"DU ER GRAVID, TILLYKKE"

I JULI SKAL JEG…

…afholde Karlas navnefest. Festlighederne sker på lørdag og vi glæder os så meget. Der er så mange ting der skal holdes styr på og planlægges; borde + stole, indkøbslister, mad + drikke, musik, underholdning mm. Heldigvis er vi ved at have nogenlunde styr på det hele.

…ud og sejle på Tange Sø med Birks familie. Karlas første sejltur, det bliver så hyggeligt er jeg sikker på.

…en uge i sommerhus med Birk og Karla i Ålbæk ved Skagen. Det er så længe siden vi sidst var i sommerhuset – planen var at vi skulle derop da jeg var gravid og “nyde” den sidste alenetid, vi kom bare aldrig afsted. Så nu tager vi afsted med Karla og det bliver SÅ dejligt.

…spise is fra det blå ishus. Sommerhuset ligger forholdsvis tæt på Tversted hvor det blå ishus ligger – og det er en tradition vi spiser is der når vi er der.

…til Fur og nyde naturen + spise på bryghuset sammen med min far, søster, svoger, niecer, Birk og Karla. Det var en fars dags gave fra sidste år som vi skylder min far. Vi kom ikke afsted sidste år pga. mine graviditetsgener og manglende appetit, så nu skal vi afsted!

…til Hvide Sande og spise fiskebuffet med min mor og søster. En mors dags gave – også fra sidste år, hvor vi sjovt nok heller ikke kom afsted, pga. min kvalme og absolut ingen lyst til at spise fisk haha. Nu er jeg max klar til at gå amok i fiskebuffeten.

…til frisør. Jeg håber at kunne få klemt ind frisørtid ind i juli måned. Jeg har ville afsted lige siden fødslen, men som om tiden ikke rigtig har været til det. En smule svært når ens baby er afhængig af ens bryster og man ikke bare lige kan blive væk med madpakkerne i mere end 1 time af gangen. Jeg har heldigvis lånt en brystpumpe, så nu kan der malkes ud og gives flaske, så jeg kan komme til frisør et par timer. Mit hår trænger virkelig til en omgang.

…gå en masse ture. I juni måned blev det “kun” til 98 km, selvom målet var 180 km som jeg gik i maj. Det blev ikke til mere end de 98 km i juni pga. sygdom, alt for varmt vejr, alt for dårligt vejr – og mange andre dårlige undskyldninger. Håber at få gået noget mere i denne måned. Jeg bruger Endomondo app’en – den er nem og god at anvende – og så er det mega motiverende at man kan følge sine venner derinde og se hvor meget de går.

…rydde op i alle skabe. Et fælles projekt herhjemme. Efter Birk er blevet færdig med skole, er der en helt masse papirer og bøger, der godt kan blive pakket væk og komme i kælderen.

…have besøg af sundhedsplejersken – en ny af slagsen. Vores tidligere SP er gået på efterløn, så vi får en ny. Det er lidt træls når vi lige har lært hende den anden rigtig godt at kende, men håber den nye er sød. Jeg tror blandt andet vi skal snakke om grød, hvilket vi dog helst venter med at opstarte på til Karla er 6 måneder.

Hvad skal I lave i denne måned?

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"DU ER GRAVID, TILLYKKE"