TING VI IKKE VILLE HAVE UNDVÆRET

LINKS: 1. Moweo klapvogn // 2. Cam Cam tæppe // 3. Musik uro // 4. Recaro vendbar autostol // 5. Olivy // 6. Neonate babyalarmer // 7. Emmaljunga barnevogn // 8. Sol paraply // 9. TripTrap højstol // 10. Petite Cherie sovepose

Man kan købe sig fattig i babyudstyr – og ofte ender man også med, at bruge penge på mange unødvendige ting. Dog er der en masse uundværlige ting til babyer og børn. Jeg har lavet en collage med de ting, som vi har været – og stadig er rigtig glade for. Ting jeg mener, at vi ikke ville have kunne undværet.

Det første på listen er vores Moweo Curro Lux 4 klapvogn. Vi havde først en Baby Jogger City Mini, men jeg synes ikke den var specielt god. Ikke så robust i forhold til hjulene, så den solgte vi hurtigt igen. I stedet købte vi Moweo klapvognen, som vi er super glade for den. Den er nem at styre, er solid, nem at pakke samme og fylder ikke meget i bilen. Det er en klapvogn, som jeg i den glad kan anbefale. Anden ting på listen er et tæppe fra Cam Cam. Det har en perfekt størrelse til leg på gulvet, og så er det samtidig pænt. Vi har heller ikke kunne undvære musik uroen fra Ferm Living. Vi har skambrugt den, når Karla skulle sove til nat det første 1,5 år. Den har en god melodi, og lyden er ikke “skinger”, som jeg ofte synes den slags musikuroer kan være. Autostolen Zero 1 fra Recaro er også én af vores favoritter. Den er 360 graders vendbar, hvilket er et kæmpe plus – særligt når barnet ikke altid er lige samarbejdsvillig ;–) Autostolen kan i øvrigt bruges helt op til 105 cm.

Læs også: En sød pixie hue

Vi har brugt Olivy olie lige siden Karla blev født og vi bruger det stadig ved hvert eneste bleskift. Det er virkelig et mirakelmiddel, som vi vil blive ved med at bruge. Sjette ting på listen er babyalarmer fra Neonate. Vi bruger babyalarmer hver eneste dag (og nat), og vi er super glade for dem fra Neonate. De fungerer bare og er vildt gode til at holde på strømmen. Næste ting er en lys barnevogn. Vi har lånt en barnevogn af min søster og svoger, en vogn som snart er 10 år gammel, men som stadig fungerer (har ikke kunne finde netop den model vi har, online). Vi har en lys beige barnevogn fra Emmaljunga – I kan evt. se den HER. Den har punkterfrie dæk, hvilket er et must i min verden. Derudover har vi været super glade for den lyse farve – synes både det er pænt, og så bliver den ikke voldsom varm på sommerdage. Apropos varme sommerdage, så har vi været enormt glade for solparaplyen, som nemt kan monteres på barnevognen. Vi har brugt vores rigtig meget, når solen har stået skarpt, og vi har skulle have Karla til at sove.

Læs også: Hjemmefutter til små fusser

Andensidste ting på listen er en højstol fra TripTrap. Vi har lånt sådan en stol af min søster og svoger, og har brugt den fra Karla var spæd – først med babyindsats, senere med bøjle og bord og nu uden noget. Den kan bruges i mange år endnu. Den allersidste ting på min liste, er en sovepose fra Petit Cherie. Vi har den en i en gammelrosa farve og den er virkelig guld værd. Karla sover i den, i hendes barnevogn hver dag (i de kolde måneder). Den holder hende varm og hun kan ikke sparke den af. Derudover kan den også nemt monteres i klapvognen.

Er det noget I ikke kan undvære til jeres børn? Både spæd og ældre aldre – det er altid godt med lidt inspiration. Jeg ved i hvert fald én ting, som vi skal have hvis vi er så heldige, at få flere børn. Vi vil have denne puslepude. Jeg synes de er så smarte. De er nemme at holde rene – lige til at tørre over med en klud. Så slipper man for misfarvede puslepuder, som ofte skal en tur i vaskemaskinen.  

VERDENS BEDSTE SUPER KARLA FYLDER 2 ÅR

Karla 4 uger gammel vs. Karla 2 år gammel 

Vores lille elskede Super Karla har fødselsdag i dag – hun fylder 2 år. Jeg begriber virkelig ikke hvor tiden er blevet af. For to minutter siden blev jeg gravid og for 1 minut siden fødte jeg – sådan føltes det i hvert fald (næsten). Livet og hverdagen er bestemt aldrig kedelig med den lille krudtugle i huset. Jeg kender ingen med så meget energi og krudt i måsen, som Karla. Der skal altid ske noget og vi skal absolut ikke sidde stille. Medmindre vi tegner. Det er heldigvis blevet et kæmpe hit hos hende, og det er godt med noget, hvor hun kan sidde stille og fordybe sig – og samtidig få lidt ro i kroppen. Både for hende, men i den grad også for os, hæhæ.

Læs også: 6 måneder med verdens bedste Super Karla

Karla udvikler sig hele tiden og særligt på det sidste er det gået stærkt med, at snakke, synge og tælle. Hun kan stort set alle farver, kan næsten tælle til 10 (eeeen, toooo, treeeee, fem, syyyyv, ota, NI, TIIIIIII). Hun kan sige så mange ting, og er begyndt at sige længere sætninger. Et ægte sludrechatol. Hun synger sange og gentager alt – man skal virkelige passe på hvad man siger, selvom det lyder herre sødt og sjovt når hun siger “fandme” – men hun skal jo helst ikke bande. Ligesom sidste år, vil jeg lige dele lidt fakta om vores Karla.

Karla elsker havregrød og kunne leve af det.
Karla er vild med remoulade, perleløg og ostepops (dog hver for sig) #morspige
Karla er en lille spirrevip og kan stadig passe str. 86. Bruger dog også str 92 i noget tøj.
Karla er meget kærlig og deler gerne ud af kys, kram og næsenys til alle.
Karla er vild med dyr. Lige for tiden, er ulve åbenbart det fedeste.
Karla sover (for det meste) godt om natten.
Karla har været på vagtlægen 3 gange i sit liv.
Karla er en tapper pige, som generelt ikke pylre særlig meget – heller ej når hun slår sig. Op igen og videre.

Karla har virkelig meget energi.
Karla har et lille bitte ar over sit højre øje. Et ar fra en skoldkop. 

Karla er en udepige, og elsker at gå ture. Hun er god til at gå langt.
Karla er begyndt at tiltale sig selv som “Super Karla”. Det er alt for sødt.
Karla elsker at danse og spille klaver.
Karla er forsat meget udadvent og tillidsfuld overfor alle hun møder.
Karla er vild med at være i bad, og der plaskes i stor stil. Gulvet er total oversvømmet hver gang. 
Karla har en masse bedsteforældre. En mormor, en morfar, en farmor, en farfar, to x bedstefar og en oldemor. 
Karla
elsker at lege i sit køkken. Derudover er hendes togbane og lego duplo også blandt favoritterne.
Karla
bruger ikke sut og har aldrig gjort det (med undtagelse af et par uger i starten af hendes liv).
Karla er verdens bedste pige, og hun er vores elskede mirakel. 

Denne to års fødselsdag bliver bestemt ikke, som vi have forestillet os. Vi skulle have fejret Karla i lørdags, sammen med familien – af åbenlyse grunde blev det aflyst. Og som det ser ud nu, så tror jeg desværre ikke, at vi kommer til at fejre hendes fødselsdag lige foreløbig. Vi har snakket om, at udskyde det helt til sommer – og så holde en sommerfest, lidt i stil med hendes navnefest. Så kan ungerne lege i haven, vi kan grille, drikke et glas koldt rosé og nyde et forhåbentligt godt sommervejr. Nu må vi se hvad det ender med. Karla er heldigvis ikke gammel nok til at forstå, at hun har fødselsdag. Jeg tror, at det her fødselsdags”aflysning” er værre for moren end for hende ;–)

Læs også: Verdens bedste Super Karla fylder 1 år

I dag skal vi fejre Karla – bare os selv. Jeg har taget en omsorgsdag og Birk arbejder jo hjemme. Vi starter dagen ud med et lækkert morgenbord og gaver. Vi har købt Lego Duplo “Verdens dyr” til hende og jeg glæder mig helt vild til at hun skal åbne op. Vi har også købt nogle tucsher til hende – dem hun har virker ikke rigtig længere. Så kan jeg tegne og lege med det nye lego sammen med Karla, og Birk kan arbejde i mens. Jeg tror også, at vi skal ud og nyde det gode vejr et øde sted, inden vi skal have frokost og Karla skal sove lur. Jeg skal bage snaskede kanelsnegle, når hun sover, og så har vi en lækker eftermiddags-fødselsdags-snack når hun vågner. Til aftensmad skal vi have pasta med kødsovs – Karlas livret ;–) Måske vi spiser en is til dessert, og så sluttes dagen helt sikkert af, med et dejligt varmt bad inden sengetid. 

Læs også: Super Karla 1,5 år

LØBEMUSIK #2

  

  

  

  
Puha, det er ved at være længe siden, at jeg havde min sidste løbetur. Motivationen har været ikke-eksisterende, og jeg har faktisk ikke løbet siden d. 6. februar. Jeg savner det, og har planer om at starte lige så stille og roligt op igen. Ovenover er der en masse numre, som jeg er ret sikker på vil være gode, at løbe til. Det hjælper også lidt på motivationen – lidt ligesom nyt træningstøj ;–) 

…..og efter dette indlæg blev udgivet i morges, har jeg været afsted på en lille tur på 3 km. Det var skønt og hårdt, men jeg fik lyttet til nogle af de ovenstående numre – og det var et hit ;—) 

Læs også: Løbemusik #1

5 GODE OPSKRIFTER PÅ BAGVÆRK

I disse tider, hvor vi skal være indenfor så meget som muligt, så er det helt oplagt at hoppe i køkkenet og bage. Jeg har nedenunder samlet 5 gode opskrifter på bagværk – både fra det søde og fra det salte køkken. Hvis du selv har en vildt god opskrift, så del den meget gerne nede i kommentarfeltet. Nu til de 5 (gode) opskrifter:

PØLSEHORN – FIND OPSKRIFTEN HER.

“INSTAKAGE – FIND OPSKRIFTEN HER.

KANELSNEGLE – FIND OPSKRIFTEN HER.

SUNDE BROCCOLIBOLLER – FIND OPSKRIFTEN HER.

VEGANSKE CHOKOLADEMUFFINS – FIND OPSKRIFTEN HER.…god fornøjelse i køkkenet.

FINE FORÅRS SNEAKERS

LINKS: 1. 895,- // 2. 895,- // 3. 675,- // 4. 819,- // 5. 825,- // 6. 819,- // 7. 635,- // 8. 825,- // 9. 969,- // 10. 699,- // 11. 819,- // 12. 895,-

Nu hvor man skal blive inde så meget som muligt, så er det oplagt at shoppe online. Jeg har fundet en masse fine forårssneakers, de er allesammen fra New Balance som er min favorit. Nu kan vi bare håbe på, at vi snart kan færdes frit udenfor igen, uden at være bange for, at blive smittet eller smitte andre. Den her virus er sindssyg skræmmende og særligt uvisheden om, hvordan det hele ender er så forfærdelig.

Læs også: Lyserøde forårs sneakers