VORES STUE (SOM DEN SER UD I DAG)

Så blev det igen mandag, efter en dejlig weekend. For første gang længe, havde vi en weekend helt uden planer, og det var skønt. Fredag stod den på tøjvask og rengøring, og ellers blev resten af weekenden brugt på gåture, indkøb til ugen, god mad, en enkelt løbetur, en tur på legepladsen med Karla og ellers bare afslapning. Har I haft en god weekend?

Læs også: I februar skal jeg…

Jeg starter vidst ofte mine mandagsindlæg ud med, at fortælle hvor hurtigt jeg synes tiden går – og nu gør jeg det altså igen, for jeg har lige taget hul på aller sidste uge i min barsel. På mandag starter Karla i dagpleje og en ny hverdag starter op. Det bliver spændende! Den sidste uge hjemme med Karla, skal derfor nydes ekstra meget <3

Indlægget her skulle egentlig “handle” om hvordan vores stue ser ud i dag. Vi har snart boet her i 2 år og der er sket lidt ændringer siden. I kan se hvordan det så ud for et par år siden HER. Billederne er i øvrigt taget lige efter oprydning – normalt flyder det med legetøj i alle regnbuens farver overalt #livetmedentumling ;–) I må have en dejlig mandag!

JUL JUL JUL

Vi er nu allerede fire dage inde i december hvilket betyder at det snart er juleaften. Jeg elsker jul og alt hvad der hører sig til. Julepynten blev hevet frem for et par uger siden og jeg tænkte at jeg lige ville vise det frem her på bloggen, ligesom jeg har gjort de sidste par år.

Det meste af vores julepynt er fra Søstrene Grene som simpelthen har det fineste af slagsen. Enkelt, fint og i farver jeg rigtig godt kan lide. Jeg er ikke til alt for farvestrålende julepynt; det er rigeligt, at hele hytten flyder i Karlas legetøj der har alle regnbuens farver ;–) Har I fået pyntet op?

Læs også: Hallelujah, her lugter lidt af jul
Læs også: It’s beginning to look a lot like christmas

EN NY PLAKAT + EN RABATKODE

1-3

2-3

3-6

4-1Jeg har fået lavet en fin plakat med billeder af Karla hos Beeld. Det var et ret heldigt tidspunkt jeg fik lavet plakaten på, for de havde nemlig en rabatkode der gav 25% – koden gælder faktisk helt indtil Mors Dag (d. 13. maj 2018), så hvis I også gerne vil have lavet en plakat med jeres egne billeder kan I bruge koden “MORSDAG”. Indlægget er ikke sponsoreret eller andet, jeg ville bare lige give tippet videre.

EN SORT VÆG OG EN HJEMMELAVET SENGEGAVL

1

2

3Den her sengegavl har været længe ventet og endelig er den her. Jeg har plaget Birk i flere måneder om han ikke lige kunne lave sådan en sag til soveværelset – og helst inden lillefisens ankomst. Han har på det sidste haft travlt med specialeopgave og eksamen – som han i øvrigt bestod med stor bravour – så da det var overstået fik han endelig tid til at lave gavlen. Vi har boet i vores lejlighed i et år og har i al den tid ikke haft natborde eller natlamper – så jeg var ved at blive sindssyg til sidst ;–)

Læs også: Birks design & lidt detaljer

Væggen var en blå farve før (se HER) – egentlig meget pænt, men jeg synes ikke at en blå væg ville fungere når vores lille babypige skal dele værelse med os. Jeg fik overtalt Birk til en helt sort væg og en sort sengegavl og jeg synes det er blevet så godt! Birk har selv designet og lavet gavlen #minmandkan. Nu har vi plads til natlamper og så er der også plads til bøger, håndcreme, oplader osv. i de små rum i siden – helt perfekt. Lamperne er i øvrigt fra JYSK og giver et hyggeligt lys pga. glødepærerne. Hvad synes I om vores “nye” soveværelse? 

Læs også: Design by Birk / væg-til-væg reol

LIDT BOLIG DETALJER

1

2

3

4

5

6Lige et par bolig detaljer fra vindueskarmen i vores spisestue. Lysestagerne har Birk selv lavet på en drejebænk, de små messing bokse har jeg fået i julegave af Birks nevø for et par år siden og urtepotteskjulerne er fra Søstrene Grene.

Læs også: Nyt hjem / entré