GODE TING DU KAN LAVE I DIN BARSEL

5 GODE NETFLIX SERIER DU SKAL SE

Det er ved at være lang tid siden, at jeg sidst anbefalede Netflix serier. Jeg har fået set lidt flere serier siden sidst, og jeg vil denne gang anbefale 5 gode serier. Smid meget gerne en kommentar med dine Netflix favoritter!

Læs også: 8 Netflix serier du skal se

1. YOU
Denne serie er ret vild. Jeg havde hørt godt om den fra flere, og satte den derfor på. Den startede ganske udmærket ud, og blev så bare bedre og bedre jo længere ind i serien man kom. Det er en psykologisk thriller på 10 afsnit, som kort fortalt handler om stalking og sygelig forelskelse. Det er en virkelig spændende serie, med en vild slutning. Se den med det samme, hvis du ikke allerede har set den.

2. THE END OF THE F***ING WORLD
Jeg har et lidt nært forhold til denne serie – fordi det er en serie, som Birk og jeg så aftenen inden Karla kom til verden. Vi lå i sengen, spiste pizza og så serien. En serie som er meget anderledes, end alt andet jeg har set. Det er en mørk komedieserie på 8 afsnit, med en varighed på omkring 20 minutter pr. afsnit – så den er hurtig set. Serien handler om den 17 årige James, som selv mener han er pyskopat. Han møder pigen Alyssa, som også er 17 år. De opretter en form for forbindelse og flygter fra deres liv – og der sker mange vilde ting på deres roadtrip.

3. RIVERDALE
En serie som jeg har hørt virkelig godt om, men jeg tænkte det mere var en ungdomsserie, men da en veninde talte godt om den, så jeg gav den en chance – og har ikke fortrudt. Serien handler om den unge Archie og hans venner – og deres liv i Riverdale. En by med flere hemmeligheder og mørke sider. Der er tre sæsoner indtil videre og jeg synes den er vildt spændende. Bonusinfo: Luke Perry spiller faren til Archie. Og ja, han er stadig pæn, selvom han er blevet noget ældre, siden han spillede Dylan i Beverly Hills.

4. THE BODYGUARD
En virkelig spændende serie med kun 6 afsnit. Serien handler om krigsveteanen David, som får job som beskyttelsesspecialist og skal være “bodyguard” for indenrigsministeren Julia, hvis holdninger er stik modsat hand egne. Der er fart over feltet lige fra start! Bonusinfo: David spilles af Richard Madden, som er ham der spiller Robb Stark i Game of Thrones.

5. SINDSSYGELÆGEN
Serien på 10 afsnit, foregår i New York i 1896, hvor der sker en masse mord på hjemløse drenge. “Sindsygelægen”, Dr. Laszlo bliver hyret til at fange morderen. En mega spændende serie, hvis du er til de lidt mere makabre serier.

Læs også: Serieanbefaling / Døde piger lyver ikke
Læs også: Serieanbefaling / Stranger Things

4 kommentarer

  • Ida

    Ja elsker Netflix anbefalinger 🙂
    Riverdale har jeg set og bå¨de THE BODYGUARD og You er på listen, og SINDSSYGELÆGEN er hermed tilføjet 🙂
    Har I set Ozark? Ellers kan den også anbefales 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GODE TING DU KAN LAVE I DIN BARSEL