EN FIN SOMMERKJOLE OG (BILLIGE) PERLESPÆNDER

5 GODE SERIER TIL WEEKENDEN

Kalenderen (og vejret) siger efterår og efterår betyder blandt andet indendørshygge med tæpper, stearinlys og gode serier på skærmen. Herhjemme har vi igennem de sidste par måneder fået set en del serier – og derfor kommer der her et indlæg med serieanbefalinger. Smid gerne en kommentar med jeres yndlings serier!

Læs også: 6 HBO serier du skal se

CHERNOBYL (kan ses på HBO)
En miniserie på fem afsnit omhandlende atom katastrofen i Tjernobyl, som fandt sted i 1986. Det er en virkelig god og barsk historie om den autentiske ulykke, der ødelagde rigtig meget og som slog mange mennesker ihjel. I serien følger vi de mænd og kvinder som var involverede i ulykken, samt hvad der skete efterfølgende og hvordan de kæmpede for at få sandheden frem.

BIG LITTLE LIES (kan ses på HBO)
En serie med 2 sæsoner – 8 afsnit i hver sæson. Big Little Lies følger fire kvinder og deres liv (spillet af Nicole Kidman, Reese Witherspoon, Laura Dern og Jane Chapman). Uden at afsløre for meget, handler serien om et mord. De lever det perfekte liv udadtil , men bag facaden gemmer sig hemmeligheder… Vi så begge sæsoner på få dage og synes begge at den var vildt god, spændende, flot og interessant.

THE SINNER (kan ses på Netflix)
Det er lidt svært at fortælle hvad denne serie handler om uden at afsløre noget. Serien har Jessica Biel i hovedrollen og handler kort fortalt om et uventet mord. Igennem serien finder vi ud af hvad mordet skyldtes og det er virkelig en spændende serie.

THE ACT (kan ses på HBO)
En serie der er baseret på den sande og uhyggelige historie om Gypsy Rose og hendes mor, Dee Dee. Dee Dee lider af  Munchausen by Proxy (en diagnose, hvor forældre påfører deres egen børn skade, så børnene fremstår syge, og de dermed selv får en masse opmærksomhed). Dee Dee manipulere sin datter til at tro at hun er dødsyg, hun tvinger hende blandt andet til at sidde i kørestol og få mad gennem en sonde. Gypsy fejler ingenting. Serien skildrer hvor syg moren er, og hvor frygtelig mange ting den stakkels Gypsy går igennem. Gypsy finder en kæreste i løbet af årene og mødet med ham ændrer hendes liv for altid…

MINDHUNTER (kan ses på Netflix)
Jeg har tidligere anbefalet denne serie, men nu har jeg fået set sæson 2 og den er mindst lige så god som sæson 1. Serien foregår i 1970’erne og handler om den unge agent Holden som gerne vil “ind i hovedet” på amerikanske seriemordere og voldtægtsmænd, for at finde ud af hvad de tænker og hvorfor de har gjort som de har. Serien er virkelig spændende og man kommer tæt på nogle meget psykopatiske og ægte personligheder. Den ligger kraftigt op til en sæson 3, og jeg venter spændt!

Læs også: 8 Netflix serier du skal se

8 kommentarer

  • Af dem du nævner der, har jeg kun set Mindhunter – men den er dælme også god! Jeg vil mega gerne se Chernobyl, så den må jeg snart igang med 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Ja Mindhunter er bare så god! 🙂

      Du må i gang!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har desværre ikke HBO, men jeg gad VIRKELIG godt at se Chernobyl. Synes det er så spændende. Vi har valgt kun at have Netflix for at spare lidt, hvor vi kan. Har du set The Letdown på Netflix? Den er så sjov! Jeg er netop begyndt på sæson to. Ellers er det mest Homeland, vi ser herhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Den er virkelig også spændende 🙂

      Nej, det kan være vi skal gå i gang med den 🙂 Homeland har jeg også hørt en masse godt om!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dejligt med lidt serier anbefaling, nu vinter mørket snart træder til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN FIN SOMMERKJOLE OG (BILLIGE) PERLESPÆNDER