DENIM NEDERDEL OG LIDT OM WEEKENDEN

Så blev det endnu engang mandag og en ny uge bliver skudt i gang. Karla og jeg skulle have været til babysvømning og træning idag, men Karla er blevet ramt af en dum forkølelse, så vi nupper en slap-af-dag herhjemme, hvilket også er tiltrængt oven på en weekend med masser af planer. Det har dog været en virkelig god weekend. Fredag fik Karla, Birk og jeg besøg af min bedste veninde og hendes kæreste. Den stod på tapas, rødvin og spilhygge – og ja, os piger tævede selvfølgelig drengene i Bezzerwizzer.
Læs også: Et twist af leo og lidt om ugens planer
I lørdags var vi inviteret hjem til Birks bror, kæreste og søn, sammen med Birks anden lillebror og hans kæreste. Vi fik lækker mad og seriøst god rødvin. Birks mor og papfar kom forbi da vi havde spist – de skulle nemlig passe børnene, så vi kunne tage i biografen og se Journal 64. Det var Karlas første “længe” pasning (tror vi var væk i 3 timer). Pasningen var heldigvis gået rigtig fint. En super hyggelig aften og filmen var også rigtig god. Outfit billederne her er i øvrigt fra lørdag.
Igår var vi hjemme og spise frokost hos min mor og papfar og bagefter kørte vi op til min Bedste, hvor min far også var forbi. Her fik vi kaffe og kage. En rigtig hyggelig afslutning på en virkelig god weekend. Har I haft en god en af slagsen?
Din nederdel er for cool altså!
Det lyder virkelig som en skøn weekend – og tapas er virkelig bare aldrig dårligt. Det er alt for længe siden jeg har fået det kan jeg mærke haha!