PODCASTS DU SKAL HØRE #10

3 MØDRE DU SKAL FØLGE

Jeg vil lige komme med nogle Instagram/blog anbefalinger. Jeg elsker at læse blogs og elsker Instagram universet, hvor man kan følge med i andres liv. Jeg anbefaler her i første omgang tre profiler som jeg nyder at følge med hos – de er alle tre mødre og så er de inspirerende, sjove og seje. De er interessante på hver deres måde og mon ikke mange af jer allerede kender og følger dem?

JULIE-ELSEBETH

Hun er virkelig en jeg holder af at følge – både på hendes Instagram og på hendes blog. Julie-Elsebeth er kærester med Anders (aka. Arne) og sammen har de den sødeste lille pige, Inge (aka. Homie). Homie er knap to måneder ældre end Karla, så jeg har fulgt troligt med i Julie-Elsebeths indlæg omkring graviditet, fødsel og det at være mor. Hun skriver virkelig godt, sjovt og fængende – og det er jeg bestemt ikke ene om at synes. Jeg har i hvert fald lagt mærke til at mange “kopiere” hendes sjove skrivestil. Jeg føler at det ligesom er hendes ting , så det virker lidt fjollet når andre forsøger at skrive på samme måde, hæhæ.
Julie-Elsebeth deler masser af skønne billeder på hendes Instagramprofil og sjove og gode indlæg på hendes blog. Hun er både sjov, pæn, har god stil og så har hun en skøn lille familie – hun er sådan en man godt gad at være venner med i virkeligheden.

Instagram: @julieelsebeth
Blog: www.julieelsebeth.dk 

DEN PERFEKTE MOR

Hende her er virkelig sjov – og ærlig! Bag profilen gemmer sig 25 årige Cecilie som er kærester med Kipper og mor til den sødeste Arthur på 1 år. Hun deler blandt andet billeder af hendes “mor bekendelser” – og man kan som mor i den grad nikke genkendende til dem. Hun laver de sjoveste opslag og jeg elsker at hun er så bundærlig og viser det uperfekte og dagligdagen helt uden filter. Udover at være sjov, så deler hun også ud af tunge emner som fødselsdepression og jobsituation på hendes blog. Bestemt et kig værd.

Instagram: @denperfektemor
Blog: www.denperfektemor.dk

JOSEFINE VALENTIN

Jeg har efterhånden fulgt Josefine i lang tid. Hun virker så sød og så har hun en virkelig sprudlende og farverig personlighed – og tøjstil. Josefine deler ud af hendes hverdag med hendes familie som består af manden Nicolaj, bonusdatteren Alberte, sønnen Hugo og hunden Karla. Jeg elsker mixet på hendes profil af familielivet med hendes mand og deres tre søde børn og hendes misundelsesværdig garderobe som hun ofte viser frem. Hun deler i øvrigt tit en masse gode rabatkodet til tøj og sko – og det kan man jo ikke klage over, vel?

Instagram: @josefine_valentin
Blog: www.josefinevalentin.dk

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PODCASTS DU SKAL HØRE #10