FERTILITETSHISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV #4

GLIMT FRA UGEN DER GIK #13

Så blev det mandag og hverdagen er nu for alvor i gang efter sommerferie. Mandag betyder et tilbageblik på den forgangne uge og jeg er nu igen klar til at dele de små glimt fra ugen der gik. Sidste uge bød blandt andet på…

Jeg startede ugen ud med en fridag som blev brugt op hovedrengøring. Vores hjem trængte i den grad til den helt store omgang efter en sommer uden meget rengøring. Der blev rent og pænt igen og jeg fik blandt andet også vasket vores dyner og puder, så dejligt! Ugen startede også ud med vietnamesiske forårsruller med grøntsager og kæmperejer. Det er én af livretterne herhjemme!

Det blev også tid til to løbeture i løbet af ugen. Jeg fik løbet 5 km på en af turene – første 5 km siden april, så det var ret hårdt. I weekenden var vi en tur i svømmehallen sammen med Karlas fætter og onkel. Det var rigtig hyggeligt og Karla nød det i fulde drag. Efterfølgende tog vi hjem og spiste frokost hos Karlas farmor og bedstefar og vi sluttede lørdagen af med at færdiggøre serien Big Little Lies (kæmpe anbefaling herfra).

Igår søndag, sov vi længe (helt til 07.45) og spiste morgenmad og tog derefter et smut på biblioteket. Her var vi i et par timer, hvor den stod på opdagelse blandt bøger, puslespil, forhindringsbane, leg med klodser, og så kom Karlas grandfætter og grandkusine forbi sammen med deres mor og far, hvilket var så hyggeligt. Vi har besluttet at vi skal til at bruge biblioteket noget mere – der er virkelig meget at lave for små størrelser på sådan et stort bibliotek.

Har I haft en god uge??

4 kommentarer

  • Ida

    Hvor er du sej, at du er kommet tilbage på løbebanen. Vil gerne tro at det var hårdt!
    Elsker at biblioteker er så børnevenlige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tak, det var så hårdt, men dejligt at komme i gang igen 🙂
      Ja, det er fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder skønt… og nu må jeg altså få taget mig sammen til at få set Big little Lies… alle siger bare, at den er vildt god.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FERTILITETSHISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV #4