NOGET OM AT FÅ NOK…

…af amning. Jeg har fået nok. Jeg orker det faktisk ikke længere – ikke i den grad som Karla ønsker i hvert fald. Hun elsker min mælk og hvis hun kunne, så tror jeg fandme hun lå ved mine bryster dagen lang. Det her amning er et meget ømt emne for mange. I det hele taget er det vidst et ret ømt emne, det der med hvordan man fodrer sin baby. Det er noget alle har en mening om og man kan hurtigt blive antastet af mor-politiet, hvis ikke “man gør det rigtige”. Det der såkaldte mor-politi skal i øvrigt bare passe sig selv og blande sig helt udenom andres måde at håndtere sine børn på. Mor og far ved altid hvad der er bedst for deres egne børn, og sådan er det bare, punktum.

Læs også: 5 ting du ikke gider høre som nybagt mor

Jeg har altid vidst at når jeg en dag fik børn, så ville jeg amme dem. Min mor har ammet og min søster har ammet, så det har ligesom altid lagt i kortene at det skulle jeg selvfølgelig også. Da jeg så endelig blev gravid efter en masse mislykkede ICSI forsøg i en fertilitetsverden, så begyndte jeg at tænke ufattelig meget over det der med amning. Jeg havde en forestilling om at jeg ikke ville kunne amme den baby der lå i min mave og voksede sig stor og stærk. Det var faktisk noget jeg spekulerede ret meget på, og jo helt uden grund. For amningen kørte bare med det samme – og jeg føler mig utrolig heldig over at det var så nemt for os, for det er bestemt ikke en selvfølge.
Jeg aner ikke hvorfor jeg tvivlede sådan på mine egne ammeevner, måske fordi jeg ikke er indehaver af det største sæt bryster, selvom det jo er latterligt at tænke sådan. Store bryster er ikke bedre ammebryster end små bryster.

Læs også: Min fødselsberetning
Læs også: Solstrålehistorie – endelig gravid

Jeg har nu fuld- og friammet i over 6 måneder – jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer det er blevet til i alt og jeg er nu nået til et punkt hvor nok er nok. Jeg har været glad for at kunne amme og det har størstedelen af tiden været nemt, hyggeligt og rart. Der er nemlig en masse gode ting ved at amme, blandt andet;

– Det er pisse sundt og godt for babyen.
– Det er nemt! Man skal ikke bruge tid på at rengøre og koge flasker.
– Man har altid maden lige ved hånden, hvilket er super rart når man er ude og baby bliver sulten.
– Man sparer en hulens masse penge – modermælkserstatning er faktisk ret dyrt.
– Man får større bryster (haha, ok, måske en åndssvag grund, men jeg kan nu meget godt lide mine mælkefyldte bryster). Det er vidst også med at nyde det inden de bliver tarvelige igen.
– Man forbrænder en masse kalorier ved at amme, mega fedt jo.
– Man får en hel særlig forbindelse til sin baby <3

Men, selvom der er alle de her fordele ved at amme, så er jeg som skrevet, ved at få nok af det. Det er hårdt arbejde at amme og særligt her på det sidste har det været pisse hamrende hårdt. Jeg synes efterhånden at det er blevet en byrde, fremfor en hyggelig stund og sådan skal det jo ikke være.
Karla er ekstremt nysgerrig og det betyder at hun er yderst ukoncentreret når jeg ammer. Ved den mindste lyd, bevægelse, lys osv., så slipper hun brystet for at se hvad fanden der foregår omkring hende. Man skulle jo nødig gå glip af noget, ikke sandt? Det gør det til lidt af en kamp at amme. Hun vil rigtig gerne ammes rigtig meget lige for tiden og jeg synes ærligt, at det er træls for at sige det på godt jysk. Jeg er træt af, at jeg kan sidde med et barn hængende i patterne dagen lang, træt af at hun ikke kan koncentrere sig om at spise, træt af at hun bider (man kan altså bide ret hårdt selvom man ingen tænder har, skulle jeg hilse og sige), træt af at hun vender hovedet (mens hun har patten i munden) til alle sider for at se hvad der sker omkring – det gør pisse ondt. Jeg er træt af at det kun er mig der kan give hende mad og træt af at hun er afhængig af mig. Jeg kan ikke lige tage i biografen eller tage ud og spise med en veninde eller lignende uden hun skal med – og forstå mig ret, det er ikke fordi jeg har et kæmpe behov for at fare rundt til at muligt uden Karla, men med en hverdag på barsel, babygylp, leg, amning osv., så kunne det være rart lige at få et afbræk fra hverdagen – bare en gang i mellem.

Efter at have tænkt meget – og talt meget omkring at trappe ned på amningen, er vi nu kommet frem til at forsøge at supplere med modermælkserstatning, for mine bryster og min krop trænger i den grad til aflastning. Vi har desværre bare en lille stædig pige der nægter at spise det. Vi har godt nok også kun forsøgt én gang, her den anden aften, og hun nægtede fuldstændig. Vi prøver igen idag og ser om det glider ned. Jeg håber!
Hun er nu også i en alder hvor hun skal have rigtig mad og det har jeg set frem til, så jeg kan blive aflastet. Desværre kæmper vi også her lidt af en kamp for at få hende til at spise andet end min mælk. Hun nægter grød i alle afskygninger; øllebrød, majsgrød, hirsegrød, vælling, frugtmos, grøntsagmos, ja, vi har prøvet mange forskellige ting som I måske kan fornemme. Hun laver grimme grimasser og spytter det ud. Igår forsøgte vi så med noget lasagne og det er sjovt nok det vi har haft størst succes med. Hun lavede kun lidt grimasser, men spiste det og spyttede ikke ud, så der er da lidt fremgang 😉 Gode råd til at lokke mad og modermælkserstatning i en stædig dame modtages med kyshånd.