I NOVEMBER SKAL JEG...

GLIMT FRA UGEN DER GIK #20

Lidt glimt fra ugen der gik. Min uge startede ud med en fridag, som blandt andet blev brugt på praktiske ting; tøjvask, rengøring og afhentning af pakker. Jeg gik en omvej via en natursti for at hente pakkerne, da jeg gerne ville nyde lidt af den smukke efterårsnatur, inden den forsvinder igen.

Tirsdag havde jeg en omsorgsdag sammen med Karla. Det er længe siden vi har haft en hyggedag bare hende og jeg, så det var hyggeligt! Vi var en tur i anlægget og hilse på påfuglene og bagefter gik vi en tur i skoven. Resten af dagen brugte vi på at hygge indenfor, og mens Karla sov lur fik jeg sorteret lidt billeder på computeren.
I onsdags havde jeg fødselsdag, så Birk og jeg var ude og spise sushi om aftenen – min mor passede Karla i mens. Jeg havde en dejlig dag og fik en masse gode gaver. Det er slet ikke tosset at fylde år.

Lørdag holdt jeg fødselsdag for familie og svigerfamilie. Det var en rigtig hyggelig aften med en masse lækkert mad – jeg havde lavet tapas, én af mine livretter. Jeg fik nogle gode gaver og vi havde en god aften. Jeg havde dækket bordet op med en lille snert af jul – der er ikke længe til december nu, juhuuu!

Søndag (igår) var jeg ude og spise frokost sammen med min mor og søster. Det er et par år siden vi sidst var afsted på tøsetur bare os tre, så det var virkelig hyggeligt. Vi har aftalt at det er noget vi skal blive bedre til og gøre noget oftere. Jeg sluttede søndagen og ugen af med en løbetur – det var skønt, men hårdt. Har I haft en god uge?

Læs også: Glimt fra ugen der gik #18
Læs også: Glimt fra ugen der gik #19

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I NOVEMBER SKAL JEG...