer for at der er et guldæg i blandt.

TID TIL EN PAUSE

dsc_0051Ja, man skulle næsten tro at jeg var ved at være hærdet og at jeg snart ville vende mig til sorgen og smerten, men nej. Tværtimod. Endnu en lille beretning om endnu et negativt forsøg i fertilitetshelvedet. Jeg bliver snart sindssyg…..

D. 4. april var Birk og jeg på klinikken og mødte op med en tro og et håb på at nu ville det blive vores tur til at blive gravide. Vi sad spændte og nervøse i venteværelset. Jeg lidt ekstra nervøs. De sidste to ægoplægninger havde været ret smertefulde, så det frygtede jeg. Ret meget faktisk. Vi blev kaldt ind. Denne gang af professoren, som også var ham der lagde æg tilbage allerførste gang – uden smerter, så det hjalp lidt på nervøsiteten. Ægget blev lagt op og vi så med på en skærm. Det gjorde ikke ondt – yes!

Efterfølgende skulle vi ind og snakke med en sygeplejerske. Jeg skulle nemlig begynde på noget nyt medicin i håb om at det ville få vores blastocyst til at sætte sig fast. Indsprøjtninger. Gisp…. Jeg hader de skide nåle, så da de sagde jeg skulle have sådan en sprøjte hver dag de næste 14 dage, vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Jeg er efterhånden ved at være vant til små sprøjter til maven, men de her nåle var altså noget tykkere. Og nej, de skulle ikke bare i maveflæsket, de skulle stikkes direkte i musklen – i låret og bagdelen. Fuck.
Birk blev introduceret til sprøjterne – han fik æren af at stikke – det kunne jeg simpelthen ikke med så store nåle og så slet ikke når der skulle stikkes i musklen. Det gik heldigvis rigtig fint med at få sprøjterne, de gav dog en pokkers masser smerter, men jeg går gerne gennem alt den smerte jeg kan komme til hvis bare det ender ud med en lille ønskebaby.

D. 18. april kom dagen for graviditetstesten. Jeg havde slet ikke lyst, for jeg kunne slet ikke tro på at den ville vise to streger. Hvorfor skulle den dog det? De sidste tre gange havde der jo kun været én skide streg. Jeg tog testen, og ganske rigtig, kun én streg. Sprøjterne havde ikke gjort en forskel. Jeg blev selvfølgelig skide ked af det og vred. Vred på min krop. Vi har kun haft perfekte æg, men de vil bare ikke sætte sig fast. Jeg har fået en milliard akupunkturbehandlinger, fået babyklister, spist sundt og fuldstændig sukkerfrit og uden hurtige kulhydrater, men ingenting har hjulpet. Det er så vanvittig frustrerende når man ikke selv kan gøre til eller fra og det ødelægger en.

Derfor tager vi nu en pause. Vi har ikke flere æg på frys, hvilket betyder at næste forsøg ikke “bare” bliver medicin og tilbagelæggelse af et æg, ligesom de sidste tre forsøg. Jeg skal nemlig igennem hormonbehandling igen, for at producere en masse guldæg – og jeg ser virkelig ikke frem til denne proces. Det har været det værste smertehelvede jeg nogensinde har oplevet og det er jeg ikke klar til lige nu. Jeg kan ikke mere som det ser ud nu. Jeg kan ikke holde til flere nederlag. Min krop og mit sind trænger til en pause. En pause fra en alarm der ringer 5 gange om dagen for at minde mig om at det er tid til medicin, en pause fra piller & sprøjter, en pause fra gynækologiske undersøgelser, en pause fra negative graviditetstest og en pause fra konstant frygt og stress. Nu vil jeg have min krop for mig selv igen for en stund – jeg trænger til at slappe af og nyde livet fuldt ud, så jeg kan få en masse ny energi ind i kroppet og i sindet.

Indlægget her blev lidt længere end forventet, så tak hvis du læste med. Jeg vil nu (så godt som man nu kan), forsøge at nyde en pause fra fertilitetsbehandlingen og få samlet en masse ny energi og nyt håb til vores næste forsøg.

TING DU GERNE MÅ SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

For nogle dage siden lavede jeg et indlæg om “ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling” – så nu har jeg vendt den om og fundet lidt ting du meget gerne må sige til folk i fertilitetsbehandling. Here we go:  

1. “Jeg ved ikke hvad det er du går i gennem, men jeg er her for dig og vil til hver en tid lytte”
Sådan en kommentar er bare rar. Jeg ved at det er svært at sætte sig ind i – jeg vidste heller ikke hvad det var jeg gik ind til. Det er så meget hårdere og anderledes end man havde forestillet sig, så at have folk omkring sig, der vil støtte og lytte er vidunderligt.

2. Hvordan er det nu liiiige det fungere?
At vise interesse for det vi gennemgår er dejligt. Jeg synes kun det er rart hvis du spørger ind. Der er så mange forskellige aspekter i fertilitetsverdenen og der sker så mange ting. Jeg vil hellere end gerne snakke om det – det gør det kun nemmere. Spørg ind til behandlingen, medicinen, selve forløbet generelt – alle spørgsmål er tilladte og jeg skal nok selv sige fra hvis der er noget jeg ikke vil tale om.

3. Hvordan har du det?
En lille sætning som “hvordan har du det?” betyder meget. Så ved man at folk tænker på en og samtidig har man muligheden for at fortælle og komme ud med frustrationer og lignende.

Derudover modtages kæmpe krammere og søde hilsner med kyshånd. Birks storebror + kæreste sendte ekspempelvis et sødt brev med tilhørende armbånd efter en negativ test. At man ved at andre tænker på en er rart. Det er rart at have i baghovedet når det ser allermest sort ud.
Min familie forstår også at støtte på bedste vis og det er guld værd. Især min søster og min mor. De sender eksempelvis penge til sushi når de ved vi intet overskud har, giver en biograftur så vi kan tænke på noget andet når alt er noget l**t og så har jeg en lækker ansigtsbehandling i vente fordi “jeg trænger til at blive forkælet”. Jeg er så taknemmelig.

TING DU IKKE SKAL SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

Birk og jeg har efterhånden været i fertilitetsbehandling i 8 måneder – vildt som tiden er fløjet afsted. Det har været de 8 hårdeste måneder i mit liv – havde ikke regnet med at ville have den “effekt” på mig som det har/har haft. Igennem disse måneder er der kommet mange kommentarer fra andre. Kommentarer som ikke altid er de fedeste i verden, men som helt sikkert kun kommer af kærlighed – i hvert fald de fleste af dem. Her en min lille lister over ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling – ifølge mig;

1. “I kan altid bare adoptere hvis ikke det lykkes”
Nej det kan vi ikke bare. For det første så er det ikke adoption vi har lyst til og for det andet så er adoption ikke noget man bare lige gør. Det kan tage flere år og jeg tror helt bestemt også det er en benhård proces.

2. “Bare slap af og lad være med at tænk på det, så skal du nok blive gravid”
Ej, er det rigtigt? Tak for det mega pisse gode råd. Hvis det bare var så nemt, så gjorde jeg det gerne – altså tænkte på noget andet. Men det er i hovedet stort set 24/7 – og nej jeg bliver ikke bare gravid ved at tænke på noget andet. Der er jo en grund til at vi er i behandling….

3. “I er jo så unge…”
Ja, og? Jeg synes altså ikke vi er særligt unge i forhold til det med at få børn, men den kommentar har jeg hørt flere gange. Det er NU vi vil have børn og ikke om fem år og så skal du egentlig ikke blande dig i hvornår du synes VI skal have børn.

4. “Jeg blev gravid ved et engangsknald og skal nu have en abort”
“#¤%&=/&%¤#” Vil du virkelig bringe mit pis så meget i kog?! 

5. “Det skal nok lykkes”
Jeg ved at folk kun siger det for at være søde og det kun er i bedste mening, men jeg HADER den sætning. Folk ved jo ikke om det nogensinde vil lykkes, så lad være med at stå fast på det.

6. “Vi prøvede altså også rigtig længe, ja i ca. 3 måneder, så jeg ved hvad du går igennem”
Ej okay, det ved du så bare overhovedet ikke. Der er stor forskel på at prøve selv og så være i behandling. Min hverdag er fuld af medicin, piller, indsprøjtninger, gynækologiske undersøgelse, stress, hormoner og jeg skal komme efter dig. Man har ikke et ubegrænset antal forsøg og kan ikke bare blive ved og ved og ved. Det er psykisk og fysisk hårdt. & hey, 3 måneder, du har vidst intet at brokke dig over.

Jeg kan forestille mig at det må være svært og vide hvad man skal sige til folk der er i samme situation som Birk og jeg, og jeg ved at folk kun siger de her ting for at være søde, men derfor gør de altså stadig ondt. Er der andre der har oplevet disse kommentarer??

Og noget helt andet, er det ikke bare nogle vildt smukke blomster? Dem fik jeg af Birk i sidste måned efter den 3. negative blodprøve. Han er simpelthen den bedste!

NÅR TREDJE GANG (HELLER) IKKE ER LYKKENS GANG

dsc_0009

Ja, som titlen så grusomt siger det, så blev 3. gang altså heller ikke lykkens gang for os – jeg blev ikke gravid ved vores 3. oplægning og det er derfor der har været stille på bloggen. Det hele virker så uoverskueligt lige pt., men humøret bliver bedre for hver dag der går. Vi prøver at være så positive som muligt – vi gider ikke rende rundt og have ondt af os selv. Denne situation vi er i, er pisse hård og uretfærdig, men sådan er livet – det er ikke altid en dans på roser.

Jeg har skrevet meget om forløbet tidligere på bloggen – søg eventuelt på “fertilitetsbehandling” hvis du er interesseret i at læse mere. Men ellers, kort fortalt er vi i det der hedder ICSI behandling. Det vil sige at jeg ved hjælp af hormoninsprøjtninger danner en helt masse æg som tages ud. Så udvælges én af Birks bedste sædceller og ægget blive befrugtet – det ligger så nogle dage hvor det skal dele sig. I vores tilfælde delte ingen af æggene sig som de skulle i det første forsøg – udover det ene jeg fik tilbagelagt og som ikke blev til en graviditet.

Anden gang var det anderledes. Jeg fik taget 25 æg ud (det er altså ret mange –  i gennemsnit får man ca. taget 8-9 æg ud). 3 æg delte sig som de skulle, men pga. de mange æg jeg fik taget ud, var lægen bange for at overstimulere mig og mine æg kom derfor på frys og min krop fik en pause på et par måneder.

I februar fik jeg lagt det 1. æg fra fryseren op – med et negativt resultat. Her i starten af marts fik jeg lagt det 2. æg op – som også blev negativt. Øv!!!! Vi har nu et sidste æg tilbage i fryseren som vi håber bliver til en lille ønskebaby – ellers så hedder det hormonbehandling igen, igen og det ber jeg til at jeg aldrig skal igennem igen. Det er virkelig det værste smertehelvede.

Det var bare lige en lille update på mit liv med fertilitetsbehandling som det ser ud lige nu. Indlægget er sikkert fuld af stavefejl om sætninger der måske ikke giver mening, men jeg orker ikke at læse det igennem lige nu. Jeg håber inderligt at næste opdatering med dette emne er med en lykkelig slutning i stedet for det her lortepis, for at sige det lige ud.