HJEMMELAVEDE FØDSELSDAGS INVITATIONER

I MARTS SKAL JEG…

…endelig have besøg af et hold venner og deres søn. Vi skulle have besøg af dem for nogle måneder siden, men Karla blev syg med feber, så det blev aflyst. Siden har vi haft svært ved at finde en dato vi alle kunne, men nu lykkes det og vi får besøg af dem i morgen! Det bliver super hyggeligt og helt sikkert sjovt for de to krudtugler at lege sammen –  der er nemlig kun et par dage imellem dem.

…til hestegalla med min niece. I julegave gav jeg min niece biletter til årets hestegalla i Herning – og jeg tror jeg glæder mig mindst ligeså meget som hun gør. Hun er blevet en ægte hestepige, ligesom jeg selv har været – og jeg glæder mig til denne oplevelse sammen med hende. Jeg var selv til hestegalla for mange år siden og det var en kæmpe oplevelse, så mon ikke det også bliver det denne gang.

…fremkalde de sidste billeder. Vi er ved at have fremkaldt billeder fra alle de år Birk og jeg har kendt hinanden og fået lavet fotoalbums. Nu mangler vi bare billederne fra år 2011-2013 og de bliver sendt til fremkaldelse i denne måned. Derudover skal vi have fremkaldt de sidste billeder af Karla fra hendes første år. Jeg har nemlig lavet et fotoalbum kun med billeder af Karla igennem hendes 1 år, synes det er sjovt at se udviklingen.

…gå og løbe nogle gode ture i (forhåbentlig) lækkert forårsvej. Mine gåture tog en smule overhånd i februar og jeg fik gået virkelig mange og lange gåture. Det blev faktisk til hele 292 km gang på årets korteste måned. Jeg fik også løbet nogle ture og det blev til 6 små løbeture – i alt 19 km. Så alt i alt, en februar måned med 311 km. I marts har jeg et mål om 170 km i benene, hvor 150 af dem skal være fra gåture og de sidste 20 km skal være fra løbeture.

…fejre Karlas 1 års fødselsdag. Karla har fødselsdag d. 23. marts og vi skal fejre hendes fødselsdag både d. 23. og den 24. marts, da vi desværre ikke har plads til alle på én gang. Jeg glæder mig til at fejre hende og jeg er i fuld gang med at lave pynt og finde ud af hvilke kager jeg skal bage osv.

Har I nogle spændende planer i årets første forårsmåned???

4 kommentarer

  • Hyggelig liste, især babyfejring – jeg har netop også postet min, og synes altid det er så skægt at se andres.
    Håber også på et væld af gåture i lækkert solskin (:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Ja jeg glæder mig også helt vildt! 🙂

      Den vil jeg lige ind og læse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke mange dejlige ting du skal 🙂
    Jeg synes at det er så hyggelig en ide, at I fremkalder billeder 🙂
    Og så stort tillykke med Karla 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJEMMELAVEDE FØDSELSDAGS INVITATIONER