WEEKENDTUR I THY

AV MIT HJERTE

Ja, det gør faktisk rigtig ondt i mit hjerte. Igår så Birk og jeg nemlig (ligesom rigtig mange andre) TV2 udsendelsen “Daginstitutioner bag facaden” og for pokker, hvor var det bare ikke rart at se på. Stakkels, stakkels børn. Jeg græd fra start til slut. Tænk at man kan behandle børn på den måde?! Den lille pige i udseendelsen som var bundulykkelig og som bare havde brug for trøst, kram og kærlighed – er ligeså gammel som Karla, hvilket gjorde at jeg næsten ikke kunne holde ud at se på det. Tænk hvis det havde været min lille mus….

Læs også: 10 ting jeg har lært efter jeg er blevet mor

En af grundende til at vi valgte dagpleje frem for vuggestue til Karla, var blandt andet nomeringerne. Der er simpelthen alt for lidt personale til at passe på vores unger og det kan ikke være rigtigt at det skal være på den måde. I udseendelsen kunne man se hvor meget børnene passer sig selv, og at de ofte er alene og overladt til sig selv. Ingen til at trøste eller lege. Der er ikke tid, eller personale nok til at være der for børnene. Puha. Jeg ved godt at det heldigvis ikke er sådan i alle vuggerstuer og jeg ved at vuggestuer er det helt rette valg for mange. Der er masser af vuggestuer med fantastiske pædagoger og masser af kærlighed. Der er jo fordele og ulemper ved både dagpleje og vuggestue – der findes helt sikkert også dårlige dagplejere.

Vi har været heldige med vores valg og vi er så glade for Karlas dagplejemor. Én voksen til fire børn. Der er tid til det hele og der er ikke stress. Jeg ved vi har valgt den helt rette dagplejemor. Karla elsker hende. Vi har aldrig oplevet at aflevere en grædende pige – hun har altid været et stort smil – lige siden første dag hun var der. Hun vil heller aldrig med hjem når vi henter hende. Vi oplever et godt og sundt miljø hos Karlas dagplejemor, hvor der er plads til kærlige knus lige så ofte man vil det og hvor der er tid til sang, musik, leg, udflugter osv.

Læs også: Et afslappet outfit og lidt om dagplejestart

I Karlas dagpleje går der nogle rigtig søde børn – de er to drenge og to piger. De er udenfor hver dag, de går ture, er på legepladsen, og så besøger de forskellige dagplejere + børn ofte hinanden. To gange om måneden er der derudover legestue, hvor nogle af de forskellige dagplejegrupper i byen mødes og er sammen hele dagen. Omkring 30 børn og masser af dagplejemødre til at holde styr på dem. Det bliver til en rolig og tryg hverdag, hvor der også er plads til at mødes med masser af andre børn og lege sammen.

Går jeres børn i dagpleje eller vuggestue? Uanset hvad, så håber jeg at I er glade for jeres valg – og at jeres børn trives og har det godt! Det er slet ikke til at bære, hvis der findes flere dårlige institutioner og dagplejere med dårlig og inkompetent personale. Det er trods alt mange timer om ugen vores kære børn tilbringer i institution. 

Læs også: Min fødselsberetning

2 kommentarer

  • Ida

    Jeg så også udseendelsen og selvom jeg ikke har barn/børn, så blev jeg helt vildt skræmt og kan slet ikke forstå, hvordan man kan være sådan over for et barn.
    Jeg er virkelig foraget!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKENDTUR I THY