ELSKER, ELSKER IKKE #6

EN PÅSKEKJOLE, DE ALLERFØRSTE SKRIDT OG DEJLIGE PÅSKEDAGE

Så blev det hverdag igen efter nogle skønne, skønne påskedage. Jeg arbejdede både skærtorsdag og langfredag, men havde heldigvis fri kl. 13 begge dage, så det føltes ikke slemt. Efter arbejde i fredags, kørte jeg hjem og hentede Birk og Karla og så kørte vi til Hobro, hvor vi var inviteret til fødselsdag hos Birks storesøster, hendes mand og hendes søn. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag og vi nød det gode vejr. Jeg havde lånt en fin gul (påske)kjole af min søster, som jeg havde på sammen med et par sko fra Føtex og et par perlespænder fra Ebay.

Læs også: Travlhed og en halvgammel leo kjole 

Lørdag var vi til påskefrokost hos min søster, svoger og niecer, hvor også min mor + papfar og mine papsøstre + påhæng var med. Jeg fik endelig hilst på min lille ny niece, som er så fin og sød – og stadig uden navn ;–) Hun blev født i marts, så Karla er omkring 1 år ældre end hende og Karla virkede lige pludselig kæmpestor ved siden af, haha. Vi havde en virkelig god dag med lækkert mad og vi sad ude stort set hele dagen – og ja, jeg er blevet skoldet… Igår havde vi besøg af min ældste niece på 8 år. Vi tog hende og Karla en tur med i svømmehallen, hvor de fik svømmet en masse. Da vi kom hjem, fik vi frokost og gik en tur med Karla, som var godt træt efter svømningen. Mens hun sov videre i barnevognen, lå vi og hyggede i haven.

Der er i øvrigt også sket noget stort her i løbet af påskedagene. Karla har nemlig taget sine allerførste skridt! Hun tog de første skridt onsdag aften ude hos min mor. Både Birk og jeg gik desværre glip af det. Langfredag tog hun endnu et par skridt og igår tog hun et par skridt mere. Det er spændende hvornår hun bliver helt tryg ved det og selv begynder at fare rundt. Hun bliver så stor! <3

Læs også: Ebay tip #48 / perlespænder … og weekendens planer

Det har været nogen helt igennem dejlige påskedage, på trods af arbejde (er heldigvis rigtig glad for mit arbejde), og batterierne er nu blevet ladet godt op, inden en ny og lang uge. Jeg skal arbejde i dag, og har så fri i morgen, inden 6 arbejdsdage i streg venter. Kan I have en dejlig dag!

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ELSKER, ELSKER IKKE #6