6 GODE TING VED MIT ARBEJDE...

OPSKRIFT / BEEF RAMEN

Jeg elsker Ramen, som er en japansk nudelsuppe – hvis I ikke allerede vidste det ;–) Jeg har efterhånden lavet den et par gange og tænkte jeg lige ville dele opskriften med jer. Jeg laver den ret meget på slum, men jeg har forsøgt at få det hele i mål osv. I forhold til grønsager og kød, kan man helt selv bestemme hvad man vil have i – jeg synes det er rigtig lækkert med oksesteak, men det er altså også lækker med tigerrejer. Nedenunder er min opskrift, men prøv jer frem, det kan ikke gå helt galt når man smager sig frem.

Du skal bruge – til 2 personer:
– 1 liter oksebouillon
– 1,5 dl soya (jeg elsker soya)
– 4 spsk fiskesovs
– 4 limes
– 2 forårsløg
– 1 pakke brune champignoner
– 2 smilende æg
– 1 rød snackpeber
– 1 tske chiliflager
– Nudler (jeg bruger glasnudler, dem kan jeg nemlig bedst lide)
– Oksesteak

Sådan gør du:
– Start med at snitte alle grøntsagerne, imens to gryder vand bringes i kog.
– Oksefond, soya, fiskesovs, chiliflager og saften fra tre limes røres sammen i en gryde og det bringes i kog. Skru ned for blusset og lad det simre.
– Når vandet koger, skal nudlerne i og de skal koge i ca. 4 minutter.
– Æggene skal også koges – jeg koger mine æg i 7,30 minut.
– Kødet steges på panden imens og champignonerne kan fint stege på samme pande samtidig.
– Når kød, æg og nudler er færdige – er retten faktisk også færdig.
– Hæld suppe i en dyb tallerken, fyld med steak, snackpeber, champignoner, forårsløg, æg, nudler og lime – og spis.

Læs også: Opskrift / Hokkaidosuppe
Læs også: Opskrift / Tomatsuppe

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 GODE TING VED MIT ARBEJDE...