KARLAS NAVNEFEST

I lørdags blev Karla navngivet og vi havde bare den bedste dag. Der var solskin, højt humør, mad og drikke i lange baner, musik, sæbebobler, dejlige gæster og en fantastisk stemning. Vi kunne simpelthen ikke have ønsket os en bedre dag. Birks brors kæreste/min gode veninde tog en masse gode billeder fra dagen, så dejligt!
Festen blev holdt ude hos min mor og papfar i landlige omgivelser. Meningen var at vi skulle sidde udenfor, men det blæste lidt for meget til at det ville fungere med plastik service og små børn. Derfor dækkede vi op i stuen og pyntede godt op med en masse balloner og guilander – både købte og hjemmelavede. For at gøre det så nemt som muligt havde vi købt plastic krus og tallerkener. Vi ville gerne holde det meget afslappet og “have-fest” agtigt. Ude ved gavebordet havde vi lagt en plakat (som jeg selv har lavet) hvor gæsterne kunne sætte deres fingeraftryk som et minde om dagen.
Vi havde inviteret gæsterne til kl. 14.00 og startede ud med en lille velkomstdrink og derefter stod den på kaffe og kage. Jeg havde selv bagt en chokolade K kage, min søster havde lavet en regnbuekage, min mor havde bagt en gulerodskage + småkager og min svigermor havde lavet nogle lagkager. Der manglede bestemt ikke noget. Efter kagespisning gik vi allesammen ud og nød vejret som var blevet rigtig godt. Børnene legede og hoppede på trampolin i haven, og de voksne hyggesnakkede i solen og spiste frugtspyd som vi glemte at servere til kagen 😉
Karla fik en pokkers masse gaver – altsammen gode ting og ingen gengangere. Hun fik; gavekort til Kære Børn, Babysam og Ønskebørn, en masse Mumi service, Mumi bøger, en stjernetegn halskæde, en suttekæde, tøj, en gyngemammut + en trækmammut, en racerbil, en gåvogn og sidst, men ikke mindst; penge til sin børneopsparing og den lille dame er allerede ved at have en god sjat på den konto.
Ved 17.00 tiden startede “navne-ceremonien” som vi havde planlagt. Vi havde købt et stort japansk kirsebærtræ som skulle plantes som et symbol på Karlas navngivning. Alle gæster stod rundt om os imens træet blev plantet og der blev spillet “She’s a Rainbow” med Rolling Stones. Sangen er “Karla’s” sang. En sang vi har hørt hver dag lige siden hun blev født. Sangen er brugt som titel melodi til den gamle børneserie “Super Carla” og vi synes den er så fin.
Efter træet blev plantet blev der spillet nogle musiknumre som betyder noget for os imens gæsterne pustede sæbebobler (der var også gang i en sæbeboble maskine) og vi gik så rundt til alle gæster med Karla så de kunne sige tillykke med navnet. Det var simpelthen bare så fint og rørerende. Sangende vi hørte var Sleeping Child med Michael Learns To Rock, I Danmark er jeg født med Isam B, Perfect med Ed Sheeran og så sluttede vi festligt af med Celebration med Kool & The Gang.
Efter ceremonien var der igen tid til at hyggesnakke med gæsterne. Jeg havde også lavet en fremtidsquiz som vi delte ud til alle gæster. Her skulle de svare på hvordan de tror hendes liv ser ud når hun bliver 18 år; hvor mange kærester hun har haft, hendes tøjstil, livrret osv. Meningen er at hun først må se svarene på hendes 18 års fødselsdag – og så bliver det sjovt at se hvem af gæsterne der har flest rigtige 😉
Omkring kl. 19.00 serverede vi aftensmad som bestod af en masse salater, frikadeller og kyllingfileter – alt sammen hjemmelavet (og vi blev hurtigt enige om at det er sidste gang vi selv laver maden til sådan en stor forsamling – næste gang bestiller vi udefra). Det lød til at gæsterne kunne lide maden og der var rigeligt i overskud så vi har fået rester de sidste to dage.
Alt i alt blev det en fantastisk dag og vi siger tusind tak for hjælpen til dem som hjalp os med det hele og tak til vores søde gæster for en god dag og gode gaver til Karla Lykke Ebbesen. Vores Super Karla <3
Hvor ser det dog bare hyggeligt ud!
Og den kjole ser virkelig flot ud på dig 🙂