BODYSCRUB MED KAFFE & KOKOS

1 ÅR SIDEN JEG BLEV GRAVID

Det er nu lige præcis 1 år siden jeg (for 5. gang) lå med benene oppe på fertilitetsklinikken og skulle sige mit CPR nr. Imens sad Birk ved siden af og holdt mig i hånden og lægen sad klar med kikkert i panden, klar til at kigge op i det allerhelligste. Bioanlytikeren sad bag en luge og kiggede med fra sidelinjen og var klar til at komme ind med de to befrugtede æg. I radioen spillede Michael Lears To Rock med sangen “Sleeping Child” hvilket jeg i øvrigt slet ikke lagde mærke til – Birk fortalte det til mig bagefter og jeg tuder nu hver gang jeg hører den, haha.

The Milky Way upon the heavens
is twinkling just for you
And Mr. Moon he came by
to say goodnight to you
I’ll sing for you I’ll sing for mother
we’re praying for the world
and for the people everywhere
gonna show them all we care

Oh my sleeping child the world’s so wild
but you’ve build your own paradise
That’s one reason why I’ll cover you sleeping child

Jeg lå klar på briksen og fokuserede 100% på skærmen hvor vi kunne se med på. Lægen gjorde klar og bioanalytikernen kom ind med en lang pipette hvor de to æg lå i. Tænk sig at Karla har lagt der sammen med en søster eller bror og har været mikroskopisk lille – ufatteligt og fantastisk at det kan lade sig gøre! Begge æg blev lagt op og efterfølgende fik jeg akupunktur af en sygeplejerske – stadig med Michael Learns To Rock musik kørende i baggrunden. Jeg lå og slappede fuldstændig af i en halv time, inden vi kørte hjem og så var det jo ellers bare at vente i 14 dage på resultatet – suk.

Læs også: Solstrålehistorie – endelig gravid
Læs også: En stor, men lille hemmelighed

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 1 år siden jeg blev gravid – det er så vildt og jeg er evig taknemmelig over at det endelig ville lykkes for os. Jeg synes også det er ret underligt at tænke på, at vi faktisk kunne have haft tvillinger hvis det andet æg også havde sat sig fast. Det blev dog “kun” til en Super Karla og hvor er vi heldige at have fået os verdens bedste lille pige som bliver 3 måneder gammel i morgen <3
   

8 kommentarer

  • Jeg er så enig med de andre kommentarer.
    Det er så fint 🙂
    Og så dejlig en lille pige I har fået <3 TIllykke med de tre måneder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fint et indlæg – tillykke med hendes 3 måneder om lidt<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig så fantastisk – og bliver så helt utrolig glad HVER gang. Jeres historie, lille Karla det hele er bare så mega stort altså! 😀 Hurra for jer og super Karla <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Leah Rundblad

    Jeg er rørt, så tårerne hænger nede ved knæene 😭 Godt det blev til verdens bedste super Karla ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BODYSCRUB MED KAFFE & KOKOS