20% RABAT HOS H&M

PÅ TUR TIL FUR

I sidste weekend var vi en tur på Fur og billederne ovenover er derfra. Til dem der ikke ved det, er Fur en lille ø midt i Limfjorden. En ø som har masser af smukke naturperler – blandt andet øens mo-ler. Jeg har været der flere gange, men det var efterhånden flere år siden jeg sidst havde besøgt øen, så det var et glædeligt gensyn da vi i lørdags var et smut derovre. Vi startede ud med at spise lækker frokost på Fur Bryghus – stedet kan klart anbefales. Vi fik alle sammen noget forskelligt at spise og alle var tilfredse med retterne. Vores retter bestod af fursk stjerneskud, sildetallerken, øldampede blåmuslinger med fritter, en frokostplatte og Karla fik en ordentlig omgang pomfritter med ketchup og en fiskefrikadelle.

Læs også: Efterårsferie i nordjylland og et par serieanbefalinger 

Efter frokosten gik vi en tur ud til Knudeklinterne, som er en vanvittig smuk tur. Vi nød det gode vejr og udsigten, og efterfølgende gik vi ned til stranden hvor vi solede os, i mens Karla fik sig en middagslur. Vi sluttede Fur turen af med is og slushice på havnen og var til sidst en tur på legepladsen.
Det var en virkelig dejlig tur til Fur, og jeg glæder mig allerede til at jeg skal derover igen. Her til efteråret skal vi derover med min far, søster og svoger. Vi skal på bryghuset og spise og ud og se den smukke natur. Har I oplevet Fur? Det er en ø der klart er et besøg værd.

Læs også: Sommerferie i sommerhus 2019

Weekenden står nu for døren – det er min arbejdsweekend, men der bliver også tid til andet end arbejde. Jeg har fri i dag, så dagen skal bruges på lidt praktiske opgaver og noget grafisk arbejde og i aften skal vi hjem til min søster og svoger og spise. I morgen skal jeg arbejde fra 07-13 og bagefter skal vi hjem til Birks far og hygge, og spise aftensmad. Søndag skal jeg igen arbejde fra 07-13 og resten af dagen skal bruges på afslapning. Har I nogle spændende planer her i weekenden?

4 kommentarer

  • Ih, hvor ser det dejligt ud 🙂 Håber jeg selv kan komme til Fur med min lille familie inden for de næste par år. Vi skal i hvert fald ikke uden for Danmark med A, før han bliver ældre og kan forstå noget mere 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Det var så dejlig en tur.

      Det kan jeg godt forstå – Fur er i hvert fald skøn! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Sikke smukke billeder og hvor lyder det som en dejlig tur 🙂
    Jeg har aldrig selv været der (hvad jeg ved af..? 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

20% RABAT HOS H&M