Reklame // Navnemærker og navnesutter er modtaget i gave 

Der var engang hvor Karla brugte sut. Den periode varede ca. en måned, hæhæ. Dengang havde vi navnesutter til hende fra by happy me. By happy me har et rigtig stort udvalg af forskellige sutter i forskellige størrelser og designs – og med mulighed for at få navn på. Det synes jeg er ret smart – særligt til dagplejen/vuggestuen. I kan finde hele udvalget af navnesutter HER.

Karla har ikke brugt sut i et år efterhånden, men hun er begyndt at sutte lidt på hendes hænder når hun skal puttes, så derfor tænkte vi at det var tid til at forsøge os med sutter igen. Vi har brugt disse fine sutter fra Bibs. Bibs laver efter min mening de pæneste sutter, særligt de nye designs de har lavet, er jeg ret vild med. Man kan få en 3-pak løsning, hvor man selv kan bestemme farverne – og skriften på sutterne. Vi har på det sidste forsøgt os lidt med sutterne, men vi må vidst erkende at Karla aldrig bliver glad for sutter. Derfor tænker jeg ikke der er grund til at vi forsøger os mere – de kære unger skal jo alligevel vænnes af med dem igen på et eller andet tidspunkt.

Noget andet smart er navnemærker. Det er helt perfekt til dagplejen, vuggestuen, børnehaven, skolen osv. Hos by happy me kan man selv “designe” navnemærkerne. Jeg har fået lavet nogle helt enkle nogle – det synes jeg nemlig er pænest ;–) Navnemærkerne er nemme at håndtere – de skal blot klistres fast, så man slipper altså for at stryge eller sy dem i, og så tåler mærkerne maskinvask. Det er bare en mega smart opfindelse.

Hos by happy me, kan man udover navnesutter og navnemærker også få bestik med navn på – måske en idé hvis du skal til navngivningsfest eller barnedåb?

Læs også: Navnesutter

…af sit eget barn. Jeg er ked af det. Frustreret. Uforstående og magtesløs. Jeg bliver valgt fra og tilsidesat. Jeg bliver holdt udenfor. Hver dag. Det lyder ikke rart vel? Men, sådan er sandheden desværre lige for tiden. Karla er inde i en virkelig dum periode. Hun er meget pylret – men kun når vi er herhjemme og jeg er tilstede. Hver dag når jeg skal hente Karla i dagplejen, vil hun ikke med mig hjem. Hun kan finde på at nappe og kradse mig. Hun vil ikke over til mig, vil ikke sig hej eller kramme. Hun flygter fra mig og uddeler store kram til dagplejemoren i stedet. Det gør ondt i hjertet.

Læs også: Av mit hjerte

Hun skriger og bliver hysterisk når jeg vil give hende tøj på. Laver flitsbue og er virkelig strid. Hun vil mig ikke og vil bare overhovedet ikke med mig hjem. Jeg får ondt i maven hver dag inden jeg skal hente hende. Jeg har slet ikke lyst, fordi jeg ved det bliver en dårlig oplevelse. Når vi så endelig kommer hjem forsætter det. Hun er hysterisk. Smider sig på gulvet. Skriger som en besat. Hun vil ikke være i nærheden af mig. Vil ingenting.

Jeg går på æggeskaller. Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op med et barn der frastøder mig så meget. Er det blot “en fase” eller hvad foregår der lige? Er det en efterreaktion på dagplejestart? Straffer hun mig fordi jeg er startet på arbejde og ikke kan gå med hende hjemme hver dag mere? Er der mon nogen der har oplevet noget lignende? Råd, kærlige tanker eller lignende modtages med kyshånd. Jeg synes nemlig det er lidt (læs: møghamrende) hårdt at være mor pt. Sidst det var så hårdt, var dengang hun skulle lære at spise andet end min mælk. Det var en ekstremt lang og sej kamp. Nu er morlivet sgu en hård omgang igen.

Læs også: Noget om at få nok
Læs også: En status på det der med at amme (og spise)

Karla har altid været det nemmeste og gladeste væsen og hånden på hjertet, og selvom andre måske siger at man er fuld af lort, så synes jeg ikke det var hårdt at blive mor i starten. Jeg faldt naturligt ind i rollen med det samme. Vi havde en god start. Amningen kørte, Karla sov ekstremt godt og hun var altid i godt humør. En meget nem pige, som gjorde det så let for os at blive forældre. Vi følte os så heldige! Det var – helt ærligt, ikke hårdt. Nu er hun snart 15 måneder og nu er det virkelig en anden sag. Det er NU jeg synes det er pisse hårdt at være blevet mor.

Ja, det gør faktisk rigtig ondt i mit hjerte. Igår så Birk og jeg nemlig (ligesom rigtig mange andre) TV2 udsendelsen “Daginstitutioner bag facaden” og for pokker, hvor var det bare ikke rart at se på. Stakkels, stakkels børn. Jeg græd fra start til slut. Tænk at man kan behandle børn på den måde?! Den lille pige i udseendelsen som var bundulykkelig og som bare havde brug for trøst, kram og kærlighed – er ligeså gammel som Karla, hvilket gjorde at jeg næsten ikke kunne holde ud at se på det. Tænk hvis det havde været min lille mus….

Læs også: 10 ting jeg har lært efter jeg er blevet mor

En af grundende til at vi valgte dagpleje frem for vuggestue til Karla, var blandt andet nomeringerne. Der er simpelthen alt for lidt personale til at passe på vores unger og det kan ikke være rigtigt at det skal være på den måde. I udseendelsen kunne man se hvor meget børnene passer sig selv, og at de ofte er alene og overladt til sig selv. Ingen til at trøste eller lege. Der er ikke tid, eller personale nok til at være der for børnene. Puha. Jeg ved godt at det heldigvis ikke er sådan i alle vuggerstuer og jeg ved at vuggestuer er det helt rette valg for mange. Der er masser af vuggestuer med fantastiske pædagoger og masser af kærlighed. Der er jo fordele og ulemper ved både dagpleje og vuggestue – der findes helt sikkert også dårlige dagplejere.

Vi har været heldige med vores valg og vi er så glade for Karlas dagplejemor. Én voksen til fire børn. Der er tid til det hele og der er ikke stress. Jeg ved vi har valgt den helt rette dagplejemor. Karla elsker hende. Vi har aldrig oplevet at aflevere en grædende pige – hun har altid været et stort smil – lige siden første dag hun var der. Hun vil heller aldrig med hjem når vi henter hende. Vi oplever et godt og sundt miljø hos Karlas dagplejemor, hvor der er plads til kærlige knus lige så ofte man vil det og hvor der er tid til sang, musik, leg, udflugter osv.

Læs også: Et afslappet outfit og lidt om dagplejestart

I Karlas dagpleje går der nogle rigtig søde børn – de er to drenge og to piger. De er udenfor hver dag, de går ture, er på legepladsen, og så besøger de forskellige dagplejere + børn ofte hinanden. To gange om måneden er der derudover legestue, hvor nogle af de forskellige dagplejegrupper i byen mødes og er sammen hele dagen. Omkring 30 børn og masser af dagplejemødre til at holde styr på dem. Det bliver til en rolig og tryg hverdag, hvor der også er plads til at mødes med masser af andre børn og lege sammen.

Går jeres børn i dagpleje eller vuggestue? Uanset hvad, så håber jeg at I er glade for jeres valg – og at jeres børn trives og har det godt! Det er slet ikke til at bære, hvis der findes flere dårlige institutioner og dagplejere med dårlig og inkompetent personale. Det er trods alt mange timer om ugen vores kære børn tilbringer i institution. 

Læs også: Min fødselsberetning

Jeg har vidst aldrig vist jer disse plakater som jeg har lavet til Karla. Jeg lavede dem faktisk allerede inden hun blev født – eller det er faktisk lidt lyv… for jeg gik jo og troede at min datter ville blive fisk i stjernetegn (det var hun jo blevet hvis hun ellers ville ud til tiden), så jeg havde lavet en stjernetegnsplakat med “fisken”. Karla ville bare først ud et par uger efter termin, så hun er altså blevet en vædder i stedet for.

Læs også: Karlas første bog

Jeg lavede derfor denne “vædder” plakat et stykke tid efter fødslen. K plakaten lavede jeg lang tid inden fødslen – jeg havde nemlig en lille idé om at hun skulle hedde Karla allerede inden hun kom til verden, så det var jo heldigt at hun også lignede en Karla da hun så kom. Jeg har tidligere lavet flere af disse plakater til mine niecer og min nevø, så mit eget barn skulle selvfølgelig også have en.

Læs også: Hjemmelavede fødselsdags invitationer
Læs også: Hjemmelavede navnefest invitationer

Karla fyldte 1 år d. 23. marts og vi holdt fødselsdag både lørdag og søndag, da vi ellers ikke kunne være der. Lørdag med min familie hvor vi var 12 personer og om søndagen for Birks familie hvor vi var 17 personer. Det var et par hyggelige fødselsdagsfejringer med hjemmebagte boller og kage. Lørdag fik vi en kagemand min mor havde med og søndag lavede jeg selv en stor 1-tals kage.

Læs også: Karlas navnefest

Jeg havde pyntet spisestuen med guirlander jeg selv havde lavet og balloner. Bordene pyntede jeg med isvafler + roser, ligesom vi gjorde til hendes navnefest. Karla nød at være midtpunkt hele weekenden og jeg er sikker på hun havde en god allerførste fødselsdag, jeg synes i hvert fald det var nogle hyggelige dage, og hun fik sig også en masse gode gaver. Birk og jeg gav hende en slaskedukke, som allerede er blevet overdænget med knus og kys. Derudover fik hun (af de andre gæster) et legekøkken, en scooter, trælegetøj, bamser, penge og et keyboard med mikrofon og stol til. Den pige mangler bestemt ikke noget ;–)