ELSKER, ELSKER IKKE #12

GLIMT FRA UGEN DER GIK #21

Det er efterhånden ved at være fire måneder siden at sidste “glimt fra ugen der gik” indlæg ramte bloggen. Nu er der et klart igen, og så må vi se om jeg fremover bliver bedre til at lave netop de indlæg. Jeg synes i hvert fald, at det er en hyggelig måde at se tilbage på ugen der gik.

Jeg startede ugen ud med hovedrengøring. Det er blevet stærkt nedprioriteret på det sidste, så det trængte til den helt store tur. Vejret var dog ikke optimalt, så den obligatoriske dyneluftning foregik på en lidt alternativ måde. Fredag var jeg på café med et par gamle studieveninder, som jeg ikke havde set længe. Det var så hyggeligt og Karla nød også det gode selskab.

Ugen blev også brugt på lidt kreative projekter. Jeg har nemlig været i gang med at lave invitationer til Karlas 2 års fødselsdag. De er blevet ret fine hvis jeg selv skal sige det – jeg smider et indlæg ud med resultatet senere på ugen. Lørdag fik vi besøg af Karlas onkel, tante og fætter. Det var virkelig længe siden vi sidst sås, så det var dejligt med en eftermiddag/aften i deres selskab. Ungerne gav i øvrigt et nummer på Karlas keyboard ;–)

Søndag gik turen til Aarhus, hvor vi var inde og besøge Karlas oldemor. En rigtig hyggelig eftermiddag, hvor der blev læst bog, danset og årets sidste fastelavnsboller blev indtaget. Sidst på eftermiddag sagde vi tak for i dag, og kørte videre til Karlas farfar. Her spiste vi aftensmad og fik snolder til dessert. Helt fin afslutning på en god uge. Har I haft en god uge?

Læs også: Glimt fra ugen der gik #20

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ELSKER, ELSKER IKKE #12