LEO OUTFIT

TING DU (MÅSKE) IKKE VIDSTE OM MIG #30

1. Jeg er elendig til at vaske vinduer og af den grund får vi besøg af en vinduespudser en gang i måneden.

2. Jeg har en meget sart hovedbund og kan kun tåle én shampoo. Min hovedbund fucker helt op selvom jeg bruger parfumefri og parabene fri shampoo. Den eneste jeg kan tåle er en fra Neccin.

3. Jeg løb et halvmarathon for 2 år siden – og jeg har kun løbet én tur siden. Der kom lige et projekt baby + graviditet i vejen, så har ikke løbet siden august 2016. Jeg frygter den første tur (hvis det kommer til at ske, haha).

4. Jeg elsker Sunlolly is. Særlig den med fersken og den med karamel har vundet mit hjerte i år.

5. Mit lykketal er 5 – og hvorfor ved jeg faktisk ikke. Jeg har bare altid synes det var sådan et pænt tal, haha. Men, tallet giver mere mening som lykketal idag. Karla blev nemlig lavet i vores 5. forsøg i fertilitetsbehandling.

6. Jeg elsker estragon, men er ikke særlig stor fan af bearnaise sovs.

7. Jeg er gammel hestepige. Har haft 2 heste og reddet i rigtig mange år. Det er virkelig noget jeg savner!

8. Og lidt i samme boldgade… Da jeg var lille drømte jeg om at blive ridelærer og hestemassør når jeg blev voksen. Haha, havde store ambitioner dengang.

9. Jeg kan slet ikke vente med at se den allersidste sæson af Game of Thrones som kommer til næste år. Jeg tror vi skal igang med at gense alle de forrige sæsoner inden da.

10. Jeg er panisk for slanger. Min slangefobi er bestemt ikke blevet bedre efter at vores genbo i sidste måned fik morgenkaffen galt i halsen da der lå en 1,5 meter lang kvælerslange i deres have. Den var sluppet løs fra sin ejer som bor skråt over for os. FY FOR HELVEDE! Det burde ikke være lovligt at have dyr hvis man ikke kan holde dem på egen matrikel. Ved ikke hvad jeg havde gjort hvis den var kravlet over i vores have. Tænk lige hvis vi havde lagt ude i græsset med Karla og den var kommet forbi (indsæt grædende og hysterisk smiley her).

11. Jeg er ikke behagelig at være sammen med når jeg er sulten #hangry.

12. Jeg elsker at spille spil; kort, yatzy, ludo, quizspil osv. og jeg er et kæmpe konkurrencemenneske, desværre også en elendig taber haha.

Læs også: Ting du (måske) ikke vidste om mig #28
Læs også: Ting du (måske) ikke vidste om mig #29

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEO OUTFIT