I SEPTEMBER SKAL JEG...

UGENS MADPLAN #3

MANDAG: Kogte kartofler, ovnbagt laks, smørstegte asparges og hollandaisesovs. Idéen lød meget god og lækker, men jeg fandt ud af at jeg ikke lige skal have ovnbagt laks det næste lange stykke tid. Sidst vi fik det lå jeg syg dagen efter med kvalme og opkast (tror dog ikke det skyldes laksen), og da jeg smagte laksen her fik jeg kvalme, så Birk nød godt af det og fik det hele for sig selv. Jeg spiste kartofler, sovs og asparges og så nuppede jeg mig en ostemad lidt senere 😉

TIRSDAG: Vietnamesiske forårsruller. Endnu engang stod der rispapirsruller på menuen herhjemme. Denne dag havde vi lavet det med steak marineret i soya og sesamfrø og grøntsagerne bestod af agurk, gulerod, rød peber, avokado, forårsløg og mango. Dyppelse: soya, wasabi og chilimayo.

ONSDAG: Grøntsagslasagne. Endnu en vegetardag herhjemme, det er slet ikke så skidt endda. Jeg forsøgte mig med en grøntsagslasagne og var faktisk ret skeptisk inden, men seriøst, det smagte så godt hvis jeg selv skal sige det. Birk var også vild med det. Jeg lavede en sovs af løg, hvidløg, revet squash, revet aubergine, revet gulerod, tomatpuré, hakkede tomater og så krydderier. Og så blev lasagnen ellers bare lavet som hvis den var “normal” med kød. Et lag sovs, bechamelsovs, lasagneplader osv. Jeg toppede den af med revet ost inden den kom i ovnen.

TORSDAG: Wok med grønsager, kylling og risnudler. Jeg kan slet ikke huske hvornår vi sidst har fået wok herhjemme, så det var på tide. Vi fik det ofte da vi boede i Silkeborg og nu husker jeg hvorfor. Det er så nemt, simpelt og smager ganske glimrende.

FREDAG: Kyllingfrikadeller, græsk salat og tzaziki. Kyllingfrikadellerne ser godt nok lidt brune og tarvelige ud, men de smagte super godt. Jeg orkede ikke at gøre det store ud af det, så det blev bare fars og krydderier og så 20 minutter i ovnen. Normalt plejer jeg ellers at putte peberfrugt og gulerødder i frikadellerne, men tog den nemme løsning denne dag. Til frikadellerne fik vi græsk salat (tomat, agurk, rød peber, rødløg, oliven og feta).

LØRDAG: Oksefilet, rodfrugter, sovs og broccolisalat (I kan finde min opskrift på broccolisalat HER). Vi havde besøg af Birks lillebror + kæreste og vidste ikke rigtig hvad vi skulle servere, så det blev til en steg – det plejer at falde i god jord hos de fleste. Jeg glemte at tage billeder af maden, så det må I tænke jer til.

SØNDAG: Der var masser af rester fra lørdagen, så det spiste vi igår.

Læs også: Ugens madplan #1
Læs også: Ugens madplan #2

6 kommentarer

  • Sikke en dejlig madplan.
    Jeg ville gerne have være med ved bordet alle dagene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leah Rundblad

    Jeg er vild med jeres madplaner 🙂 Jeg spiser nok med i næste uge 😉
    En gang havde jeg det på samme måde med ovnbagt laks. Heldigvis gik det over igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lille My

      Du er mere end velkommen 😛

      Jeg håber også jeg kan spise det igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Okay min mund løb i varm igennem det hele. Men nok særligt grøntsagslagsagnen og wok’en lyder fuldstændig vanvittig lækkert!! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I SEPTEMBER SKAL JEG...