EN STOR, MEN LILLE HEMMELIGHED

baby

Der er en god grund til at bloggen ikke rigtig er blevet opdateret de sidste 3 måneder… Jeg har holdt på en kæmpe stor, men lille hemmelighed. Der gemmer sig nemlig en lille spunk i min mave. Ja, den er sgu god nok, JEG ER GRAVID!

Det føles stadig så forkert at skrive det og sige det højt og det er som om at det stadig ikke helt er gået op for mig endnu. Efter et års fertilitetsbehandling med en masse nedture og mislykkede forsøg er det svært at forholde sig til at det nu er lykkes og at der er rent faktisk vokser en baby i min mave. Det er simpelthen så fantastisk og vi svæver på en lyserød sky.

Efter den hårde ægudtagning (læs mere om det HER) gik der et par dage hvor æggene blev befrugtet og delte sig og d. 22. juni fik jeg så lagt æg op. Graviditetsblodprøven blev taget d. 3. juli og senere den dag ringede fertilitetsklinikken og overbragte den gode nyhed. Jeg er idag 12+3 uger henne og vores nakkefoldsscanning fik helt perfekt. Til marts kommer vores lille forårsbaby og VI GLÆDER OS!

Jeg vil gerne dele flere detaljer om selve forsøget, dagene op til blodprøven osv, for det er altså lidt at en solstrålehistorie. Det bliver dog i et andet indlæg (for jeg har på fornemmelsen at det bliver lidt langt). Så dette var blot en (endelig positiv) opdatering fra mig omkring vores fertilitetsbehandling.

Difficult roads often lead to beautiful destinations <3

26 ÆG SENERE OG EN SYG HØNE

1-fHej venner. Så er der lyd fra mig igen, er nemlig stadig i live – selvom jeg de sidste par dage har følt mig ret “død” og dårlig. Sagen er nemlig den at jeg i mandags var på fertilitetsklinikken for at få taget æg ud – og dem var der altså mange af!

De sidste to gange jeg har været til ægudtagning, er jeg vågnet op med de ledeste smerter og ubehag, så mandag morgen var meget frygtet. Jeg vågnede op – helt uden smerter og tænkte YES, det her bliver pieces of cake. Vi mødte ind og jeg blev lagt i en seng til hvile, fik nogle piller og fik lagt drop i armen. Stadig ingen smerter. Kl. 10.30 fik jeg morfin i armen og blev så fulgt ind (meget svimmel af medicinen, som virkede med det samme) og blev lagt ned, med benene i stigebøjlerne og fik sprøjtet mere morfin i armen. De gik i gang og jeg kunne ikke mærke noget ud over et par små stik.
Jeg kan faktisk ikke huske særlig meget fra indgrebet – var helt væk på morfin og havde svært ved at holde øjnene åbne undervejs. Birk fortæller mig bagefter, at jeg har fået besked på at trække vejret roligt derinde, da min puls (hvilepuls) kom helt op på 100 (!!!). Jeg kan intet huske, så det er ikke bevidst at jeg har været “oppe og køre” – min krop må virkelig ikke have haft det særlig rart, men jeg kunne heldigvis intet mærke… før bagefter…

Læs også: At føle sig som en junkie (og en høne)

26 æg kom der ud – en personlig rekord og virkelig mange æg i forhold til at man siger at kvinder i gennemsnit kun får 8 æg ud. Første gang fik jeg 22 æg ud, anden gang 25 æg, og nu hele 26 æg. Efter ægudtagningen blev jeg lagt tilbage i hvilestuen og så fik jeg det bare helt ekstrem dårligt. Jeg fik en varmepude på maven og jeg havde det ulidelig varmt. Jeg kunne ikke være i min egen krop for smerter og lå og vred mig rundt, men alle stillinger jeg fik lagt mig i gjorde ondt. Jeg fik en pille, forsøgte at sove og fik en sprøjte – som jeg ikke rigtig kan huske. Jeg havde den sygeste kvalme og sygeplejersken kom mig til undsætning med en kold klud på hovedet og så fik eg akupunktur for at tage kvalmen – og det hjalp heldigvis. Birk og sygeplejersken fortalte mig at jeg havde været ligbleg i ansigtet da jeg havde lagt der. Birk tog (åbenbart) nogle billeder af mig mens jeg lå og lignede et spøgelse – dem slipper I for at se. I må nøjes med et par billeder fra inden det hele gik i gang. 

222Efter et par timer kunne vi tage hjem, eftersom jeg fik det bedre. Jeg har nu siden mandag haft mange smerter – en stikken i underlivet. Ikke sært når der har været nåle deroppe og man har været proppet med æg, av av. Mandag og igår, tirsdag har jeg bare lagt ned og kun bevæget mig når jeg skulle tisse. Helbredet er noget bedre idag, men er stadig ikke helt på toppen endnu. Det stikker stadig en gang i mellem og min mave er ret øm – men det går fremad og smerterne er trods alt mindre nu. 

Det var en lille update fra hønen med de mange æg. Jeg håber I synes det er interessant at læse med omkring mit/vores fertilitetsliv – det er i hvert fald rart at få alle tankerne ud her. I må have en dejlig dag. 

AT FØLE SIG SOM EN JUNKIE (OG EN HØNE)

111…jep, det er lige hvad jeg føler mig som i disse dage. Vi er for nyligt opstartet på vores 3. ICSI behandling hvilket betyder der skal produceres en pokkers masse æg som så bagefter skal befrugtes. Jeg startede på hormoner (denne gang en ny slags) i fredags – altså en uge siden. Hver aften kl. 20.00 ringer alarmen på min telefon, hvilket indikere at det så er tid til at finde kanyler og hormonvæske frem. Lidt senere sidder nålen i mit maveflæsk og hormonerne sprøjtes ind.
Jeg er blevet vant til de åndssvage nåle og det er efterhånden bare blevet rutine at der lige skal en kanyle i maven. Jeg tæller lige en-to-tre og tænker hvorfor det er jeg skal gøre det her, og så kan jeg stikke.  Jeg har de sidste fire dage også stukket mig selv i maven med sprøjter der bremser min egen ægløsning. Disse sprøjter hader jeg virkelig. De føles sløve, så de skal stikkes ekstra hårdt i – og så svier de som en i helvede.   

fertilitetJeg er blevet vildt oppustet fordi æggene vokser på livet løs inde i mine æggestokke. Til scanning i tirsdags kunne lægen se en masse folliker med æg i – allerede efter kun fire dage på hormoner. Jeg er blevet scannet igen idag og der er kommet endnu flere æg. Min mave er spilet helt ud og det stikker og gør ondt i æggestokkene. Jeg glæder mig virkelig til at få taget æggene ud – så længe det bliver mindre smertefuldt denne gang end sidst. Vi fik dato for ægudtagning og det bliver allerede på mandag! Så det bliver ret spændende!

I de sidste 2 ICSI behandlinger har jeg også produceret vanvittig mange æg (min evne som høne skal jeg bestemt ikke klage over – tænk bare på de kvinder der slet ikke har nogle æg selv). Jeg er så glad for at jeg har mange æg, selvom de giver en masse smerter og ubehag. Mange æg giver os bare større chancer for at der er et guldæg i blandt.

TID TIL EN PAUSE

dsc_0051Ja, man skulle næsten tro at jeg var ved at være hærdet og at jeg snart ville vende mig til sorgen og smerten, men nej. Tværtimod. Endnu en lille beretning om endnu et negativt forsøg i fertilitetshelvedet. Jeg bliver snart sindssyg…..

D. 4. april var Birk og jeg på klinikken og mødte op med en tro og et håb på at nu ville det blive vores tur til at blive gravide. Vi sad spændte og nervøse i venteværelset. Jeg lidt ekstra nervøs. De sidste to ægoplægninger havde været ret smertefulde, så det frygtede jeg. Ret meget faktisk. Vi blev kaldt ind. Denne gang af professoren, som også var ham der lagde æg tilbage allerførste gang – uden smerter, så det hjalp lidt på nervøsiteten. Ægget blev lagt op og vi så med på en skærm. Det gjorde ikke ondt – yes!

Efterfølgende skulle vi ind og snakke med en sygeplejerske. Jeg skulle nemlig begynde på noget nyt medicin i håb om at det ville få vores blastocyst til at sætte sig fast. Indsprøjtninger. Gisp…. Jeg hader de skide nåle, så da de sagde jeg skulle have sådan en sprøjte hver dag de næste 14 dage, vidste jeg ikke om jeg skulle grine eller græde. Jeg er efterhånden ved at være vant til små sprøjter til maven, men de her nåle var altså noget tykkere. Og nej, de skulle ikke bare i maveflæsket, de skulle stikkes direkte i musklen – i låret og bagdelen. Fuck.
Birk blev introduceret til sprøjterne – han fik æren af at stikke – det kunne jeg simpelthen ikke med så store nåle og så slet ikke når der skulle stikkes i musklen. Det gik heldigvis rigtig fint med at få sprøjterne, de gav dog en pokkers masser smerter, men jeg går gerne gennem alt den smerte jeg kan komme til hvis bare det ender ud med en lille ønskebaby.

D. 18. april kom dagen for graviditetstesten. Jeg havde slet ikke lyst, for jeg kunne slet ikke tro på at den ville vise to streger. Hvorfor skulle den dog det? De sidste tre gange havde der jo kun været én skide streg. Jeg tog testen, og ganske rigtig, kun én streg. Sprøjterne havde ikke gjort en forskel. Jeg blev selvfølgelig skide ked af det og vred. Vred på min krop. Vi har kun haft perfekte æg, men de vil bare ikke sætte sig fast. Jeg har fået en milliard akupunkturbehandlinger, fået babyklister, spist sundt og fuldstændig sukkerfrit og uden hurtige kulhydrater, men ingenting har hjulpet. Det er så vanvittig frustrerende når man ikke selv kan gøre til eller fra og det ødelægger en.

Derfor tager vi nu en pause. Vi har ikke flere æg på frys, hvilket betyder at næste forsøg ikke “bare” bliver medicin og tilbagelæggelse af et æg, ligesom de sidste tre forsøg. Jeg skal nemlig igennem hormonbehandling igen, for at producere en masse guldæg – og jeg ser virkelig ikke frem til denne proces. Det har været det værste smertehelvede jeg nogensinde har oplevet og det er jeg ikke klar til lige nu. Jeg kan ikke mere som det ser ud nu. Jeg kan ikke holde til flere nederlag. Min krop og mit sind trænger til en pause. En pause fra en alarm der ringer 5 gange om dagen for at minde mig om at det er tid til medicin, en pause fra piller & sprøjter, en pause fra gynækologiske undersøgelser, en pause fra negative graviditetstest og en pause fra konstant frygt og stress. Nu vil jeg have min krop for mig selv igen for en stund – jeg trænger til at slappe af og nyde livet fuldt ud, så jeg kan få en masse ny energi ind i kroppet og i sindet.

Indlægget her blev lidt længere end forventet, så tak hvis du læste med. Jeg vil nu (så godt som man nu kan), forsøge at nyde en pause fra fertilitetsbehandlingen og få samlet en masse ny energi og nyt håb til vores næste forsøg.

TING DU GERNE MÅ SIGE TIL FOLK I FERTILITETSBEHANDLING

For nogle dage siden lavede jeg et indlæg om “ting du ikke skal sige til folk i fertilitetsbehandling” – så nu har jeg vendt den om og fundet lidt ting du meget gerne må sige til folk i fertilitetsbehandling. Here we go:  

1. “Jeg ved ikke hvad det er du går i gennem, men jeg er her for dig og vil til hver en tid lytte”
Sådan en kommentar er bare rar. Jeg ved at det er svært at sætte sig ind i – jeg vidste heller ikke hvad det var jeg gik ind til. Det er så meget hårdere og anderledes end man havde forestillet sig, så at have folk omkring sig, der vil støtte og lytte er vidunderligt.

2. Hvordan er det nu liiiige det fungere?
At vise interesse for det vi gennemgår er dejligt. Jeg synes kun det er rart hvis du spørger ind. Der er så mange forskellige aspekter i fertilitetsverdenen og der sker så mange ting. Jeg vil hellere end gerne snakke om det – det gør det kun nemmere. Spørg ind til behandlingen, medicinen, selve forløbet generelt – alle spørgsmål er tilladte og jeg skal nok selv sige fra hvis der er noget jeg ikke vil tale om.

3. Hvordan har du det?
En lille sætning som “hvordan har du det?” betyder meget. Så ved man at folk tænker på en og samtidig har man muligheden for at fortælle og komme ud med frustrationer og lignende.

Derudover modtages kæmpe krammere og søde hilsner med kyshånd. Birks storebror + kæreste sendte ekspempelvis et sødt brev med tilhørende armbånd efter en negativ test. At man ved at andre tænker på en er rart. Det er rart at have i baghovedet når det ser allermest sort ud.
Min familie forstår også at støtte på bedste vis og det er guld værd. Især min søster og min mor. De sender eksempelvis penge til sushi når de ved vi intet overskud har, giver en biograftur så vi kan tænke på noget andet når alt er noget l**t og så har jeg en lækker ansigtsbehandling i vente fordi “jeg trænger til at blive forkælet”. Jeg er så taknemmelig.