KARLAS FØRSTE BOG

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at printe Karlas første bog – som jeg helt selv har lavet. Da jeg endelig blev gravid, tænkte jeg at vores baby selvfølgelig skulle have en “barnets første bog”, men jeg ville gerne have hele forhistorien med omkring fertilitetsbehandling osv. – og det var der ikke rigtig plads til i nogle af de bøger man kan købe.
Jeg elsker at sidde og lege med design og grafik i Photoshop, så jeg fik den geniale idé, at jeg selv ville lave bogen – og nu er den færdig (indtil videre, der kommer flere sider i løbende). Det har været et kæmpe stykke arbejde og jeg har brugt virkelig mange timer på at lave den. Karla har bare at være taknemlig ;–) Indtil videre rummer bogen 55 sider og I kan se lidt uddrag fra bogen på de næste billeder.
Bogen indeholder lidt forskelligt som I kan se. Der er masser af billeder og tekst – både inden hun kom til verden og selvfølgelig også efter. Der er noget om de forskellige milepæle, sundhedsplejerskebesøg, det første bad, hendes navnefest mm. Jeg er i gang med at lave flere sider til bogen, med billeder af alle hendes familiemedlemmer; bedster, kusiner/fætre osv. Derudover kommer der med tiden flere sider med eksempelvis hendes første jul, den første fødselsdag, billeder af hendes udvikling gennem tiden og meget, meget mere. Jeg synes det er så hyggeligt at lave sådan en bog – og nu forpligter det også; vores kommende børn skal jo også have sådan en bog, når den tid kommer!
Læs også: Hjemmelavede invitationer
Nøj en fin bog! Sådan en god ide☺️ Min mor har lavet en lignende til mig da jeg var lille (med meget færre ting), men det er så sjovt at kigge tilbage😍 Tak for en fed blog, elsker at læse med👌