MINE JULEGAVEØNSKER 2019

I DECEMBER SKAL JEG…

…julehygge med svigerfamilien. Det gjorde vi igår – d. 1. december/1. søndag i advent. Vi fik lavet juledekorationer til den helt store guldmedalje og ellers bare julehygget for fuld skrue.

…julehygge i Skive. Sidste år havde vi en julehygge dag med svigerfamilien her i Skive. Vi gentager successen igen i år og den står på æbleskiver, gåtur gennem byen og nyde det smukke julelys som er endnu smukkere end sidste år – og så er skøjtebanen også klar til at tage imod os ;–)

…til kobberbryllup. Min mor og papfar har kobberbryllup og det skal fejres i midten af december med en stor fest. Det bliver helt sikkert en rigtig god og sjov aften.

…fejre 2 års bryllupsdag. D. 18. december har Birk og jeg været sammen i 9 år – og gift i 2 af dem. Det er lidt vildt som tiden bare går <3 Sidste år var vi ude og spise, men tænker ikke der skal ske det vilde i år. Måske vi bestiller sushi og hygger hjemme sammen med Karla.

…fejre juleaften. Julen skal i år fejres hos min søster, svoger og niecer. Udover os kommer min mor, papfar, far, papbror og min svigerfar. Jeg glæder mig helt vildt til en hyggelig aften i godt selskab. Julen er den bedste tid på året!

…til julefrokost. Vi skal kun til én julefrokost i år og det passer mig ganske fint, da jeg ofte synes det bliver mere stressende end hyggeligt, når man skal til mange arrangementer mellem jul og nytår.

…fejre nytårsaften. Hvordan nytåret skal fejres ved jeg ikke helt endnu. Jeg skal på arbejde tidlig morgen d. 1. januar, så det bliver ikke noget vildt (det gjorde det nu heller ikke selvom jeg havde fri ;–)). Måske vi bare bliver hjemme og får noget godt at spise. Nytårsaften er en smule overvurderet hvis man spøger mig.

Det var nogle af mine planer. Har I nogle gode planer for december? 

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE JULEGAVEØNSKER 2019