VORES STUE (SOM DEN SER UD I DAG)

10 TING JEG IKKE FORSTÅR #26

1. At der virkelig findes mennesker, som bruger penge på, at købe falske Instagram følgere og likes. Det er virkelig mig en gåde. Håber at IG laver en oprydning på et tidspunkt, og sletter alle falske profiler.

2. Hvor fuldstændig fantastisk “A Star Is Born” er. Jeg lyver ikke, når jeg siger at det er én af de bedste film, jeg nogensinde har set. Den var så vanvittig og rørende. Seriøst, husk kleenex, hvis du ikke har set den endnu!

3. Hvor dyrt det er at komme i svømmeren her i Skive. Birk, Karla og jeg kom af med 180 (!!) kr., for at komme ind og bade i en time. 65,- pr. voksen, 10,- for baby og 20,- x 2 for nøgle til skabe…. Man føler sig lidt snydt, når man ikke skulle bruge vandrutsjebaner, bølgebad, sauna og lignende, men blot bade med sit barn i en lille time. Tænker at vi køber et 10-turs kort, så er der da lidt at spare – eller fremover bader i den by, hvor jeg gik til babysvømning. Det er noget billigere.

4. At Karla bliver 1 år i næste måned! Undskyld mig, men hvor pokker blev tiden lige af? Det er snart tid til at fejre hendes allerførste fødselsdag og jeg glæder mig!

5. Folk der stadig (i februar!!!) har julepynt og julebelysning til. Alt pynt og lys blev fjernet her, et par dage efter juleaften. Lige så meget som jeg elsker jul og alt der hører med, lige så træt af julen bliver jeg, lige efter d. 24. december. Andre der har det på samme måde?

6. Hvor hjernedødt godt fastelavnsboller smager. Nøj hvor jeg elsker dem! Min craving under sidste del af graviditeten, var fastelavnsboller – tør ikke tænke på hvor mange jeg indtog. Nu er det igen den tid på året, og jeg har allerede fortæret en del, hæhæ. Vi fik nogle sindsygt gode nogle fra Kvickly for et stykke tid siden – med chokoladeflødeskum og karamel. Sådan nogle må jeg altså få nogle flere af, inden de igen forsvinder fra hylderne.

7. Alle de webshops der sælger alverdens hårpynt, smykker og andre accessories til latterligt dyre priser, når man kan finde præcis samme varer på ebay til ingen penge. Men de må jo tjene godt på det, når folk med glæde betaler overpris for tingene. Jeg gør ikke!

8. Hvorfor Karla synes det er mega fedt at bide pelsen af vores lammeskind… Det er åbenbart ret fedt og lækkert… Synes nogen…

9. At der nu ikke er ret længe til aller sidste sæson af Game of Thrones!! Jeg er så spændt på hvad det hele ender med! Birk og jeg har lige genset alle sæsonerne, så nu er vi helt klar til april.

10. At min barsel slutter lige om lidt og Karla derfor starter i dagpleje på mandag!

Læs også: 10 ting jeg ikke forstår #25

4 kommentarer

  • Leah Rundblad

    Her hjemme spiser barnet også lammeskind. Det er fandme for underligt 😅
    Nu har du skrevet tilpas meget om ebay til, at jeg snart må finde ud af, hvad det er. Kender det sleeeeet ikke 🤷🏻‍♀️🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Haha, “fedt” at hun ikke er den eneste med den fetish 😀

      Det kan godt gå hen og blive et farligt bekendskab 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Tænkt at Karla allerede fylder 1 år 🙂
    Haha julepynt.. Er der stadig nogle der har det oppe og hænge?
    A Star Is Born, er virkelig god! Den var jeg også stor fan af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Ja det er vildt.
      Haha ja, jeg har set det flere steder efterhånden – så få det dog ned 😀
      Mega god film! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VORES STUE (SOM DEN SER UD I DAG)