
1. At det snart er tre måneder siden jeg mistede min elskede bedste. Jeg savner hende så meget.
2. At den modbydelige kræft har taget endnu et familiemedlem. Min faster tabte kampen i slutningen af marts :'(
3. Strikkeopskrifter. Heldigvis er min bedste veninde ekspert indenfor strik, og når der er noget jeg ikke forstår i en strikkeopskrift, facetimer jeg hende og får kyndig vejledning.
4. Hvorfor jeg var så længe om, at gå i gang med “Love is Blind”. Det var seriøst godt tidsfordriv. (Det kan ses på Netflix, i tilfælde af, at du er ligeså langt bagud som mig). Jeg så det hele på to dage. Birk var ikke fan, ha ha.
5. Verdens tilstand lige nu. Jeg synes dæleme, at det er en skræmmende tid og frygter hvordan det hele “ender”.
6. “Tiger King”. Det er seriøst noget af det mærkeligste jeg har set.
7. Robotstøvsugere. Jeg synes, at det er en fjollet og unødvendig “gadget”. Rigtig mange i min omgangskreds er glade ejere af robotstøvsugere. Det bliver bare aldrig “en ting” herhjemme, det er vi heldigvis helt enige om ;–)
8. At vi allerede er over halvvejs igennem april måned. Jeg synes virkelig, at tiden går ekstremt hurtigt.
9. Numerologi.
10. At vores sommerferie til Østrig er aflyst. Øv, jeg havde glædet mig helt ekstremt til, at besøge det smukke land igen. Pga. Covid-19, bliver det ikke i denne omgang. Heldigvis render Østrig ingen steder, så vi må afsted til næste år.
Læs også: 10 ting jeg ikke forstår #29