Ingen “glimt fra ugen der gik” i denne uge. Det har nemlig været en uge der mest af alt har været præget af sygdom. Både Birk og jeg har fået halsbetændelse med streptokokker og er nu på penicillin.  Og nå ja, Karla er også startet på penicillin – dog ikke pga. halsbetændelse, men et betændt pegefingerled. Vi var en tur ved vagtlægen igår, som mente det kunne skyldes en neglerod. Der har heldigvis også været nogle gode stunder i løbet af ugen. Jeg har blandt andet hygget med min mødregruppe og igår havde vi besøg af Karlas farmor, onkel, tante og fætter.

Læs også: Karlas navnefest
Læs også: 6 måneder med verdens bedste Super Karla

Nu til det indlægget her egentlig skulle handle om. Jeg har nemlig nu været mor i halvandet år og sikke nogle vidunderlige (og til tider pisse hårde!!) 18 måneder det har været. Tænk engang at vi var så heldige at blive forældre til verdens bedste Super Karla. Jeg er evig taknemmelig for videnskaben der gjorde det muligt. At blive forældre er bestemt ikke en selvfølge. Vi har kæmpet en hård kamp for at blive mor og far, og jeg skal stadig lige knibe mig selv lidt i armen, når jeg ser Karla rende rundt.

Karla er i en rivende udvikling for tiden og er begyndt at sige så mange ord. Hun kigger virkelig efter når man siger noget og forsøger selv at gentage det. Jeg er så stolt af det lille menneske. Hun siger mange ting og forstår de ting man siger til hende (dog ikke altid at hun er villig til at høre efter, men det er så en anden sag ;–)). Hendes ordforråd består blandt andet af “far, sko, mælk, mad, mam mam, agurk, ko, ged, bog, ja, nej, se, får, hest, hej, sove, ned, op, mere, vov vov”. Det er virkelig skægt med alle de ord og lyde hun kommer med. Er bange for at hun bliver et værre sludrechatol når hun rigtig får lært at sammensætte ordene og tale, ha ha.

De sidste 18 måneder har været de bedste, men det har ikke altid har været let og fantastisk. Der har været hårde perioder ind i mellem. Jeg blev blandt andet ret træt af at amme efter et halvt år og skrev dette indlæg om det. En anden hård periode var da den unge dame skulle lære at spise andet end mors mælk. Jøsses en hård kamp det var. Hun levede faktisk af min mælk indtil hun blev 11,5 måned hvor jeg endelig stoppede helt med at amme. Jeg skrev et par indlæg om amningen – dem kan I læse her og her. En tredje hård periode var da Karla ikke rigtig ville mig og var ret strid imod mig – blandt andet når jeg hentede hende i dagplejen. Jeg skrev dette indlæg omkring det. Sidste “nye” indenfor hårde perioder; Karla har haft nogle episoder i dagplejen, hvor hun har kanøflet de yngste børn. Det har været gæstebørn og børn som er yngre end hende. Om det skyldes jalousi aner jeg ikke. Det er blevet godt igen, og heldigvis for det, for jeg kan hilse og sige at det dæleme ikke er sjovt at være forældre til barnet der kanøfler. Man er magtesløs og kan ikke tage handling når børnene er så små og ikke forstår alting. Dét er svært.

Læs også: Verdens bedste Super Karla fylder 1 år
Læs også: Karlas 1 års fødselsdag

1,5 år er nu gået og jeg er færdig med at amme for længst, Karla spiser rigtig godt og varieret nu – og så er hun ikke strid ved mig eller de små gutter længere. Hun sover godt – og igennem om natten, og så er hun bare en glad, tillidsfuld, udadvent, nysgerrig og finurlig lille en. Hun deler gavmildt ud af både kys og kram og er den kærligste pige. Alt er godt lige pt. og nu er jeg spændt på hvad fremtiden bringer og jeg glæder mig til at følge hendes udvikling fremover. Min SUPER Karla – tillykke med de 18 måneder <3

LINKS: 1. 200,- // 2. 160,- // 3. 125,- // 4. 150,- // 5. 300,- // 6. 180,- // 7. 300,- // 8. 300,- // 9. 450,-

Det er sæson for hjemmefutter, både til store og til små. Karla mangler nye hjemmesko og jeg har derfor kigget lidt hos Kids World efter nogen. Jeg vil helst at de skal være i en neutral farve (selvom de gule nu er ret fine!) og så skal de være nemme at komme i – og ikke for “nemme” for små hoveder at få af igen ;–) Karla har tidligere haft skindfutter ala nr. 2 – og de er super gode. Dog tror jeg vi er ude efter nogle med lidt mere varme, i denne gang. Et godt bud på Karlas nye hjemmefutter må være nr. 1 – har I en favorit?

LINKS: 1. 60,- // 2. 80,- // 3. 70,- // 4. 179,- // 5. 199,- // 6. 50,- // 7. 129,-

H&M har lige nu en rabatkode der giver hele 20% på børnetøj. Koden 9238 gælder til og med 1/9. Jeg har ovenover fundet lidt favoritter som ville passe glimrende i Karlas garderobe. Jeg elsker den gule farve, og Karla ejer alt for lidt i den farve. Måske hun skal have lidt nyt?

Reklame // Navnemærker og navnesutter er modtaget i gave 

Der var engang hvor Karla brugte sut. Den periode varede ca. en måned, hæhæ. Dengang havde vi navnesutter til hende fra by happy me. By happy me har et rigtig stort udvalg af forskellige sutter i forskellige størrelser og designs – og med mulighed for at få navn på. Det synes jeg er ret smart – særligt til dagplejen/vuggestuen. I kan finde hele udvalget af navnesutter HER.

Karla har ikke brugt sut i et år efterhånden, men hun er begyndt at sutte lidt på hendes hænder når hun skal puttes, så derfor tænkte vi at det var tid til at forsøge os med sutter igen. Vi har brugt disse fine sutter fra Bibs. Bibs laver efter min mening de pæneste sutter, særligt de nye designs de har lavet, er jeg ret vild med. Man kan få en 3-pak løsning, hvor man selv kan bestemme farverne – og skriften på sutterne. Vi har på det sidste forsøgt os lidt med sutterne, men vi må vidst erkende at Karla aldrig bliver glad for sutter. Derfor tænker jeg ikke der er grund til at vi forsøger os mere – de kære unger skal jo alligevel vænnes af med dem igen på et eller andet tidspunkt.

Noget andet smart er navnemærker. Det er helt perfekt til dagplejen, vuggestuen, børnehaven, skolen osv. Hos by happy me kan man selv “designe” navnemærkerne. Jeg har fået lavet nogle helt enkle nogle – det synes jeg nemlig er pænest ;–) Navnemærkerne er nemme at håndtere – de skal blot klistres fast, så man slipper altså for at stryge eller sy dem i, og så tåler mærkerne maskinvask. Det er bare en mega smart opfindelse.

Hos by happy me, kan man udover navnesutter og navnemærker også få bestik med navn på – måske en idé hvis du skal til navngivningsfest eller barnedåb?

Læs også: Navnesutter

…af sit eget barn. Jeg er ked af det. Frustreret. Uforstående og magtesløs. Jeg bliver valgt fra og tilsidesat. Jeg bliver holdt udenfor. Hver dag. Det lyder ikke rart vel? Men, sådan er sandheden desværre lige for tiden. Karla er inde i en virkelig dum periode. Hun er meget pylret – men kun når vi er herhjemme og jeg er tilstede. Hver dag når jeg skal hente Karla i dagplejen, vil hun ikke med mig hjem. Hun kan finde på at nappe og kradse mig. Hun vil ikke over til mig, vil ikke sig hej eller kramme. Hun flygter fra mig og uddeler store kram til dagplejemoren i stedet. Det gør ondt i hjertet.

Læs også: Av mit hjerte

Hun skriger og bliver hysterisk når jeg vil give hende tøj på. Laver flitsbue og er virkelig strid. Hun vil mig ikke og vil bare overhovedet ikke med mig hjem. Jeg får ondt i maven hver dag inden jeg skal hente hende. Jeg har slet ikke lyst, fordi jeg ved det bliver en dårlig oplevelse. Når vi så endelig kommer hjem forsætter det. Hun er hysterisk. Smider sig på gulvet. Skriger som en besat. Hun vil ikke være i nærheden af mig. Vil ingenting.

Jeg går på æggeskaller. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med et barn der frastøder mig så meget. Er det blot “en fase” eller hvad foregår der lige? Er det en efterreaktion på dagplejestart? Straffer hun mig fordi jeg er startet på arbejde og ikke kan gå med hende hjemme hver dag mere? Er der mon nogen der har oplevet noget lignende? Råd, kærlige tanker eller lignende modtages med kyshånd. Jeg synes nemlig det er lidt (læs: møghamrende) hårdt at være mor pt. Sidst det var så hårdt, var dengang hun skulle lære at spise andet end min mælk. Det var en ekstremt lang og sej kamp. Nu er morlivet sgu en hård omgang igen.

Læs også: Noget om at få nok
Læs også: En status på det der med at amme (og spise)

Karla har altid været det nemmeste og gladeste væsen og hånden på hjertet, og selvom andre måske siger at man er fuld af lort, så synes jeg ikke det var hårdt at blive mor i starten. Jeg faldt naturligt ind i rollen med det samme. Vi havde en god start. Amningen kørte, Karla sov ekstremt godt og hun var altid i godt humør. En meget nem pige, som gjorde det så let for os at blive forældre. Vi følte os så heldige! Det var – helt ærligt, ikke hårdt. Nu er hun snart 15 måneder og nu er det virkelig en anden sag. Det er NU jeg synes det er pisse hårdt at være blevet mor.