5 GODE SERIER TIL WEEKENDEN

GLIMT FRA UGEN DER GIK #17

Så gik den første uge i efteråret – og vejret har virkelig også skreget efterår. Det har været koldt, vådt og blæsende det meste af tiden – men det er altså også lidt hyggeligt (når man er indendøre). Min uge har budt på arbejde mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag havde jeg en fridag som blandt andet blev brugt på en løbetur i smukke omgivelser. Derudover blev dagen også brugt på at lave brombær sirup. Jeg havde fået en masse brombær fra min fars have og de er nu lavet til sirup – og det smager så godt.

Torsdag havde min far fødselsdag og vi fejrede det på Bones, hvilket er blevet til en fast tradition. Det var en rigtig hyggelig aften – og så var der gratis salatbar og softice med i prisen, ikke dårligt.

Fredag var vi hjemme hos min mor og papfar og spise. Min mor havde lavet flæskesteg med alle de gode sager til. Min mor laver verdens bedste sovs ;–) Brune kartofler, sovs, rødkål og franske kartofler – så bliver det ikke bedre. Resten af weekenden stod på absolut ingenting – og det var tiltrængt. Sådan en weekend har vi trængt til. De sidste weekender har været fulde af arbejde og planer. Vi har hygget os hjemme på matriklen i denne weekend og har blandt andet været i haven i regnvejr.

Weekenden bød også på pandekager med den hjemmelavede brombær sirup og vanilleis. Birk laver de bedste pandekager, så det nød vi godt af. Søndagen startede ud med en løbetur, som blev ugens fjerde tur. Det blev til knap 19 km i ugens løb, så det har været en god løbeuge. Om eftermiddagen gik vi en lang tur med Karla i barnevognen og sluttede ugen af med en gang mørbradgryde – rigtig efterårsmad! Har I haft en god uge?

Læs også: Glimt fra ugen der gik #15
Læs også: Glimt fra ugen der gik #16

6 kommentarer

  • Sikke en skøn uge 🙂 Hvor er du sej, du har lavet brombær-sirup. Lyder lækkert.
    Mm, Bones og (min/din) mors flæskesteg og sauce er bare det bedste 🙂
    Min uge var ikke sådan helt god, da M stadig havde sting i maven og derfor ikke var så mobil i forhold til at have et lille barn. Og så var det bare virkelig øv vejr en hel uge i sommerhus. Vi skulle have været på stranden og alt muligt ude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Øv hvor ærgerligt 🙁 Håber denne uge bliver bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er du sej, at du har lavet brombær sirup 🙂
    Jeg startede nyt job i torsdags, hvilket det meste af min uge nok blev brugt på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Håber du har haft en god start på det nye job 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God ide med siruppen – min mor har så mange brombær, som hun ikke kan få brugt. Jeg vil foreslå hende dette.

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 GODE SERIER TIL WEEKENDEN