LØBEMUSIK #2

VERDENS BEDSTE SUPER KARLA FYLDER 2 ÅR

Karla 4 uger gammel vs. Karla 2 år gammel 

Vores lille elskede Super Karla har fødselsdag i dag – hun fylder 2 år. Jeg begriber virkelig ikke hvor tiden er blevet af. For to minutter siden blev jeg gravid og for 1 minut siden fødte jeg – sådan føltes det i hvert fald (næsten). Livet og hverdagen er bestemt aldrig kedelig med den lille krudtugle i huset. Jeg kender ingen med så meget energi og krudt i måsen, som Karla. Der skal altid ske noget og vi skal absolut ikke sidde stille. Medmindre vi tegner. Det er heldigvis blevet et kæmpe hit hos hende, og det er godt med noget, hvor hun kan sidde stille og fordybe sig – og samtidig få lidt ro i kroppen. Både for hende, men i den grad også for os, hæhæ.

Læs også: 6 måneder med verdens bedste Super Karla

Karla udvikler sig hele tiden og særligt på det sidste er det gået stærkt med, at snakke, synge og tælle. Hun kan stort set alle farver, kan næsten tælle til 10 (eeeen, toooo, treeeee, fem, syyyyv, ota, NI, TIIIIIII). Hun kan sige så mange ting, og er begyndt at sige længere sætninger. Et ægte sludrechatol. Hun synger sange og gentager alt – man skal virkelige passe på hvad man siger, selvom det lyder herre sødt og sjovt når hun siger “fandme” – men hun skal jo helst ikke bande. Ligesom sidste år, vil jeg lige dele lidt fakta om vores Karla.

Karla elsker havregrød og kunne leve af det.
Karla er vild med remoulade, perleløg og ostepops (dog hver for sig) #morspige
Karla er en lille spirrevip og kan stadig passe str. 86. Bruger dog også str 92 i noget tøj.
Karla er meget kærlig og deler gerne ud af kys, kram og næsenys til alle.
Karla er vild med dyr. Lige for tiden, er ulve åbenbart det fedeste.
Karla sover (for det meste) godt om natten.
Karla har været på vagtlægen 3 gange i sit liv.
Karla er en tapper pige, som generelt ikke pylre særlig meget – heller ej når hun slår sig. Op igen og videre.

Karla har virkelig meget energi.
Karla har et lille bitte ar over sit højre øje. Et ar fra en skoldkop. 

Karla er en udepige, og elsker at gå ture. Hun er god til at gå langt.
Karla er begyndt at tiltale sig selv som “Super Karla”. Det er alt for sødt.
Karla elsker at danse og spille klaver.
Karla er forsat meget udadvent og tillidsfuld overfor alle hun møder.
Karla er vild med at være i bad, og der plaskes i stor stil. Gulvet er total oversvømmet hver gang. 
Karla har en masse bedsteforældre. En mormor, en morfar, en farmor, en farfar, to x bedstefar og en oldemor. 
Karla
elsker at lege i sit køkken. Derudover er hendes togbane og lego duplo også blandt favoritterne.
Karla
bruger ikke sut og har aldrig gjort det (med undtagelse af et par uger i starten af hendes liv).
Karla er verdens bedste pige, og hun er vores elskede mirakel. 

Denne to års fødselsdag bliver bestemt ikke, som vi have forestillet os. Vi skulle have fejret Karla i lørdags, sammen med familien – af åbenlyse grunde blev det aflyst. Og som det ser ud nu, så tror jeg desværre ikke, at vi kommer til at fejre hendes fødselsdag lige foreløbig. Vi har snakket om, at udskyde det helt til sommer – og så holde en sommerfest, lidt i stil med hendes navnefest. Så kan ungerne lege i haven, vi kan grille, drikke et glas koldt rosé og nyde et forhåbentligt godt sommervejr. Nu må vi se hvad det ender med. Karla er heldigvis ikke gammel nok til at forstå, at hun har fødselsdag. Jeg tror, at det her fødselsdags”aflysning” er værre for moren end for hende ;–)

Læs også: Verdens bedste Super Karla fylder 1 år

I dag skal vi fejre Karla – bare os selv. Jeg har taget en omsorgsdag og Birk arbejder jo hjemme. Vi starter dagen ud med et lækkert morgenbord og gaver. Vi har købt Lego Duplo “Verdens dyr” til hende og jeg glæder mig helt vild til at hun skal åbne op. Vi har også købt nogle tucsher til hende – dem hun har virker ikke rigtig længere. Så kan jeg tegne og lege med det nye lego sammen med Karla, og Birk kan arbejde i mens. Jeg tror også, at vi skal ud og nyde det gode vejr et øde sted, inden vi skal have frokost og Karla skal sove lur. Jeg skal bage snaskede kanelsnegle, når hun sover, og så har vi en lækker eftermiddags-fødselsdags-snack når hun vågner. Til aftensmad skal vi have pasta med kødsovs – Karlas livret ;–) Måske vi spiser en is til dessert, og så sluttes dagen helt sikkert af, med et dejligt varmt bad inden sengetid. 

Læs også: Super Karla 1,5 år

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LØBEMUSIK #2