EBAY TIP #43 / SOLBRILLER

DE BEDSTE HÅRBØRSTER

Børsterne er modtaget i gave.

Jeg har fået mig nogle virkelig gode hårbørster fra Madison Professional. Hårbørsterne er håndlavede og er anerkendt af stylister og frisører – og det forstår jeg godt! Jeg er også kæmpe fan af de her børster. Madison Professional sortimentet består af fire håndlavede hårbørster, der er skånsomme mod håret og som efterlader håret med en silkeblød og glansfuld finish. Børsterne er virkelig gode og udreder filter nemt. Derudover massere børsterne hovedbunden og stimulerer dermed blodcirkulationen hvilket øger hårets vækst.

Læs også: Hårpynt
Læs også: Hårbånd med bøjle

Den første af de fire børster er Soft Detangling Brush børsten. Den kan anvendes i både vådt og tørt hår. Børsten er fremstillet af fleksible og tynde pigge, som følger hårets naturlige form hvilket er skånsom mod håret. Den reducerer også mængden af knækkede hårstrå hvilket mit hår er rigtig glad for – det er nemlig begyndt at knække helt vildt efter fødslen. En meget blid børste sammenlignet med andre hårbørster. 

De to næste børster i rækken er Boar & Nylon som fås i to størrelser – en medium og en large. Børsten er fremstillet af vildsvinehår og nylon, hvilket sikrer en blank og medgørlig finish. Børsten har et bredt børstehoved som følger hårets naturlige form, som er med til at modvirke elektrisk hår og efterlader håret glansfuldt.

Den sidste børste er min helt klare favorit – den er så fantastisk! Børsten hedder HyperFlex Boar Brush. Det er en yderst fleksibel hårbørste der følger konturerne i håret. Den er vildt god til at rede grimme filt knuder ud – uden det gør ondt. Børsten er lavet vildsvinehår og ekstra tynde pigge, som udover at rede håret ud på den bedste måde – også efterlader håret silkeblødt. Jeg er virkelig overrasket over hvor god den her børste er!

Har I prøvet disse børster? Hvis ikke, så kan jeg virkelig anbefale jer at prøve. Vildt gode børster til gode priser.

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EBAY TIP #43 / SOLBRILLER