PODCASTS DU SKAL HØRE #14

EBAY TIP #48 / PERLESPÆNDER … OG WEEKENDENS PLANER

Jeg har fået flere hårspænder hjem fra ebay – perlespænder i denne omgang og jeg venter på flere. De er jo så fine (og billige) at det er svært at lade være med at købe. Spænderne er udsolgt der hvor jeg købte dem, men jeg har fundet en anden shop hvor de findes i forskellige udgaver. I kan finde dem HER hvor de koster omkring 8 kr.

Læs også: Nye Ebay spænder og lidt om jobsituationen

…og så blev det da i øvrigt lige fredag igen. Synes det er lidt skræmmende så hurtigt ugerne bare flyver afsted. Dagen i dag står på arbejde fra 07-13 og så skal jeg hjem og gøre rent, vaske tøj, lufte godt ud og lufte dyner + puder. Den sidste tid har været præget af travle dage og sygdom, så vores hjem trænger i den grad til en ordentlig tur.
I morgen skal Birk og jeg på tur med hans arbejde. Karla skal derfor passes hos hendes moster, onkel og tre kusiner, så vi afleverer hende ved 8 tiden og så kører vi afsted mod Aalborg. Vi har aftalt at vi skal ned i byen og shoppe og spise frokost, inden vi skal mødes med hans kolleger kl. 14. på Scheelsminde, som er et lækkert herregårdshotel. Den kommer til at stå på hygge, god mad (og rødvin!), spa og afslapning. Vi skal overnatte der til søndag og jeg glæder mig helt vildt til at sove længe (hvilket jeg er sikker på jeg desværre ikke kan finde ud af længere, haha). Efter morgenmaden kører vi hjem igen og henter Karlamusen. Har I nogle spændende planer for weekenden?

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PODCASTS DU SKAL HØRE #14