DEN PÆNESTE TID PÅ ÅRET

PODCASTS DU SKAL HØRE #20

Jeg kom til (ved en fejl) at udgive dette indlæg igår eftermiddags inden det var skrevet færdigt. Det har lagt som klade og meningen var at jeg ville skrive indlægget færdig igår, men jeg glemte alt om det. Så; hvis du har læst med igår og undret dig over manglende tekst, så er det bare derfor ;—) Nu er indlægget skrevet færdigt og jeg har tre anbefalinger med til jer i denne omgang. 

1. I RØVEN AF… (Gift ved første blik)
Egentligt er det bare en “gennemgangs” podcast om Gift ved første blik. Jeg elsker at følge med i GVFB på DR1 og ser med hvert år. I denne podcast tales der om hvert afsnit efter det er blevet sendt i tv, og så taler “værterne” med de forskellige deltagere – som ikke afslører noget ;—)

2. EN VERDEN INDENFOR
Denne podcast handler om livet som fængselsbetjent. I hvert afsnit er der fokus på én betjent, som fortæller sin holdning til jobbet som fængselsbetjent. En meget spændende og interessant podcast, hvor man får et indblik i hvad der foregår bag murene.

3. BLACKOUT – PIGEN PÅ BILLEDET
En ny podcast, som indtil videre har to afsnit (der kommer fem afsnit i alt). Podcasten handler om gymnasiepigen Sara, der for fem år siden havde sex med to fyre en nytårsaften. Der blev taget et billede af dem, som efterfølgende blev delt til alle på gymnasiet. Sara husker næsten ingenting og efter fem år er hun begyndt at spekulere meget på sagen igen. Podcasten er virkelig fin og et kæmpe lyt værd – især i disse “hævnporno” tider.

Læs også: Podcasts du skal høre #18
Læs også: Podcasts du skal høre #19

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN PÆNESTE TID PÅ ÅRET