PÅ TUR TIL FUR

GLIMT FRA UGEN DER GIK #16

Det er mandag og det betyder glimt fra ugen der gik. Der er ikke sket så meget spændende i starten af ugen, den har mest af alt stået på arbejde mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag havde jeg fri og udnyttede dagen til rengøring, tøjvask og en løbetur, hvor jeg fik slået min post-graviditet 5 kilometers tid. Mit mål er at kunne løbe 5 km på under 30 minutter igen.

Ugen bød også på en masse hyggestunder med Karla. Der blev blandt andet danset til fars guitarspil. Jeg fik også lavet en gang æblegrød til gammeldags æblekage. En virkelig nem og lækker dessert som jeg elsker.

Fredag var vi hjemme og spise hos min søster og svoger, hvor min far også var forbi. Vi fik lækre steaks og til dessert spiste vi min æblekage. Vi kørte tidligt hjem, da jeg skulle arbejde lørdag morgen, og Karlas sengetid skulle passes.

Lørdag og søndag stod på arbejde. Heldigvis bød weekenden også på andet. Vi var blandt andet en tur forbi Birks far, hvor vi hyggede med kage, trommespil, sommersol i haven og afsluttede med at grille. En fin måde at nyde årets sidste sommerdag. Har I haft en god uge?

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ TUR TIL FUR