LILLEBRORS ROMPER

Jeg har strikket disse smækbukser til det nyeste medlem af familien. D. 7. maj fik vi nemlig en ny lille nevø og Karla en ny lille fætter. Strikkeopskriften er fra Petiteknit (den kan købes HER). Jeg har strikket den på pind 5 i lamauld fra CaMaRose. Træknapperne har jeg købt hos min lokale garnbutik. Jeg er helt vild med designet og synes virkelig, at det er en sød sag til en lille baby. Derudover er den nem og hurtig at strikke. Jeg har også lige strikket en i mørkegrå til min bedste venindes baby, som kommer til verden til september <3

Læs også: Wilma vesten

EN KJOLE MED DET FINESTE PRINT

Lige et par outfit billeder, hvilket har været en sjældenhed her i 2020. Kjolen er fra Vero Moda, men jeg kan desværre ikke finde et link til den – hvis I kan, må I meget gerne smide en kommentar med det. Jeg er vild med printet og formen. Jeg har den faktisk også en i grøn udgave med prikker – den må I se en anden dag.

Læs også: Grøn glimmer, et leo skørt og ugens planer
Læs også: En ny kjole

Dagen i dag skal bruges på arbejde og efterfølgende en tur til tandlægen. Jeg var afsted i sidste uge (første besøg i mange år), og jeg fik lavet et par huller. I dag skal jeg hen og have pudset de skarpe kanter fra fyldningerne – det bliver rart! Har I nogle spændende planer for dagen, og hvad synes I om kjolen?

ENDNU EN SOMMERHUSTUR

Masser af billeder fra vores sommerhustur for et par uger siden. Jeg er virkelig ikke god til, at opdatere bloggen lige for tiden, men synes ikke tiden har været til det – ej heller overskuddet eller lysten. Om det bliver bedre nu, kan jeg heller ikke rigtig svare på, men jeg håber, at jeg stille og roligt kan få lidt mere gang i blog indlæggene.

Læs også: Efterårsferien i billeder
Læs også: Sommerhus i nordjylland 

Indlægget her skulle egentlig også bare handle om vores sommerhus tur. Mine svigerforældre har det dejligste sommerhus i nordjylland, som vi er så heldige, at få lov at låne når vi har lyst. Vi elsker at tage derop og trække stikket. Karla elsker også at være deroppe og vi hygger os altid – uanset vejret. Vi havde nogle fine solskinsdage – dog med masser af blæst, og også nogle regnfulde timer – jeg synes, at det er vildt hyggeligt, at være i sommerhus når vejret er “dårligt”. Vi har gået ture ved vandet og i skoven, hygget en masse indenfor ved brændeovnen, vi har lavet og spist en masse god mad, set film, strikket, spillet kort, tegnet og bare slappet af.

Læs også: Sommerferie i Nordjylland 2018
Læs også: Sommerferie i Nordjylland 2019

WILMA VESTEN

Jeg har strikket mig denne vest – opskriften er fra Yarn Junkies. En meget nem og forståelig opskrift, som jeg er sikker på, at alle kan være med på. Jeg har brugt Drops Eskimo uldgarn i den flotteste grønne farve – garnet kan købes HER. Vesten har jeg strikket på pind 7, så det er en ret kraftig vest, som er dejlig varm. Jeg kunne godt tænke mig at strikke en tyndere vest, og overvejer lidt om mit næste projekt skal være en “Stockholm Slipover” fra PetiteKnit. Nogen der har erfaring med at strikke den?  

Læs også: En sød Pixie hue