NOGET OM AT FÅ NOK…

…af amning. Jeg har fået nok. Jeg orker det faktisk ikke længere – ikke i den grad som Karla ønsker i hvert fald. Hun elsker min mælk og hvis hun kunne, så tror jeg fandme hun lå ved mine bryster dagen lang. Det her amning er et meget ømt emne for mange. I det hele taget er det vidst et ret ømt emne, det der med hvordan man fodrer sin baby. Det er noget alle har en mening om og man kan hurtigt blive antastet af mor-politiet, hvis ikke “man gør det rigtige”. Det der såkaldte mor-politi skal i øvrigt bare passe sig selv og blande sig helt udenom andres måde at håndtere sine børn på. Mor og far ved altid hvad der er bedst for deres egne børn, og sådan er det bare, punktum.

Læs også: 5 ting du ikke gider høre som nybagt mor

Jeg har altid vidst at når jeg en dag fik børn, så ville jeg amme dem. Min mor har ammet og min søster har ammet, så det har ligesom altid lagt i kortene at det skulle jeg selvfølgelig også. Da jeg så endelig blev gravid efter en masse mislykkede ICSI forsøg i en fertilitetsverden, så begyndte jeg at tænke ufattelig meget over det der med amning. Jeg havde en forestilling om at jeg ikke ville kunne amme den baby der lå i min mave og voksede sig stor og stærk. Det var faktisk noget jeg spekulerede ret meget på, og jo helt uden grund. For amningen kørte bare med det samme – og jeg føler mig utrolig heldig over at det var så nemt for os, for det er bestemt ikke en selvfølge.
Jeg aner ikke hvorfor jeg tvivlede sådan på mine egne ammeevner, måske fordi jeg ikke er indehaver af det største sæt bryster, selvom det jo er latterligt at tænke sådan. Store bryster er ikke bedre ammebryster end små bryster.

Læs også: Min fødselsberetning
Læs også: Solstrålehistorie – endelig gravid

Jeg har nu fuld- og friammet i over 6 måneder – jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer det er blevet til i alt og jeg er nu nået til et punkt hvor nok er nok. Jeg har været glad for at kunne amme og det har størstedelen af tiden været nemt, hyggeligt og rart. Der er nemlig en masse gode ting ved at amme, blandt andet;

– Det er pisse sundt og godt for babyen.
– Det er nemt! Man skal ikke bruge tid på at rengøre og koge flasker.
– Man har altid maden lige ved hånden, hvilket er super rart når man er ude og baby bliver sulten.
– Man sparer en hulens masse penge – modermælkserstatning er faktisk ret dyrt.
– Man får større bryster (haha, ok, måske en åndssvag grund, men jeg kan nu meget godt lide mine mælkefyldte bryster). Det er vidst også med at nyde det inden de bliver tarvelige igen.
– Man forbrænder en masse kalorier ved at amme, mega fedt jo.
– Man får en hel særlig forbindelse til sin baby <3

Men, selvom der er alle de her fordele ved at amme, så er jeg som skrevet, ved at få nok af det. Det er hårdt arbejde at amme og særligt her på det sidste har det været pisse hamrende hårdt. Jeg synes efterhånden at det er blevet en byrde, fremfor en hyggelig stund og sådan skal det jo ikke være.
Karla er ekstremt nysgerrig og det betyder at hun er yderst ukoncentreret når jeg ammer. Ved den mindste lyd, bevægelse, lys osv., så slipper hun brystet for at se hvad fanden der foregår omkring hende. Man skulle jo nødig gå glip af noget, ikke sandt? Det gør det til lidt af en kamp at amme. Hun vil rigtig gerne ammes rigtig meget lige for tiden og jeg synes ærligt, at det er træls for at sige det på godt jysk. Jeg er træt af, at jeg kan sidde med et barn hængende i patterne dagen lang, træt af at hun ikke kan koncentrere sig om at spise, træt af at hun bider (man kan altså bide ret hårdt selvom man ingen tænder har, skulle jeg hilse og sige), træt af at hun vender hovedet (mens hun har patten i munden) til alle sider for at se hvad der sker omkring – det gør pisse ondt. Jeg er træt af at det kun er mig der kan give hende mad og træt af at hun er afhængig af mig. Jeg kan ikke lige tage i biografen eller tage ud og spise med en veninde eller lignende uden hun skal med – og forstå mig ret, det er ikke fordi jeg har et kæmpe behov for at fare rundt til at muligt uden Karla, men med en hverdag på barsel, babygylp, leg, amning osv., så kunne det være rart lige at få et afbræk fra hverdagen – bare en gang i mellem.

Efter at have tænkt meget – og talt meget omkring at trappe ned på amningen, er vi nu kommet frem til at forsøge at supplere med modermælkserstatning, for mine bryster og min krop trænger i den grad til aflastning. Vi har desværre bare en lille stædig pige der nægter at spise det. Vi har godt nok også kun forsøgt én gang, her den anden aften, og hun nægtede fuldstændig. Vi prøver igen idag og ser om det glider ned. Jeg håber!
Hun er nu også i en alder hvor hun skal have rigtig mad og det har jeg set frem til, så jeg kan blive aflastet. Desværre kæmper vi også her lidt af en kamp for at få hende til at spise andet end min mælk. Hun nægter grød i alle afskygninger; øllebrød, majsgrød, hirsegrød, vælling, frugtmos, grøntsagmos, ja, vi har prøvet mange forskellige ting som I måske kan fornemme. Hun laver grimme grimasser og spytter det ud. Igår forsøgte vi så med noget lasagne og det er sjovt nok det vi har haft størst succes med. Hun lavede kun lidt grimasser, men spiste det og spyttede ikke ud, så der er da lidt fremgang 😉 Gode råd til at lokke mad og modermælkserstatning i en stædig dame modtages med kyshånd.

EN LYSERØD REGNJAKKE

Jeg har købt mig en regnjakke – eller det gjorde jeg faktisk næsten lige efter jeg havde født – som en lille “godt-gået-gave” til mig selv. Jakken er fra Vero Moda og I kan finde den HER hvor den også fås i tre andre farver.
Jeg får brugt jakken en helt del lige for tiden da det jo regner ret så meget. Barnevognen skal jo luftes uanset hvordan vejret er, så det er rart med en god og lang regnjakke der holder en tør på turen. Jeg er så glad for den i hvert fald.

UGENS MADPLAN #5

MANDAG: Vi havde en hel kylling til at ligge i fryseren og i stedet for at lave gammeldags kyllingsteg (som vi plejer at lave når vi har en hel kylling), googlede jeg lidt og fandt denne opskrift. Det var sindsyg lækkert, jeg glemte dog persillen, selvom den lå klar i køleskabet. Lidt øv, men må huske den til næste gang, for det er ikke sidste gang vi skal have det. Retten bestod af kylling i ovnen med kartofler, hvidløg, skalotteløg og citron. Birk og jeg elsker perleløg, så jeg forsøgte at lave karameliserede perleløg på panden og det smagte vildt godt til retten.

TIRSDAG & ONSDAG: Hokkaidosuppe er nok min favoritsuppe, så jeg er lykkelig over at man endelig kan få hokkaidogræskar igen. Jeg lavede en ordenlig portion så vi havde nok til både tirsdag og onsdag – hvilket betød hele to vegetardage. Havde ikke fået købt den rigtige procent i creme fraiche, derfor der er hvide pletter i suppen hvis I undrer jer 😉 Til suppen fik vi æbler og naan brød. I kan finde min opskrift HER.

TORSDAG: De havde blåmuslinger på tilbud i Rema, så jeg tænkte at jeg ville forsøge at lave Moules frites og det blev rigtig vellykket. Birk synes i hvert fald at det smagte godt. Jeg tror dog ikke rigtig jeg kan tåle muslinger længere, de sidste 3-4 gange hvor vi har fået muslinger er jeg blevet syg som den eneste. Så natten til fredag var jeg så dårlig og kastede op. Måske jeg skal holde mig fra blåmuslingerne et stykke tid?

FREDAG: Ovenpå en træls nat (både pga. opkast, men også en Karla der var ret umulig), var vi begge trætte og orkede ikke at lave mad. Vi havde besøg af Birks søster og nevø til eftermiddagskaffe, så klokken var også lige pludeselig blevet mange, så vi tog den nemme løsning og bestilte mad udefra. Jeg fik en kyllingburger og fritter – måske ikke lige den bedste mad ovenpå en gang sygdom, hæhæ.

LØRDAG: Frisk pasta i hvidvins/flødesovs med champignoner, svinemørbrad, bacon og persille. En rigtig lækker lørdagsret.

SØNDAG: Vi spiste hjemme hos Birks mor og papfar og de serverede en lækker omgang oksespidsbryst med kartoffelmos, sovs og hjemmelavet ribsgelé. Til dessert lavede de hjemmelavede pandekager med is – vi skulle jo fejre Karla 6 måneders fødselsdag.

Læs også: Ugens madplan #3
Læs også: Ugens madplan #4

6 MÅNEDER MED VERDENS BEDSTE SUPER KARLA

Hvor kliché det end lyder, så er de sidste måneder virkelig bare fløjet afsted og jeg er nogle gange tilbøjelig til at sige “stop tiden”. Der er sket så meget siden vi for et halvt år siden fik en ny roomie her på matriklen og det har været de bedste 6 måneder i mit liv.

For 6 måneder siden kørte vi til hospitalet med henblik på at jeg skulle sættes igang med piller. Jeg var nemlig gået rimelig meget over tid, ja faktisk hele 12 dage. Vores baby havde det åbenbart lidt for trygt og godt i sin lune hule og skulle have lidt hjælp udefra til at opsige lejekontrakten. Med held i uheld var mit blodtryk alt for højt, så vi blev indlagt med det samme og fik besked på at vi skulle blive til jeg havde født. Heldigvis virkede de igangsættende pillerne allerede efter små 6 timer (vi have ellers hørt skrækhistorier om at man kunne risikere at der ville gå flere dage før de satte gang i noget som helst, yiaks). Veerne gik i gang og 6 timer efter kom verdens bedste Super Karla til verden med en lidt hård start på livet. I kan læse hele min fødselsberetning HER hvis I har lyst.

Der er sket så meget på de 6 måneder hvor Karla har været en del af vores liv – og her må jeg referere til endnu en kliché; hvad dælen fik vi lige tiden til at gå med inden vi blev forældre? Karla kom til verden en fredag aften og vejede 3750 gram og var 52 cm lang. I dag, et halvt år efter vejer hun knap 9 kg (vi har ikke en rigtig vægt, så vi forsøgte lige at veje hende med vores kuffertvægt, som sikkert ikke er heeelt præcis) og 69 cm lang.

Karla er en helt igennem glad og tillidsfuld lille pige. Hun er stort set altid glad og smiler til alle – også dem hun ikke kender. Hun er udadvendt og har mange forskellige udtryk i sig. Hun har altid været utrolig nem at “arbejde med”, hvilket også gør at hun allerede har oplevet mange ting. Hun har blandt andet været til sin første festival – dog en meget stille og rolig en af slagsen, hun har været ude og sejle et par gange, hun har været med på familieweekend, har været til konfirmation, været på café og restauranter, kørt i tog, går til babysvømning + salmesang, været i sommerhus og meget andet. Jeg elsker at hun er så nem at have med ude til forskellige ting og jeg er sikker på at vi får masser af flere gode oplevelser i fremtiden.
Hun har selvfølgelig også (lige som alle andre) dårlige dage, hvor hun bare er helt umulig og ikke er samarbejdsvillig omkring noget som helst. Hun har altid været helt vildt god til at sove igennem, men de sidste par nætter har hun ikke sovet særlig godt, vi håber det skyldes tænder 😉  Hun er stadig heller ikke fan af sutten og bestemt heller ikke fan af grød og mos, men hun har nu nået en alder hvor hun altså skal have andet end mælk, så vi kæmper videre – den kamp får hun ikke lov til at vinde 😉 Jeg vil i øvrigt gerne til at trappe ned på amningen af flere årsager – der kommer et indlæg omkring det senere.

De første 6 måneder af hendes liv har været helt uforglemmelige og jeg glæder mig til at følge med i hendes udvikling og være en del af resten af hendes liv. Verdens bedste, sødeste, dejligste og smukkeste Super Karla.

MIN ØNSKELISTE

LINKS: 1. Mumi krus (troldmanden) // 2. Fuldmåne the // 3. Harlekin Ørering // 4. Ørering // 5. Hjemmesko // 6. Bog // 7. Mumi krus (ferie) 

Der er ikke lang tid til min fødselsdag og jeg har derfor lavet mig en lille ønskeliste. Jeg samler på Mumi krus, mener jeg har omkring 16 styk, men jeg kan altid bruge flere. Jeg ønsker mig troldmandskruset og feriekruset – jeg synes de er så søde. Derudover ønsker jeg mig øreringe fra Stine A – det er ikke par, men synes det ser ret fint ud når man mikser. Den nye bog af Hella Joof er også på ønskelisten samt et par nye filt hjemmesko fra Glerups. Mine nuværende hjemmesko kunne nemlig godt trænge til en udskiftning. En sidste ting på året ønskeliste er te. Jeg bryder mig faktisk overhovedet ikke om te haha, men denne fuldmåne te smager virkelig godt og så den er jo helt ideel her til efteråret.