ELSKER, ELSKER IKKE #4

JULEGAVE ØNSKER

LINKS: 1. Stine A ørestik // 2. Sengetøj // 3. Tekande // 4. Vinter løbetights // 5. Stine A ørestik
6. Tapasbræt // 7. Træningstights 

Nu er der altså ikke længe til jul og jeg glæder mig helt vildt til julehyggen i december. Jeg har allerede pyntet op herhjemme og der er skruet helt op for min jule-playliste på Spotify. Juleaften skal i år tilbringes sammen med Birk (første gang vi skal holde jul sammen), Karla, Birks brødre + deres kærester, Birks far og to stk nevøer. Hvem skal I holde jul med?

Min ønskeliste for i år ser således ud. Jeg fik to Stine A ørestikker i fødselsdagsgave og ønsker mig nu to mere til samlingen. Jeg synes det er så fint at mikse forskellige øreringe fremfor at have et “sæt” på. Jeg ønsker mig også det ternede sengetøj fra JYSK. Vi havde sættet for nogle år siden, da vi stadig sov med en fælles dobbeltdyne, men nu da vi har enkeltdyner passer sengetøjet sjovt nok ikke mere.
I fødselsdagsgave fik jeg en masse Chaplon te, og har derfor brug for en tekande. Det er bare lidt nemmere at brygge en hel kande te, når man vil have mere end én kop, så tekanden fra Bodum er også på ønskelisten. For at blive i køkkenafdelingen; så ønsker jeg mig tapasbrættet fra Nicolas Vahé. Jeg synes det er ret fint når man serverer på sådan et træfad.
Det sidste på min ønskeliste er træningstøj; vinter løbetights og træningstights. Jeg har ikke løbet i over to år, men vil gerne så småt i gang igen. Jeg har lige siden fødslen haft meget dårlige led, så har ikke rigtig turde med løb. Men, det er som om, at det er ved at blive bedre, så nu må jeg hellere snart give det et forsøg. Derudover kunne jeg godt bruge et par nye tights til at træne Loop i – jeg har nemlig kun et par lige nu.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ELSKER, ELSKER IKKE #4