ELSKER, ELSKER IKKE #7

GLIMT FRA UGEN DER GIK #5

Min uge har forsat været plaget af sygdom. Jeg har fandme været syg i 14 dage efterhånden og er været ved at blive sindssyg. Nogen gode råd mod bihulebetændelse, mistet smags og lugtesans??? De modtages med kyshånd! Der er ikke så mange spændende glimt fra starten af ugen her, da den har stået på arbejde og afslapning efter job hver dag. Mandag havde jeg fri og jeg beholdt derfor Karla hjemme. Hun var meget morsyg og pylret hele dagen, så det var ikke den fedeste fridag, haha. Vi hyggede dog alligevel og efter hendes middagslur var hun heldigvis i noget bedre humør.

Torsdag fik vi besøg min bedste veninde og hendes kæreste. De hyggede med Karla imens jeg lavede mad og i mellemtiden kom Birk hjem fra arbejde. Vi havde en super hyggelig aften, hvor vi fik lasagne og tomatsalat – og til dessert fik vi varme hveder med tandsmør ;–) Min veninde havde taget en lille rebus med til mig som jeg skulle løse – og I kan jo selv læse hvad det endte med. Hun er i sandhed en ener og jeg glæder mig til en hyggelig dag med hende – uden Karla på slæb ;–)

Fredag – Store Bededag, var jeg på arbejde fra 07-15, så den stod på hygge med min familie da jeg kom hjem. Jeg lavede Beef Ramen til aftensmad (der kommer i øvrigt snart en opskrift på bloggen), og resten af aftenen stod på sofa pasning. Lørdag var vi hjemme hos min kusine og hendes datter. Hun skal nonfirmeres om et par uger, men da vi desværre ikke kan deltage den dag, var vi på besøg i lørdags i stedet. Min søster + co. var også med og min kusines søskende (altså min fætter og kusine + deres børn ;–)) Det var så hyggeligt og vejret var jo ret godt. Vi spiste boller, brunsviger og lagkage og nød det gode vejr. Ungerne legede rigtig godt sammen og min fætters søn og Karla myssede lidt – det er vel ikke forbudt for grandfætre/grandkusiner? ;–) Min kusine har en masse dyr, så Karla fik både hilst på mega søde kaninunger, et par hunde, en kat, gekkoer og sidst, men ikke mindst en slange (den var jeg så ikke så meget fan af, hæhæ).

Igår, søndag, var vi hjemme ved Birks far og fejre fødselsdag sammen med Birks søskende + påhæng og børn. Vi grillede og sad ude i det gode vejr og spiste. Det var super hyggeligt og Karla var i sit es. Seriøst, hun havde det der fjæs på hele dagen, haha. Hun var ude og suse i en gammel bil – faktisk er det Birks bil som han fik som 3 årig, så I kan nok regne ud at den er ret gammel ;–) … og Karla synes det var det sjoveste i hele verden.

Læs også: Glimt fra ugen der gik #4

Nu venter en ny uge som starter ud med arbejde i dag fra 07-15 og efter fyraften skulle jeg have været et smut i blodbanken og have tappet blod, men det dur ikke når jeg har bihulebetændelse, så endnu engang er min tapning blevet aflyst :–( Nu har jeg bestilt en ny tid i Juli, så kryds lige fingre for at jeg er rask til den tid ;–) I må have en rigtig god mandag og en god start på ugen!

4 kommentarer

  • Ih det lyder ikke rart med al den sygdom. Men det ser nu også ud til, at I har haft en dejlig uge 🙂
    Håber at denne uge, er med mindre sygdom 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker billedet hvor Karla sidder i den bil! Haha 😀
    Mega god bedring!! ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ELSKER, ELSKER IKKE #7