EN KORT (GRØN) JAKKE

24 TIMER I MIT BARSELSLIV #2

Jeg synes det var meget sjovt at lave det her indlæg sidste gang, så nu har jeg gjort det igen. Dagen jeg har taget udgangspunkt i er dagen igår, altså onsdag d. 12. september 2018.

Kl. 00.00: ZzzZZzzZzzzzZzz… Vi ligger alle tre og sover (Karla kom i seng kl. 21.00).
Kl.05.52: Jeg vågner og kan høre Birk rumstere på badeværelset. Jeg finder min mobil frem og ser hvad klokken er og stener lidt Instagram. Der går ikke længe før Karla begynder at rode lidt rundt. Hun er vågen nu. 
Kl. 05.56:
Birk er færdig på badeværelset og mens jeg går ud og tisser, tager han Karla op og skifter hende inden han kører på arbejde.
Kl. 06.00: Birk kører på arbejde og jeg ligger i sengen og ammer Karla. Vi ligger og putter lidt efterfølgende.
Kl. 06.21: Vi står op og jeg ligger Karla på hendes tæppe omgivet af legetøj, mens jeg sætter kaffe over og finder noget morgenmad frem.
Kl. 06.30: Jeg spiser min morgenmad bestående af yoghurt med müsli, en halv liter vand og en kop kaffe. Sætter mig ved computeren og begynder på det her indlæg. Karla er godt i gang med at æde en Mumibog.
Kl. 07.05: Karla begynder at være lidt utålmodig og brokker sig lidt, så jeg tager hende op og ammer hende. Hun har slet ikke tid til at spise og ligger bare og kigger rundt. Hun sidder på skødet af mig mens jeg begynder at lave et indlæg til bloggen om en ny jakke jeg har købt.
Kl. 07.39: Jeg er færdig med mit indlæg omkring jakken og udgiver det. Bagefter skifter jeg Karla og hun får nattøjet af og får tøj på. Jeg ammer derefter og hun falder i søvn, så jeg ligger hende i vores seng, mens jeg gør barnevognen klar. Hun får hue og vanter på og jeg ligger hende ud i barnevognen og vi går afsted.
Kl. 09.44: Vi er hjemme igen og det blev til 9,3 km i silende regnvejr. Jeg er plaskvåd. Jeg hænger regnslag og mit våde tøj til tørre og får noget tørt tøj på. Jeg skifter derefter Karla som endelig har skidt efter 1,5 døgns skidestrejke.
Kl. 09.56: Jeg nupper en banan og en flaske vand med ind i sofaen og indtager det mens jeg ammer Karla.
Kl. 10.17: Jeg ligger Karla på hendes tæppe og imens rydder jeg op i hele hytten. Jeg får redt seng og luftet godt ud i soveværelset. Bagefter sætter jeg en kop kaffe over.
Kl. 10.33: Jeg drikker min kaffe, mens jeg hygger med Karla på tæppet.
Kl. 10.58: Karla begynder at blive utilfreds og jeg ammer hende derfor igen.
Kl. 11.06: Karla er færdig med at spise og vi ligger os igen på tæppet og leger lidt og synger nogle sange. Hun elsker når man synger og smiler over hele femøren.
Kl. 11.32: Jeg ammer igen, igen.
Kl. 11.42: Jeg er færdig med at amme og jeg er selv blevet ret sulten. Jeg sætter derfor vand over til æg.
Kl. 11.52: Karla slår en ordentlig skid og jeg skifter hende. Der er dælme kommet gang i systemet igen.
Kl. 12.05: Jeg spiser frokost – et par æggemadder, to tomat og en halv agurk.
Kl. 12.26: Karla begynder at blive træt igen, så jeg ammer hende og hun falder i søvn. Jeg gør barnevognen klar endnu engang, giver hende hue og vanter på og så tøffer vi afsted på tur.
Kl. 13.55: Vi er hjemme fra gåturen og det blev til 5,17 km. Karla sov hele vejen. Jeg skifter hende og ammer derefter. 
Kl. 14.23:
Jeg ligger Karla på hendes legetæppe og hun hygger sig med alle hendes bamser. Jeg får lige ryddet op fra min frokost tidligere og sætter en kop kaffe over. Jeg drikker min kaffe og spiser en müslibar, mens jeg læser blogs og Karla hygger fortsat sig med sig selv. 
Kl. 14.50:
Jeg tager Karla med ud i køkkenet og hun sidder i sin stol og følger med i at jeg forbereder aftensmaden. 
Kl. 15.43:
Vi er færdige i køkkenet og Karla er blevet sulten. Jeg ammer og vi sidder og putter bagefter. Elsker når hun er i rigtig puttehumør. 
Kl. 16.10:
Der begynder at lugte lidt og jeg går ind og skifter ble. Der er brun (eller faktisk gul) alarm endnu en gang idag. Jeg ligger Karla i vores seng bagefter, mens jeg lige får pakket tasken til svømmehallen. 
Kl. 16:15:
Vi ligger os på tæppet og ligger på maven og har det fedt – lige indtil nogen bliver sur og ikke gider mere. Jeg sætter mig ved computeren og har Karla på skødet imens jeg skriver lidt mere på det her indlæg. Hun bliver sur efter 5 minutter, så jeg hopper og danser (bogstaveligt talt) for at få hende i godt humør – og det virker…. i 5 minutter. 
Kl. 16.39:
Jeg ammer for at få fred og Karla kan næsten ikke holde øjnene åbne. Hun falder hen og jeg ligger hende i seng, mens jeg laver aftensmaden færdig. Jeg kigger ind til hende og hun sover ikke, men ligger bare og putter lidt med hendes kaninbamse, Johannes. I mellemtiden kommer Birk hjem fra job. 
Kl. 17.18:
Vi spiser aftensmad som i dag er en 80’er ret – nemlig maskeret blomkål. Karla sidder med til bords og Birk prøver at lokke lidt grød i hende. Hun er stadig ikke fan – ikke engang frugtmos som vi nu også har forsøgt os med. Jeg ammer hende derfor da jeg er færdig med at spise.
Kl. 17.47:
Jeg rydder af bordet og vi gør klar til at køre i svømmehallen. 
Kl. 18.10:
Vi lander i svømmehallen og gør os klar og bader derefter i ca. 40 minutter med Karla. Efterfølgende går vi i bad, Karla får en ren ble + nattøj på og jeg ammer. 
Kl. 19.22:
Vi er klar til at køre hjem igen. Karla er dødtræt og falder i søvn efter 3 minutters kørsel.
Kl. 19.35:
Vi er hjemme og Birk får puttet en sovende Karla. Der går 10 minutter så vågner hun. Jeg går derfor ind til hende og ammer hende i søvn. 
Kl. 19.52:
Karla sover. Jeg spiser et æble og drikke noget vand, mens vi venter på det nye afsnit af Gift ved første blik som starter kl. 20.00. 
Kl. 20.38:
Vi kan høre at Karla er vågnet. Birk går ind til hende og forsøger at få hende til at sove, men den går ikke. Han tager hende med i stuen og jeg ammer hende. 
Kl. 21.02:
Karla vil ikke sove endnu, så hun ligger og putter i hendes seng mens jeg får børstet tænder. Jeg ammer hende igen bagefter og hun falder i søvn og bliver puttet. 
21.26:
Karla er åbenbart slet ikke klar på det der med at sove her til aften og vågner igen. Birk skifter hende og hun kommer derefter over mellem os i vores seng og ligger lidt. Birk synger nogle sange, men intet hjælper. Jeg må ty til patten igen (jeg er ved at være godt træt af det amning – tænker at lave et indlæg om det, hvis I er interesseret?). 
22.33:
Jeg ammer liggende.
23.05:
Endelig sover den lille dame og jeg ligger hende i hendes egen seng. Birk snorksover og jeg ligger mig også til at sove. Godnat.
00.00:
ZzzzZzZZzzzzZ … hun sover hele natten og vågnede kl. 06.00 i morges.

Læs også: 24 timer i mit barselsliv #1

8 kommentarer

  • Super hyggeligt at følge jer en dag! Jeg må sige, du får godt nok også ammet en del i løbet af en dag! (nu ved jeg jo så heller ikke, hvad der er normen). Det kunne være hyggeligt at læse dine tanker bag 🙂
    Kram,

    http://nikkilund.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Dejligt at høre 🙂

      Jeps, der går en del tid med amning – der kommer et indlæg omkring det snarest ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes at det er så hyggeligt at følge med i hverdagens gøremål 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leah Rundblad

    De er lige gode hver gang, de her indlæg 🙂 Ja tak til et indlæg om at være træt af amning. Måske sundt at læse for en, der har været ked af ikke at gøre det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Tak 🙂

      Jeg vil prøve at skrive lidt ned så 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er nogle fede indlæg det her 😀 Elsker at læse med og få et lille indblik i jeres liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN KORT (GRØN) JAKKE