I JUNI SKAL JEG...

KAN VI TALE LIDT OM…

…hvor ekstrem godt bourbon vaniljeis smager? Jeg “opdagede” isen sidste år, hvor Birk købte en vaffel med netop den slags is. Den smager overhovedet ikke som en klassisk vanilje is. Bourbon vaniljeis er en stensikker kugle, når der skal spise vaffel is med selvvalgte kugler ;–)

…hvor dårlig jeg pt er til at opdatere bloggen. Det er som om, at her i 2020, så har bloggen været ret sløj. Aktivitetsniveauet svinger ret meget, men jeg håber det bliver bedre.

…hvor skønt det er, at lave “to do” lister hver dag. Jeg elsker struktur og lister, ha ha … særligt når man kan sætte flueben ved en færdiggjort ting.

…hvor rådden den danske lov er i forhold til befrugtede og ubefrugtede æg på frost. Som loven er nu, må de kun ligge i 5 år hvilket betyder, at man risikerer, at ens æg bliver kasseret inden man når, at få dem brugt. Vores befrugtede æg (Karlas potentielle søskende) bliver eksempelvis kasseret om 2 år, og det giver os altså lidt tidspres. Lige nu er der en underskift indsamling i gang for, at få loven ændret. Hvis der kommer 50.000 underskrifter, vil det blive taget op i folketinget. I kan skrive under HER (det tager max 1 minut med dit NemID).

…mundskyl! Birk har brugt mundskyl længe, og jeg har egentlig aldrig hoppet med på vognen – indtil for en måneds tid siden. Det er altså virkelig en lækker fornemmelse, at skylle munden i mundskyl efter, at man har børstet bisserne. Jeg er fan.

…hvor vildt godt Mø’s musik var, da hun kom frem for 8 år siden. Dengang var det virkelig noget fint og firnurligt musik hun skabte – numre som “Pilgrim”, “Maiden” og “Glass” var blandt mine favoritter. Jeg var stor fan dengang, men med årerne synes jeg, at hendes musik er blevet alt for poppet og jeg gider faktisk ikke rigtige høre det “nye” med hende. Det er ærgerligt synes jeg.

Læs også: 10 ting jeg er bange for

4 kommentarer

  • Jeg har det på samme måde, når det kommer til min blog – håber at det blot er en face.

    Mht. befrugtede og ubefrugtede æg på frost. Jeg er enig og har hermed også skrevet under 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så er det skrevet under. Håber at loven bliver ændret!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I JUNI SKAL JEG...