HÅRBØRSTER TIL STORE OG SMÅ

GLIMT FRA UGEN DER GIK #7

Så blev det endnu engang mandag – en uge som har budt på gode ting, en masse arbejde og nå, ja… sygdom… igen! Mandag startede godt ud med arbejde og derefter et hyggeligt besøg af en savnet veninde. Det var ved at være 2 år siden sidst. Kender I det der med at man bare slet ikke føler man har tid til at se hinanden? Nu fik vi endelig fundet en dag og det var så hyggeligt. Karla nød også det gode selskab som I kan se. Onsdag-torsdag var Karla og jeg alene hjemme og den stod på hygge.

Gensynsglæden var stor da Birk kom hjem igen torsdag. Jeg fik gjort godt rent, hvilket var rimelig tiltrængt oven på knap 3 ugers sygdom. Der blev luftet dyner og puder (på en alternativ måde, da det regnede udenfor) og der blev støvet af, støvsuget, vasket gulve, luftet godt ud og så blev der vasket tøj til den helt store guldmedalje.

Jeg havde fri torsdag og fredag, så fredag var vi på besøg hos Birks mor og papfar. Birks lillebror + hans kæreste var også på besøg, og den stod på hygge i haven med lækkerier og stigegolf. Jeg vågnede op med ondt i halsen, så jeg var ikke helt på toppen. Jeg nåede lige at være rask en uge og så startede snotmøllen forfra igen. Pisse øv!

Karla nød onkel Kaares selskab og der blev danset og spillet bold. Til aftensmad havde Birks mor lavet en lækker forret med avokado og rejer og bagefter fik vi noget rigtig lækkert kød fra grillen, mmmh. En dejlig måde at bruge sin fridag på, på trods af sygdom.

Lørdag og søndag skulle jeg igen på arbejde. Lørdag var hård at komme igennem, da natten til lørdag havde været ret elendig. Jeg havde det så dårligt, snot og ondt i halsen. Efter arbejde kom jeg hjem og Birk lavede lækker aftensmad. Jeg lagde mig på sofaen bagefter og sov hele aftenen – må have trængt til det, og tror det var lige hvad min krop havde brug for. Jeg havde det i hvert fald meget bedre igår, hvor den også stod på arbejde. Da jeg kom hjem gik vi en tur og var nede og købe is og slushice.

Læs også: Glimt fra ugen der gik #6

Nu starter en ny uge og jeg håber at al sygdom forlader min krop for alvor. Er dælme træt af at være skidt tilpas hele tiden. Heldigvis lader det til at denne forkølelse allerede er på vej retur. I må have en dejlig mandag!

2 kommentarer

  • Ida

    Øv altså, med alt den sygdom. Håber at denne uge bliver bedre 🙂
    Det med veninder, kender jeg kun alt for godt. MEn så er det så dejligt, når man kan ses 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HÅRBØRSTER TIL STORE OG SMÅ