SUPER KARLA 1,5 ÅR

10 TING JEG IKKE FORSTÅR #28

1. At Karla nu har rundet 1,5 år. Min lille store pige. Jeg fatter simpelthen ikke at hun allerede er 1,5 år gammel. Jeg synes lige jeg har født hende.

2. Anders fra “Gift ved første blik”. Han vinder prisen for at være den største klaphat. Seriøst, hvordan kan man være så følelseskold og have så grim en adfærd?! #TeamLuna

3. Hvorfor jeg har været så ramt af forkølelse det sidste halve år.

4. Hvorfor sko til små børn skal være mega dyre? Det er jo helt vanvittigt.

5. Hvorfor det skal være så svært at finde på nye retter. Synes altid vi får de samme retter herhjemme. Kom gerne med bud! Gerne nogle retter som kan spises 2 dage i træk.

6. Gløgg… Fy for pokker.

7. At jeg har fået lov til at blive lidt endnu på mit arbejde. Jeg er blevet forlænget til d. 1/2-20 – det er så dejligt. Planen var ellers at jeg skulle stoppe her til d. 1. oktober.

8. Hvorfor kartoffelmos bliver så klistret når man bruger el-pisker.

9. At der kun er tre måneder til juleaften! Jeg glæder mig ekstra meget til jul i år – vi skal nemlig være sammen med min familie i år. Sidste år var første gang jeg holdt jul uden min egen familie og det var lidt underligt. Det var uden tvivl en god og super hyggelig juleaften, men jeg glæder mig nu til at være sammen med min far, mor, papfar, søster, svoger, niecer og naturligvis Birk og Karla i år… og så bliver det så skægt at Karla selv kan rende med rundt om træet i år.

10. Folk der lyver for at gøre sig bedre end de er. Den eneste man snyder er da sig selv.

Læs også: 10 ting jeg ikke forstår #26
Læs også: 10 ting jeg ikke forstår #27

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUPER KARLA 1,5 ÅR